hirse

hirse

Panicum miliaceum

Hirse kan betegnes som en superfood og er noget, vi burde inddrage i vores køkken, gerne som start på dagen som den sundeste morgenmad. Eller om aftenen som alternativ til ris og kartofler. Hirse er fyldt med gode fibre, essentielle fedtstoffer,

alkaliske mineraler og særligt B-vitaminer.


HIRSE

Panicum miliaceum

er du én af dem, der er vokset op med undulater, så kender du helt sikkert hirsen som en fuglekolbe. Hirser er en gruppe af meget variable småsåede græsser, der dyrkes bredt over hele verden som korn til dyrefoder og menneskeføde. De fleste arter, der almindeligvis omtales som hirse, tilhører stammen Paniceae, men nogle hirser tilhører forskellige andre familier.


Hirse er vigtige afgrøder i Asien og Afrika med 97% af hele verdens hirseproduktion i udviklingslandene. Denne afgrøde er begunstiget på grund af sin produktivitet og korte vækstsæson under tørre, høje temperaturforhold.


Nogle af de tidligste beviser for hirse-dyrkning i Kina blev fundet i Cishan(nord), hvor proso hirse husk phytoliths er blevet identificeret til omkring  for 10.000 år siden, opbevaret i gruber sammen med rester af grubehuse, keramik og sten værktøjer relateret til hirse-dyrkning. Beviserne på dyrkelse af rævehalehirse, jf billedet her nedenfor tv, går tilbage til omkring for 8.700 år siden. De ældste beviser på nudler i Kina blev lavet af disse to sorter af hirse i en 4.000 år gammel fajanceskål indeholdende velbevarede nudler fundet på Lajia, der er et arkæologiske område i det nordlige Kina. 


Lille hirse (Panicum sumatrense) menes at have været dyrket omkring 5.000 f. Kr. i Indien og Kodo hirse (Paspalum scrobiculatum) omkring 3.700 før vor tidsregning, også på det indiske kontinent. Forskellige hirser er blevet nævnt i nogle af Yajurveda-teksterne, der identificerer rævehale (priyaṅgu), Barnyard hirse (aṇu) og sort finger hirse (śyāmāka), hvilket indikerer, at hirsedyrkningen fandt sted omkring 1.200 f.Kr. i Indien. 


Den mest dyrkede hirse er perle hirse, jf billedet til højre, en af de vigtigste afgrøder i Afrika.

Hirse bredte sig fra Østen til Europa, hvor den var almindelig udbredt fra det 1. årtusinde f. Kr. Der blev dyrket hirse i gallernes Frankrig og efter romerrigets fald havde Karl den Store opmagasineret hirse på sine krongodser. I middelalderens Europa blev der dyrket mere hirse end hvede. Dette er noget, vi kunne have med i vores tanker, når nu hvede priserne pga. krigen i Ukraine stiger, hvor det er oplagt at udskifte hveden med hirse. Flere bagere har hirsebrød til salg, hvor hveden helt er byttet ud med hirse og andet korn.


Efterhånden fortrængte mere rigt ydende kornsorter hirsen væk fra Europa. Hirsen dyrkes efterhånden kun i tropiske og subtropiske områder, hvor den er en vigtig afgrøde i Asien og Afrika, samt i det sydlige USA. I Nordindien erstatter fingerhirsen ris, som den vigtigste kornsort. I bronzealderen var hirsen almindelig udbredt selv helt herop på de nordlige breddegrader som i Danmark, og i middelalderen var den det altovervejende fødemiddel i Mellemeuropa, men den mistede sin betydning, da kartoffeldyrkningen vandt indpas i begyndelsen af 1800-tallet.

 

Hirse indeholder som andet korn rigeligt med B-vitaminer, særligt B2, B3, B5, B6 og B9, mere rig end andre korn på vigtige mineraler særligt mangan, magnesium, fosfor og zink samt indeholder en del umættede fedtsyrer, også de essentielle og faktisk både omega 3 og 6. Hirsen er i modsætning til de fleste andre kornsorter glutenfri.


‎Få hirsen ind i din daglige kost og du vil snart mærke, at det har en positiv indvirkning på sundheden. Hirser er en rig kilde til næringsstoffer som fibre, jern, magnesium, fosfor, zink og calcium.‎ ‎Hirse kan betegnes som en superfood, der bliver mere og mere populær. Det lave glykæmiske indeks hjælper med at sænke risikoen for type 2-diabetes. ‎Hirse betragtes som ideelt til overvægtige, der forsøger at tabe sig med sunde kulhydrater og høje fibre, som bidrager til at holde en person mæt i timevis. Således kan hirse bidrage til at bekæmpe fedme og være et ideelt valg for sundhedsbevidste mennesker.‎


Hirseflager er hel afskallet hirse, der er dampbehandlet og derefter presset gennem valser. De fedtnedbrydende enzymer nedbrydes under dampbehandlingen, hvorfor produktet får en længere holdbarhed. Flagerne anvendes i müesli, grød, bagning og i supper. 

Hel hirse kan koges som ris til aftensmaden eller malet som mel anvendt istedet for hvede i bagningen. Der er nærmest ingen grænser for, hvordan man kan bruge hirse i madlavningen.


Hirse virker endnu mere sprød og velegnet end havre til morgenknas på grøden eller ovenpå yoghurten a la müesli:

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Bland evt. hirseflagerne med valgfrit krydderi (kanel, kardemomme,, vanilje, lakridspulver) og bland dem derefter sammen med lidt vand.
  • Fordel flagerne på et stykke bagepapir på en bradepande og rist dem i ca. 15-20 minutter eller indtil de er ‘crispy’ og har fået lidt farve.