pinje

pinje

Pinus pinea

Pinjekerner er en god kilde til vitamin A og E og indeholder også flere B-vitaminer, især et højt indhold af folat (B9), samt masser af gode og sunde fedtstoffer, og jernindholdet er så stort at dette alene er et godt argument for at vælge pinjekerner frem for andre nødder og kerner. 

PINJE

Pinus pinea

Pinje er et stedsegrønt nåletræ med en kort stamme og en flad nærmest paraply-agtig krone. Træet er karateristisk for beplantning og bevoksninger i hele middelhavsområdet. Veddet bruges som gavntømmer, mens kernerne spises. Nålene sidder tyndt fordelt på skuddet og parvist sammen. På nær herpå Kanarieøerne, hvor de er tre nåle samlet i et. Dette er også det eneste pinjetræ i verden, som ikke brænder, meget praktisk når det nu vokser på vulkanske øer.

Men der er mange forskellige slags pinjer, og her vil jeg fokusere på dem, som vi får pinjekerner fra. De er grågrønne og ofte snoede. Indtil træet er 5-10 år gammelt, har det mindre, blågrønne nåle, der mere minder om nålene hos lærk eller gran. Koglerne er bredt kugle- til tøndeformede, 8-15 cm lange, matte og lysebrune. Skællene har afrundede spidser. Koglerne er 3 år om at modnes, hvilket er det længste for nogen art fyrretræ. Pinjekernerne er store, ca. 2 cm lange, blegbrune med et tyndt lag sort "støv" på ydersiden. Frøene spredes af dyr og mennesker, da de er for tunge til vindspredning.

Pinjen er hjemmehørende i Middelhavsområdet og er et gammelt kulturtræ, da dets spiselige frø = pinjekernerne er blevet udnyttet siden forhistorisk tid. Pinjen har været dyrket i mindst 6000 år og det naturlige udbredelseområde var større dengang end i dag, fordi klimaet i Middelhavsområdet var mere fugtigt. 

Frøene er spiselige, men en del af dem har smag af harpiks, som ikke ubetinget passer til menneskers opfattelse af velsmag. Kernerne er derimod meget eftertragtede af både fugle og dyr.

Knækkede pinjekerner har været en delikatesse i Mellemøsten og i Middelhavsområdet i mere end 5000 år. Pestoen lavet af pinjekerner har bredt sig fra Italien og spises i dag i hele den vestlige verden. Nogle oplever en til to dage efter indtagelsen af pinjekerner en metallisk og/eller bitter smag i munden, der betegnes pinjemund, og som normalt forsvinder igen efter en til to uger. Fødevarestyrelsen har vurderet, at årsagen til pinjemund er, at "uægte" kinesiske pinjekerner (Pinus armandii, også kendt som chinese white pine), er blevet blandet sammen med de ægte pinjekerner.

Gyldenristede pinjekerner er, sammen med basilikumblade, en vigtig ingrediens i pesto.

Pinjekerner er en god kilde til vitamin A og E og indeholder også flere af B-vitaminerne, især et højt indhold af folat (B9), som hjælper din krop med at vedligeholde dine røde blodlegemer og dit DNA. Pinjekerner har et højt indhold af protein, som gør din krop mæt og fungerer som kroppens byggesten til dine muskler og væv. Pinjekernerne rummer masser af gode og sunde fedtstoffer, og jernindholdet er så stort at dette alene er et godt argument for at vælge pinjekerner frem for andre nødder og kerner. Pinjekerner er desuden en god kilde til en lang række af de nødvendige mineraler. Udover jern, er der en del zink, selen og fosfor hjælper din krop med at holde dit energiniveau højt, og magnesium hjælper din krop med at optagelse kalk og kan desuden afhjælpe kramper i musklerne. Kalium og mangan styrker hhv. dit blodomløb og dit immunforsvar. Med det høje indhold af mineraler er pinjekerner et et godt næringsstof-boost og et godt tilbehør til fx salater eller ristede som toppings til suppe eller på dhal/gryderetten.

.