spinat

Spinacia oleracea

Spinat indeholder en kæmpe vifte af næringsstoffer og kan ses som en fantastisk kilde til sunde antioxidanter, provitamin A som fx betakaroten, K, C og de fleste B vitaminer, samt mange vigtige mineraler, særligt jern men også kalium, magnesium, kobber, zink og mangan. 

SPINAT

Spinacia oleracea
kan ses som en superfood med et bredt indhold af alle mulige vigtige næringstoffer godt for hele kroppen. Spinat er kendt som Skipper Skræks yndlingsgrøntsag, der i tegnefilmen giver herkulinsk styrke. Navnet synes at komme fra persisk, aspanach eller arabisk, isdinag og man antager den oprindeligt kommer fra Mellemøsten.

Spinat er rig på klorofyl, som er det farvestof, der gør spinaten grøn. Ordet stammer fra det græske ord ”khloros”, der betyder ”lysegrøn”, og ”phylon”, som betyder blad. Man kunne skrive et længere afsnit om alle de helbredsmæssige fordele, der er ved at indtage klorofyl, bla. at det bekæmper væksten af dårlige bakterier, reparerer tarmvævet og har en meget positiv indvirkning på hele tarmsystemet. Det medfører, at spinat har en særlig evne til at arbejde mod dårlig kropslugt indefra og kan nærmest beskrives som effekten af en indre pebermyntepastil for hele kroppen. Din kropslugt bliver renset indefra, hvilket resulterer i en bedre udvendig kropslugt og en bedre ånde. Undersøgelser viser klorofyls mange sundhedsfordele for hele fordøjelsen, at det øger iltoptagelsen og stimulerer organer og endokrine kirtler. Set som plantens grønne blod, er klorofyl vigtig for hele kroppen i forhold til iltoptagelsen, måske særligt for øjnene, idet blodtilførslen øges og alderdomsblindhed forebygges.

Bakterier har svært ved at overleve, der hvor der er meget ilt. Klorofyl tilfører kroppen en stor mængde ilt, og på den måde vil det beskytte kroppen mod sygdomsfremkaldende stoffer og skadelige bakterier. Derudover er det et neutraliserende stof, som kan forhindre, at andre former for bakterier kan trives i kroppen. Har du et dårligt immunforsvar, bør du dermed kraftigt overveje at indtage nogle større mængder af spinat bl.a. pga det store indhold af klorofyl, men der er meget mere... 

Spinat anbefales til intellektuelt arbejde pga. det høje indhold af fosfor til hjernen og til forurenede byboer på grund af jernet, der øger iltoptagelsen i de røde blodlegemer. Spinat virker anti-inflammatorisk og genopretter mineralbalancen pga det store indhold af basedannende mineraler. Men på grund af sit høje indhold af salte, især oxalsyre skal spinat som så meget andet indtages med mådehold, særligt hvis man lider af urinsyregigt, reumatisme og nyresten. Man kan dog reducere oxalsyren ved at anvende mælkeprodukter ved tilberedningen henh. fløde i den stuvede spinat, yoghurt i dressingen på den friske spinatsalat, ost/paneer i carryen som set i indiske retter, eller feta som grækerne ofte tilføjer deres lækre spinattærter.

Til gengæld har forsøg vist, at spinat kan hjælpe på depression. De fleste bladgrøntsager er faktisk gode for humøret.
Den amerikanske lægevidenskab overrasker ved påvisning af, at mangel på B-vitaminet B9 folacin, som er meget udbredt hos mennesker, udløser psykiske lidelser, især depressioner men også demens og skizofreni. 

Spinat er som de fleste bladgrøntsager en god kilde til B-vitaminer, bl.a. B9, som også går under 4 andre navne, der bruges i en stor pærevælling hvoraf det ene er folinsyre. NB. Det kemisk fremstillet folinsyre har i starten af 2010 vist tegn på at være kræftfremkaldende, så indtil det er modbevist, vil jeg anbefale, at det undgås!

Det er ikke ualmindeligt, at vitaminerne således får op til 5 forskellige navne, som ikke ligefrem har gjort overblikket over vitaminjunglen større, men tværtimod medført mere forvirring. Dette medfører endda i tilfælde med B9, at korrekt brug af de 5 forskellige navne ikke altid anvendes, og man misvisende kalder både det kunstige og det naturlige for folinsyre.

Folacin er et af de vigtigste B-vitaminer, som vi finder masser af i naturen skatkammer, særligt i grønne bladgrøntsager men fx også i store koncentrationer i bælgfrugter. Først og fremmest får folacinmangel hjernens serotonin-niveau til at falde. Personer, der var med i forsøget, oplevede efter 5 måneders folacinmangel voksende søvnløshed, glemsomhed og irritabilitet. Efter genindførsel af dette vitamin forsvandt de fleste symptomer på blot to dage. Hvor lidt folacin der skal til for at bekæmpe en depression, blev på slående vis demonstreret ved et dobbeltblindforsøg med så lidt som 200 mg om dagen – eller den mængde, der er i 150 gram kogt spinat. Gennem et år mærkede de forsøgspersoner, der havde fået folacin alle en væsentlig forbedring af humøret med færre symptomer på depression.

