aubergine

aubergine

Solanum melongena

Aubergine er en op til 1,5 meter høj plante med lavendelblå blomster. Aubergine dyrkes for sine frugter, der findes i mange varianter. De typiske er aflange eller ægformede og violette i farven. Aubergine stammer oprindeligt fra Sydøstasien.

AUBERGINE

Solanum melongena

kaldes pga. formen på engelsk eggplant og hører sammen med tomat, peber og kartoffel til natskyggefamilien (Solanaceae). Planten stammer sandsynligvis fra Indien eller Kina, hvor man endnu kan finde vildformer. Den typiske natskyggeplante får grønne frugter, der anvendes som grøntsager. Aubergine dyrkes erhvervsmæssigt kun meget lidt i Danmark, men ses ofte i de små havedrivhuse.

Til det sydlige Europa menes den indført i 1700-tallet. I Danmark har den været kendt i mange år, men det er først inden for de sidste 20-25 år, den er blevet populær i husholdningen.


Aubergine har et højt indhold af B-vitaminet folat, styrker dit immunforsvar, dine røde blodceller og din hud. Vær dog opmærksom på, at nogle af vitaminerne forsvinder ved tilberedning. Den er desuden en god kilde til mineralerne kalium, magnesium, kobber og mangan, som styrker knogler, blodomløb og kan sænke blodtrykket. Aubergine er desuden én af de rigeste kilder til karotenet anthocyanin, som giver det den flotte mørklilla farve, farvestoffet, som er en af vigtigste antioxidanter og forstadiet til A-vitamin, også kaldet E163, hvor det er anvendt som et vigtigt farvestof. Anthocyaniner -af græsk anthos ="blomst" + kyanos ="blå"- er en stor gruppe farvestoffer, som tilhører gruppen af flavonoider, bestående af en flavonon-del -en anthocyanin-del - og en kulhydrat-del. Farvestofferne optræder i mange rød-blå nuancer og findes vidt udbredt i planteriget som vandopløselige pigmenter.


Frugterne udvikles uden, at der behøves en befrugtning, og de kan høstes på et hvilket som helst tidspunkt inden modning. Bliver auberginer modne, bliver frugtkødet sejt og kedeligt. Frugterne findes i et utal af former og farver. Runde, ovale og hvide, røde, gule, blå, violette til en nuance af næsten sorte. Det er de mørkviolette lange, ovale, der er de mest almindelige. I det thailandske køkken bruges Solanum torvum, der er en lille rund grøn aubergine. 


Auberginer kan ikke spises rå og skal steges helt møre. Før i tiden sagde man, at aubergineskiver skulle saltes for at trække bitterstoffer ud, men det er ikke nødvendigt, da auberginer ikke er så bitre i dag. De suger meget olie, når de steges, så aubergineskiverne pensles med olie før stegning. I middelhavslandene bruges de til mange ting, bl.a. marinerede auberginer. Skær auberginer i skiver og pensl dem med olie. Steg eller grill skiverne, til de er gyldne. Læg dem i et fad og overhæld dem med en dressing af olivenolie, citronsaft, persille, hvidløg, salt og peber. Spises lun eller kold og kan tilsættes kapers, pinjekerner, frisk oregano, rucolasalat, chili, hvid salt ost, oliven eller så meget andet. De marinerede auberginer holder sig fint i køleskabet nogle dage og kan indgå i en tapas. Man ser tit Baba Ganousch på menukortet i arabiske lande, hvis vigtigste ingrediens er aubergine.

Auberginer hæmmer betændelse og hoste, er god for fordøjelsen, vanddrivende og sænker fedtprocent samt blodets kolesterolindhold. Aubergine gør, at vi bedre kan fordøje fed mad ved at mindske nogle af skadevirkningerne på blodet som følge af fedtrige fødevarer. Desuden er visse forbindelser i auberginer, de såkaldte glykoalkaloider, ifølge australske forskere blevet brugt udvortes i behandling af nogle former for hudkræft, fx basalcellekræft.