nødder

nødder

Nux

nødder har mange fælles indholdsstoffer,

men er alligevel meget forskellige i både smag, udseende og effekt.

nødder er noget, som jeg forbinder med juletiden særligt de lidt mere eksotiske som pecan-, para-, cashew- og pistacienødder, der præsenteres her

NØDDER

Nøddefamilien er mere omfattende end man lige tror...

Flere af vores mest almindelige nødder har fået hver deres egen præsentation, se nærmere under de grønne links.

Hasselnød vokser overalt i Danmark, Europa og de øvrige verdensdele, men den dyrkes kun meget lidt uden for Europa og Lilleasien. Hasselnødder hører til blandt de mest energirige frugter på grund af deres fedtindhold og er en af vores vigtigste nødder. Den har derfor fået sin egen større præsentation. Valnød har på samme måde fortjent sin helt egen præsentation, da den er den sundeste af alle nødder ikke mindst pga det høje indhold E-vitamin og koncentration af omega-3 fedtsyrer. Mandler er fyldt med gode både mættede og umættede fedtsyrer samt store mængder alkaliske (basedannende) mineraler som magnesium, kalium og calcium. Tre mandler om dagen skulle efter sigende supplere kroppen med den daglige anbefalede dosis calcium.


Men derudover findes der jo mange andre nødder, som alle er meget forskellige men også har flere ting til fælles...

Nødder er en vigtig del af en sund kost. Spis nødder hver dag for at forebygge hjertesygdomme, anbefaler Gary Fraser, Ph.d.d. professor i medicin ved Loma Linda University i Californien. Han viste i en undersøgelse af 31.208 syvendedagsadventister, at nødder var det foretrukne fødemiddel blandt dem, der ikke fik hjerteanfald. De, som spiste nødder minimum 5 gange om ugen, havde halvt så stor risiko for hjerteanfald og dødsfald efter blodpropper i kranspulsåren som dem, der spiste nødder mindre end 1 gang om ugen. Selv det at spise nødder som snacks en gang ugentligt kunne sænke risikoen for hjertesygdomme med omkring 25%. Af de indtagne nødder var 32% jordnødder, 29% mandler, 16% valnødder og 23% andre nødder.

Nødder er rige på fibre, umættede fedtsyrer, aminosyrer, vitaminer, mineraler og sporstoffer, og forskellige antioxidanter, bl.a. E-vitamin, selen, ellaginsyre, der beskytter mod kolesterol. Da nødder består af meget fedt, kan man ikke bare spise løs i uanede mængder, selvom størstedelen af fedtet er gavnligt. Det kan give vægtproblemer at spise for mange nødder. Men i Gary Frasers undersøgelse var ivrige nøddespisere dog mindre overvægtige end de, som ikke spiste nødder. Jordnødder er med vilje undladt!


Pecannødder, paranødder, cashewnødder og pistacienødder...

Pecannød Carya iliinoensis kendes også under navnet amerikansk valnød. Nødden stammer fra USA og Mexico og muligvis fra staten lllinois, som dens latinske betegnelse angiver, men det skyldes nok, at det var her, den først blev registreret af opdagelsesrejsende. Navnet pecan er af indiansk oprindelse. Nøddetræet er desuden det største af sin slægt, det kan blive 40 meter højt og få en diameter på 3 meter. Pecannød er nært beslægtet med valnød og ligner den en del. Ligesom valnødden er den egentlig en stenfrugt omgivet af en grøn, saftig, ydre skal og en indre, hårdere skal, der i modsætning til valnøddens er næsten helt glat.

Nødderne indeholder fibre, vitaminer og vigtige aminosyrer og har et fedtindhold, der topper nøddernes hitliste. Nødden har med sit 69 % fedt det største fedtindhold af alle nødder. Indianerne i Nordamerika har spist pecannødder, længe før europæerne opdagede Amerika. Pecanpie er en af de bedste amerikanske opfindelser!


Cashewnødder Anacardium Occidentalis er i virkeligheden frugten og cashewæblet er en sidegevinst. Et cashewtræ kan give en årlig høst af cashewnødder på ca. 25 kg. Så snart cashewæblet er plukket, skal det indenfor 24 timer forarbejdes for at undgå svamp og gærsvamp, som forårsager hurtig gæring. CNSL er en olie, som udvindes af cashewnøddens skal, et skattet
råmateriale, som bruges meget i produktion af maling og fernis.

Det største cashewtræ i verden vokser i delstaten Rio Grande Do Norte i Brasilien. Træet dækker et område svarende til hele 7.500 m2 og har en omkreds på ca. 500 meter. Træet er ca. 92 år gammelt. Dets krone svarer til omtrent 70 cashewtræer. Træet er på vej til at blive optaget i Guinness rekordbog.

Cashewnødden er meget nærende. Cashewnødder indeholder mange proteiner, mineraler magnesium, jern, selen, kobber og zink samt fibre. Cashewnødden er desuden rig på fedt af den rigtige slags, som er helt basale for den menneskelige organisme. Cashewnødder indeholder vitaminerne A, D, K, P og specielt vitamin E. Cashewæblet indeholder mange C-vitaminer og fibre og bruges bl.a. til fremstilling af juice.


Paranød Bertholletia excelsa er både navnet på de store, spiselige frø og selve det sydamerikanske træ, frøene kommer fra. Det er én af de forholdsvis få slags nødder, som har handelsmæssig betydning. Selve frugten ligner en kokosnød, men den viser sig ved åbning at indeholde 8-24 tætpakkede frø, "paranødderne". Paranødder er meget righoldige på mineraler, fx jern, kalium, magnesium, fosfor, selen og zink. De indeholder 14% protein, 11% kulhydrater og 67% fedtstof. Fedtet fordeler sig med ca. 25% mættede, 41% enkeltumættede og 34% flerumættede fedtstoffer. Det totale indhold af mættede fedtstoffer i paranødder er således blandt de højeste hos nødder.

Da paranødder let bliver angrebet af skimmelsvampe, som danner aflatoksin, har man påbudt, at de kun må handles i afskallet tilstand. EU-grænseværdien for den højeste, acceptable andel af aflatoksiner i paranødder blev i 2003 sænket. Dette betyder, at når spiser en paranød, som smager muggent, hvilket man ind i mellem kan komme ud for, så spyt den ud!


Pistacie Pistacia vera
, der også kaldes for den grønne mandel, stammer sandsynligvis fra Persien. Pistacienødden har ca. det samme gode indhold af sunde både enkelt- og fleumættede fedtsyrer som mandlen, samt særlig meget af det vigtige B6-vitamin, riboflavin og magnesium, kalcium + flere gode antioxidanter bl.a reveratrol, som vi kender fra det sundeste i mørke vindruer. Helt tilbage til år 6750 før vor tid har pistacienødden været dyrket i lrak. Der voksede pistacier i Babylons hængende haver, som omtales i det gamle testamente sammen med mandlen. Perserne malede mandler og pistacier, som pynt på desserter og saucer. Araberne lærte sig også kunsten - og fra dem er brugen gået videre til Europa. For ikke at glemme baklava, hvor hovedingrediensen er pistacienødder - en fantastisk dessertkage som tyrkere og grækere kæmper om at have æren af... 

Som det meste i den smukke natur er pistacienødderne præsenteret i komplementærfarver, hvilket man stadig kan se lidt på selve nødden, hvor der tit er ceriserøde nuancer, som et levn fra nøddernes yderste skald, når de stadig sidder friske på grenen, ikke helt modne endnu, som blomster i gyldne og ceriserøde farver, som på billedet ovenfor.