Spinat indeholder næsten alle B-vitaminer i rige mængder og man får hele sit anbefalede daglig indtag af B1,2,3,5,6,7 og9 med blot 100 gram spinat. Se oversigten nederst, hvor du kan læse mere om B-vitaminer fra kapitlet levende mad i en yogis huspaotek.

Palak - eller saag paneer er en af yndlingsretterne, når der skal bestilles indisk take-away, altid sammen med dhal. Den stærke chili spinat sovs smager ikke kun himmelsk, men når man nu ved, at 100 gram spinat svarer til 1100% af den anbefalede daglig dosis K-vitamin, 87% C-vitamin, 25% jern + 18 forskellige aminosyrer, de fleste fedtsyrer inklusiv de essentielle omega 3 og 6 omend i mindre mængder -jamen SÅ spiser man det jo gerne...

de vigtige B-vitaminer

B-vitaminer er nødvendige i mange af kroppens forskellige processer og virker indbyrdes på så mange måder, at det er en fordel at indtage dem sammen som et B kompleks. B-vitaminerne indgår alle som coenzymer i mange vigtige intracellulære processer og pga. deres betydning i organismens stofskifte, er B-vitaminerne til stede i alle kroppens væv. B-vitaminerne produceres bl.a. i menneskets tarme, hvor de med mindre der er for mange affaldsstoffer, optages gennem tarmvæggen. Men er laget af slagger for tykt og i manges tilfælde fuldstændigt uigennemtrængeligt, spildes op til 95% af bl.a. B12 vitaminet. Tarmene er kroppen måske vigtigste organ i forhold til vores immunforsvar og deres tilstand er ultravigtige for vores helbred. Dette er årsagen til, at jeg siden '91 har afholdt udrensningskurser kaldet sundhedsdage, der gennem årene har udviklet sig til 5 weekender og hele 4 uger i juli om året på Møn med detox retreats og tarmskylning på programmet.

Man kunne fortænkes til at tro, at B i B-vitamin står for bakterie, da de fleste af vores B-vitaminer også produceres af vores tarmbakterier, dvs. hvis vores tarmflora er i balance. En del B-vitaminer har fået et tilnavn med –in i enden, som fx B3, niacin, som bliver dannet i tarmen ud af en af de essentielle aminosyre, tryptofan - som ps også findes i spinat - eller B7 (ditto, red :) som også produceres af tarmbakterier, hvorfor det sjældent ses som mangeltilstand og af samme grund ikke foreskrives nogen anbefalet daglig dosis.
Selv det omdiskuterede B12 burde end ikke veganere få brug for, da vi har op til 8 års forbrug af vitaminet oplagret i leveren og fordi vi selv både producerer og optager det i henholdsvis tynd- og tyktarm, hvis tarmene altså er i balance. Er laget af affaldsstoffer og slagger for tykt eller tarmfloraen ødelagt, optager man i værste fald kun 5% af hele B12-vitaminindholdet. Problemet er, at tarmene desværre sjældent er i balance. En amerikansk læge, specialist i tyktarme, udtalte efter at have åbnet 100.000 tyktarme, at han tvivlede på om man kunne finde en eneste tarm på det amerikanske kontinent, som var i balance!

Der er mange grunde til at spise sundt, men det er måske endnu vigtigere, at man kan optage det man spiser...

Oversigt over B-vitaminer:

B1 er det første vitamin i historien oprindelig kaldt Aneurin for de skadelige neurologiske virkninger af sin mangel i kosten, siden navnet thio–vitamin eller svovlholdige vitamin – vi kender den bedst som thiamin. Thiamin kan hjælpe på urolige drømme og holde myg væk
B2 blev oprindeligt kaldt laktoflavin, da det blev udvundet af mælk, senere kendt som tilsætningsstof nummer E101 eller måske bedst som riboflavin, der har fået sit navn fra sukkerstoffet, ribose og flavus, der betyder gul farve på græsk
B3 også kaldet vitamin PP eller P-P, E375, niacinamid, nikotinsyre, nikotinamidsyre, men mest kendt som niacin – navnet kommer fra tobaksplanten, Nikotiana hvorudfra det kan udvindes
B5 pantenol eller kendt som pantotensyre, hvor pantos betyder overalt, da det findes overalt
B6 går også under navnene kvindevitaminet, pyridoxal og pyridoxamin og pyridoxinhydrochlorid – men bedst kendt som pyridoxin
B7 bedst kendt som biotin, der i gamle dage hed vitamin H fra tysk Haut und Haar = hud og hår
B8 er bedre kendt som inositol
B9 kaldes både folsyre, folat, eller folinsyre, NB: det sidste, når det er kemisk fremstillet – i naturlig form bedst kendt som folacin
B12 hedder også cobalamin eller cyanocobalamin
B15 eller pangaminsyre
B17 eller nitrilosider
B4 (cholin), B10 (PABA), B11 (l-carnitin), B13 (orotsyre), B14 og B16 (dimethylglysin) er vitaminlignende stoffer.