selleri

selleri

Foeniculum Vulgare

Bladselleri er en grøntsag med nært slægtskab til knoldselleri. Bladselleri danner ikke knold, og det er de lange, saftige og måske let træede grønne stilke, der bruges i madlavning. Blegselleri er bleget bladselleri, opnået ved en særlig dyrkningsmetode.

SELLERI Apium graveolens

fik sit navn graveolens, pga. lugten, da det direkte oversat betyder dårlig lugt, men den blev alligevel givet til vinderen som førstepræmie i grækernes sportskonkurrencer. Den findes både som bladselleri og knoldselleri og er bedst rå, fordi saften har så mange gode egenskaber.


Hippokrates skrev, at selleri kunne bruges til at dulme nerverne, hvilket bl.a. skyldes det høje indhold af calcium. Spis rå hel selleri for at sænke forhøjet blodtryk og for at stimulere leveren. Selleri er rig på antioxidanter og vitamin A, C, K, B2 og B5, der blandt andet modvirker hjertekarsygdomme, styrker immunforsvaret og hjælper til en bedre udnyttelse af næringsstoffer og mineralerne kalium, calcium, magnesium og mangan. Selleri indeholder desuden et stof som er nært beslægtet med østrogen, der har vist sig at virke forebyggende overfor prostatakræft. 


Både knold og bladselleri er god for fordøjelsen, idet de har et højt indhold af vandopløselige kostfibre, der forebygger blandt andet forstoppelse og hæmorider. Derudover giver fibrene også en større mæthedsfølelse i længere tid og virker desuden forebyggende på kræft og hjertekarsygdomme. Selleri har en beroligende effekt på fordøjelsen og virker forebyggende på gigt.


Bladselleri Apium graveolens var. dulce hvor dulce betyder sød, regulerer blodtrykket pga. sit høje indhold af kalium og bliver pr tradition brugt i Vietnam mod forhøjet blodtryk. Det virker vanddrivende og indeholder 8 forskellige grupper af kræfthæmmende forbindelser, fx polyacetylener, som afgifter det kræftfremkaldende i tobaksrøg. Bladselleri, der tilhører skærmplantefamilien, er nært beslægtet med knoldselleri. Den danner ikke nogen knold, men derimod lange sprøde bladstilke. Der findes mere end 30 forskellige sorter af bladselleri, men de mest almindelige er især en gul og en grøn type. Den gule sort kaldes gerne for blegselleri, men det er den grønne bladselleri, som de fleste kender og bruger. Bladselleri blev oprindeligt dyrket som lægeplante, før den blev brugt som fødevare. Planten er et godt eksempel på, at man ikke bør undervurdere værdien af en fødevare, selv om den består af mere end 90% vand. Selleri virker vanddrivende, stimulerer urinproduktionen og udskillelse af purin og kan derved afhjælpe ledlidelser som podagra, der skyldes kroppens ophobning af syre, særlig urinsyre og affaldsstoffer. Grøn selleri indeholder store mængder calcium og kalium, caroten og vitamin C.


Knoldselleri Apium graveolens var. Rapaceum er hjemmehørende i landene omkring Middelhavet. Det er en ældgammel kulturplante, der oprindeligt kun anvendtes til dyrefoder, men blev i 1800-tallet populær som menneskeføde i supper. Selleri styrker skelettet, idet selleri indeholder rige mængder på calcium og kisel, der er en effektiv cocktail, som styrker knoglestrukturen. Det skyldes, at kisel sørger for at dirigere calciummet på plads i knoglerne. Derudover er kisel med til at styrke blodkar og bindevæv. Selleri indeholder desuden æteriske olier, der i stil med ingefær og andre opkvikkende fødevarer virker stimulerende på blodcirkulationen, nerver og immunforsvaret, men du skal spise selleri rå, hvis du vil have den fulde virkning, da olierne forsvinder under kogning.