tranebær

TRANEBÆR

Vaccinium oxycoccos

Tranebær vokser vildt i det meste af Norden og også i Danmark særligt i mange af vore moser. Det er en lille busk med trådlignende grene og stedsegrøn­ne blade med skinnende grøn overside og en matgrøn underside.Den blomstrer fra maj til juli med 1,5-2 cm rosenrøde blomster. Bærrene modner sent på efteråret og smager noget besk og snerpende - lader man dem sidde til efter den første frost, får de en frisk, syrlig smag.

TRANEBÆR

Vaccinium oxycoccos
er noget af det bedste mod tilbagevendende urinvejsinfektioner, fordi den stærke antibiotiske egenskab har en usædvanlig evne til at hindre infektionsbakterier i at fæstne sig i blære og urinveje. Det høje indhold af planteaktive stoffer skaber ekstra hippurinsyre, som er det aktive stof, som hjælper mod både akutte og kroniske infektioner. Desuden er bærrene fyldt med C-vitamin, alkaliske mineraler og selv en del E-vitamin.


Et glas tranebærsaft om dagen helbreder blærebetændelse, holder astma nede og forebygger dannelsen af nyresten. Har du fået blærebetændelse, så drik masser af væske, der fortynder koncentrationen af bakterier og fremmer en hyppig vandladning, der skyller dem ud. Da colibakterier formerer sig meget hurtigt, vil urinen indeholde flere bakterier, jo længere urinen opholder sig i blæren. Således gør tranebær gavn på to måder, nemlig ved både at neutralisere bakterierne og dernæst skylle dem ud. Her er det bedst at undgå sukker og få optimalt udbytte med den usødede udgave og mens man behandlingen står på, skal kaffe undgås.


Stik imod hvad mange læger har hævdet, synes tranebær ikke at gøre urinen sur. Tranebær indeholder et stof, der påvirker urinens surhed på en måde, så både bær og saft med fordel kan anvendes mod prostataproblemer og alle former for infektioner i urinvejen.

Bærrene indeholder et aktivt stof meget lig det, man finder i farmaceutisk astmamedicin. Knuste tranebær, som koges i destilleret vand og derefter pilles, kan kommes i en kop varmt vand og drikkes mod astmaanfald. Tranebær indeholder store mængder oxalsyre og må derfor ikke spises rå.  
 

Tranebær er en af de mest besværlige bærbuske at have med at gøre. Det siger en del, da bærbuske ellers generelt er meget nemme at få succes med. Tranebær skal nemlig have samme forhold, som hvis de stod i en mose. Det betyder, at der både skal være surbundsjord og masser af fugt. Er du frisk på en udfordring, kan du glæde dig over lækre, friske tranebær af egen avl til efteråret.


Du kan høste tranebær fra september til november. Det bedste er, at der har været i hvert fald let nattefrost en gang, inden du høster dem. Også meget gerne to gange, hvis du har tålmodighed til at vente så længe. Når bærrene har været udsat for frost, bliver de nemlig sødere.

Selvom bærrene har fået frost, er de dog ikke til at spise friske. De har en sur eller bitter smag, og de kræver derfor tilberedning, før de smager godt. Du kan for eksempel tørre dem, bruge dem i juice eller marmelade, bruge dem i kager eller selvfølgelig i en tranebærsovs.

Tranebær kan holde sig i tre til fire uger i køleskabet. Hvis du vil have glæde af dem i længere tid, kan du sagtens fryse dem ned. I fryseren kan de holde sig i 10 til 12 måneder. Hvis du for eksempel vil bruge dem i bagning, kan du tage dem direkte fra frost og komme dem i dejen. Du behøver ikke at tø dem op først.


Er du nybegynder udi at dyrke bærbuske, er det ikke tranebær, du skal starte med. Det er nemlig en krævende plante, der har brug for masser af vand og at vokse i surbundsjord. Det er derfor typisk først en plante, du kaster dig ud i at dyrke, når du har godt styr på det med at dyrke bær i haven.

Hvis du har tålmodigheden til at dyrke tranebær, vil du få nogle tranebær, som du blandt andet kan bruge til juice, smoothie, tørre dem og komme dem på din morgenmad, eller du kan tilberede dem som tranebærsovs, der er en populær spise i USA og helt uundværlig til Thanksgiving.

Selvom det primært er fra det amerikanske køkken, at vi har hørt om tranebær, kan busken sagtens klare sig i Danmark. Faktisk kan den klare temperaturer helt ned til -18° C. Så selvom du bor et sted, hvor der bliver meget koldt om vinteren, kan du altså sagtens dyrke den.

           

Tranebær er fortrinlige til syltning, og kan anbefales som syltetøj og bruges til fx pandekager. Bær­rene kan dybfryses og spises optøede, rullet i flormelis. Tranebær kan syltes eller drikkes som saft som forebyggelse mod snue, bronchitis og andre ubalancer, der typisk opstår i de kolde, mørke og fugtige måneder.