hyben

Rosa rogusa

Hyben er en af de mest undervurderede og oversete frugter i madkulturen - især fordi hyben indeholder masser af vitaminer, fibre og næringsstoffer. Fx er der ligeså meget C-vitamin i 100 gram tørret hyben, som hvad der svarer til i 35-40 appelsiner! Egentlig burde hyben kategoriseres under det populære udtryk "superfood".

HYBEN 

Rosa rogusa

Slægten Rosa karakteriseres ved at kunne udvikle hyben, der er fællesnavn for alle rosers frugt. Alle vildtroser bærer hyben og ingen andre planter kan lave hyben.

Herhjemme i Danmark kender vi særligt klitrosen, Rosa Pimpernellifolia, hunderose, Rosa canina og det, som vi kalder hybenroser, hvis officielle navn egentlig er rynket rose, direkte oversat fra Rosa rogusa.

De to sidstnævnte indeholder mest C-vitamin, hvor man har konstateret jo koldere klima hyben vokser i, desto mere C-vitamin indeholder de - op til knap 2 gram pr 1½ dl eller 100 gram eller hvad der svarer til 35-40 appelsiner. Hyben indeholder desuden en lang række basedannende mineraler fx 663 mg kalk, og 240 mg magnesium pr 100 gram. Samt næringsstoffer og fibre, hvor det høje indhold af fibre, hele 43 g pr 100 gram, kan forklare hybens gavnlige effekt på fordøjelsen. Derudover indeholder hyben folat, zink, A-vitamin, B3-vitamin, D-vitamin, E-vitamin og forskellige antioxidanter som flavonoider, carotenioider, beta-sitosterol, cytokiner og terpenoider - mere her

Hyben er meget hårdfør og har derfor en lang sæson, hvor de begynder at modnes hen over sommeren og hænger stadig på buskene langt ind i november, selv den første frost kan ikke ødelægge de sunde frugter.

Den vigtigste fordel der er ved at indtage hyben som kosttilskud, er dets antiinflammatoriske effekt. Frugterne indeholder nemlig noget der hedder galactolipider, som er en type fedtstoffer, der har en hæmmende effekt på de hvide blodlegemers bevægelse mod betændelsestilstande. Det er dog værd at bemærke, at der ikke er nok fyldetsgørende forskning i hybens gavnlige virkninger, og det er altså ikke godkendt som et naturlægemiddel. Alligevel bruger mange der er plaget af inflammatoriske lidelser, hyben som supplement til deres kost. I en undersøgelse med slidgigt kunne 40% af patienterne lægge deres smertestilledende medicin på hylden. 

Udover at lave marmelade, hybensupppe og alt muligt sundt af hybenfrugten, kan man snildt anvende de smukke pink rosenblade til at lave sirup til saftevand på nøjagtig samme måde som hyldeblomster, altså med citron og honning eller den mere traditionelle økologisk rørsukker, økologiske citroner og citronsyre. Udover at give en fantastisk aroma og smag, tilfører det sommerdrikken den fineste farve.

Hyldeblomst- og hybenrosesaft er en fast del af årets midsommer retreat på Møn og jeg skal traditionen tro ud at plukke rosenblade og hyldeblomster og hjem og brygge saft i litervis.

Men de smukke hybenroseblade kan anvendes til flere ting i maden, som pynt i salaten, saftevandet eller cideren, eller som smagsstof i din egen sirup, eddike og sorbet - lav dem til en rosegelé eller kandisér dem.

I år allerede fra sidst i maj og hele juni og juli blomstrer de vilde roser - rynket rose, æblerose og klitrose - og får alting til at dufte af sommer. Du kan fange duften, smelte den ind i honning eller sukker og spise den som slik. Se her hvordan du gør:

Sådan kandiseres vilde roser
Pisk æggehviden, så den bliver let og luftig.
Si flormelis og strø det ud på et stykke madpapir.
Pil kronbladene af blomsterhovederne, hvis du ikke allerede har gjort det, da du plukkede roserne.
Dyp hvert kronblad i æggehvide - og vend det derefter i flormelis.
Læg kronbladet på et stykke bagepapir og stil det til tørring i ovnen - eller et andet varmt og luftigt sted.
Temperaturen i ovnen må ikke komme over 50 grader, så vil de kandiserede blomster tabe både duft og smag.
Du kan bruge dine kandiserede vilde roser til kagepynt, til is - eller bare spise dem direkte som slik.

Læg dem som du ikke spiser i en kagedåse med madpapir imellem lagene, og gem dem til en særlig lejlighed.