ribs

Ribes rubrum

Ribs er en regulær C-vitaminbombe, der sammen med andre antioxidanter styrker kredsløbet og immunforsvaret, bekæmper infektioner og modvirker inflammation. Ribs er også rig på kalium, der godt for celler og muskler, og på kalcium, der styrker knoglerne.

RIBS

Ribes rubrum 

De røde små bær er for mig blevet indbegrebet af dansk sommer, hvor ribs netop kun vokser på disse nordlige breddegrader. Bærret er meget skandinavisk, særlig dansk og blev oprindeligt fundet i 1600-tallet, hvor bærrene voksede vildt.

Superfood bærene er et af immunforsvarets bedste venner. Ribs indeholder nemlig meget høje mængder C-vitamin, hvilket gør dem ekstra sunde, da C-vitamin styrker immunforsvaret. De indeholder ligeledes en høj mængde A-vitamin, som gør din krop sund og stærk, samt flere gode mineraler bl.a kalium og fosfor. Desuden indeholder de store mængder kostfiberet, pektin, der betyder stivne på græsk, fordi det virker som et stivelsesmiddel, der gør dem velegnede til gelé og syltning.

Disse små syrlige bær går godt sammen med noget sødt. Dette kunne eksempelvis være mousse, kage, is eller andet sødt. Selvom man laver desserter, så kan de jo sagtens være sunde. Et par ribs gør blot din dessert endnu sundere og pifter din dessert op med ekstra vitaminer og mineraler.

Ribs kan dyrkes som buske, men planterne kan også formes i en espalier. Bærrene er ikke så sure som deres rygte.

Ribs er måske den mest oversete plante blandt havens bær. Den var tidligere almindelig i enhver bondehave, men er langsomt gledet ud i glemslens mørke. Det har planten med de syrlige bær ikke fortjent.

Hen på højsommeren strutter ribsbusken med røde, indimellem hvide og en sælden gang lyserøde ribs og er en stor fristelse for fuglene, som er er de saftige bærs værste fjende. Ribs er nemlig gennemgående sunde planter.

Ribsbusken passer fint i en tid, hvor man ønsker haver, der næsten passer sig selv. Og ribs er nøjsom og kan gro i næsten al jord, ja selv i gamle murbrokker, men er dog ikke for begejstret for en alt for våd jord. Det er næsten kun vandplanter, der bryder sig om det.

Busken er ikke en prydbusk i sig selv, bort set fra, at den jo er smuk, når den står med bær, men så er det sagt, så den kan stå bag alt det andet, for den tåler let skygge, og vil alligevel få bær.

Ribs får bær på toårige grene, så man fjerner blot lidt af de ældste grene i ny og næ. Det giver den en foryngelse, som planten har godt af. Giver man den gødning, får den store bær, men gødning er ikke et must, så busken er også fin at have på sommerhusgrunden.

Ribs er som funklende små juveler. Deres lyse, for det meste røde farve er en fornøjelse for øjnene, og af den grund bruges de også ofte som et farvestrålende islæt til de lækreste retter. Ribs har en forfriskende smag, og i frisk tilstand er de små vitaminbomber. Sammen med lidt sødt er de en virkelig delikatesse og kan anvendes i flere desserter. Ribs blev i gamle dage serveret som rysteribs - rene bær dyppet eller rørt i sukker, hvor de står et par timer og suger til sig, inden de serveres. Rysteribs blev serveret hele året for bærrene kan fryses hele. Ribs er også fantastisk til gele og saft, men så snart de ikke bruges rå og skal koges, kræver de sukker for at smagen ikke skal gå fra syrlig til sur. Bland med solbær eller hindbær. Det giver en god smag. 

Ribs sidder i klynger. Det er en meget alsidig bærtype med en frisk, let syrlig smag. Ribs hører hjemme i Nordeuropa og den vestlige del af Asien. For to hundrede år siden blev de brugt til vinfremstilling. Ribs kan godt lide sol, men kan ikke tåle strenge vintre. Ribs indgår også i den klassiske rødgrød sammen med kirsebær, jordbær og hindbær. Og så anses den som uundværlig i produktion af rødkål.

Ribs er meget alsidige. Den let syrlige smag giver yoghurt, kager, milkshake og frugtsalater et frisk islæt. Ribs er også meget velegnede til at slukke tørsten, som du snart vil opdage på en varm, solrig dag. Det mærker vi rigtigt her på Bornholm, hvor der netop i dag på Ypnahøj Retreat blev høstet 4 kg ribs i baghaven, som mest presses til saft efter husets opskrift med et stænk vanilje eller som aftenens dessert, se billedet til højre, hvor de kreative kokke havde sat chiafrø i blød i kokosmælk og lavet et ribskompot ovenpå med hakkede ristede nødder...mmm ikk' så mærkeligt ribs skal præsenteres her i august...

Det er nemmest at fjerne stilkene fra ribs med en gaffel. Bred dem ud på en tallerken for at undgå, at de bliver stødt. Ribs kan også opbevares i længere tid i dybfryseren.

Ribs er meget sunde, da de er rige på vitaminer og fibre. Og da de næsten ingen kalorier indeholder, er de meget velegnede i al kost. 

Ribs smager bedst, når de ikke har været i køleskabet og skal helst spises straks. Kom dem i køleskabet, hvis de skal holde lidt længere, men tag dem ud ca. 1 time inden de skal spises, så smager de af mere. Husk at fjerne stødte og dårlige ribs inden opbevaring. Fjern stilkene inden frysning, og drys dem evt. med sukker, så de kan skilles ad. Frys ribs i en frysepose.