banan

banan

Musa sapientum

Banan er den perfekte madpakke endda leveret i praktisk indpakning i alle mulige smukke gule, røde og grønne nuancer og størrelser - på billedet nedenfor i en af de mindste af slagsen kan man måske fornemme, at frugterne er selve støvdragerne i blomsten, hvor hvert eneste kronblad gemmer på en ny række bananer i klasen.

BANAN

Musa sapientum

hører til pisangfamilien, Musaceae og regnes for at være en af verdens ældste kulturplanter. Den har sit hjemsted i det tropiske Sydøstasien, hvor der stadig findes vildtvoksende arter. Herfra har den bredt sig til Afrika og de kanariske øer. Spanierne bragte i 1500-tallet bananen med til Amerika, hvor den fik stor udbredelse i Central- og Sydamerika.


I Nordeuropa er bananen et ret nyt bekendtskab og først for ca. 90 år siden begyndte importen af bananer til Danmark. Ældre søfarende kan berette, at mange af de første laster med bananer til Europa aldrig nåede frem, fordi de modnede så meget ombord på grund af dårlige køle- og udluftningsforhold, at de måtte kasseres. Nu dyrkes bananer overalt i tropiske og subtropiske områder med Brasilien, Indien og Filippinerne som største producenter.

Bananplanten kaldes ofte en palme, men er egentlig en urt, hvor bladene sidder så tæt sammen, at bladskederne danner noget, der ligner en stamme. Høsten foregår ved, at planten hugges om, og de umodne bananer plukkes af. De grønne bananer modnes kunstigt, når de er fremme i importlandet, hvorved man bedre kan styre afsætningen.


Normalt betragtes banan som en frugt, idet det er den udviklede banan, der som regel anvendes. 

I Sydøstasien anvendes bananblomsten som grøntsag. Det er specielt hanblomsterne, der anvendes på denne måde. Umiddelbart ligner bananblomster majskolber med rød-violette svøbeblade. Smagen af bananblomst er meget neutral. Men i Indien anvendes bananblomsten som en hellig dekoration på indgangsportalen ved hindutempler og indenfor som symbol på frugtbarhed på emplernes nordlige side, hvor de er smukt designet med blomsten hængende nedad, som bruges til olie, rosenvand og overskydende væske elegant kan løbe væk fra alteret, ud af templet.

Bananer blev på et tidspunkt kendt i Danmark, som den bedste potassiumkilde, hvilket på dansk egentlig betyder kalium. Bananer er gode mod mave- og nyresygdomme og fordøjelsesbesvær, dyspepsi. De virker mod gigt, bygger underernærede børn op og giver ældre mere energi og skulle i øvrigt virke mod hovedpine, depression og ustabil hjerterytme.

Desuden gør de maveslimhinden mere modstandsdygtig overfor syre og mavesår og virker antibiotisk. En gang troede man, at bananen neutraliserede mavesyren og i dag ved man, at bananer er noget af det bedste, man kan spise ved mavesmerter, diarré, kvalme og følsom mave. Så længe du er i gang med at fordøje bananen, er mavesækken beskyttet mod for megen mavesyre.


Lægen Ronald Hoffman, forfatter til '7 weeks to a settled stomach' påstår endda, at hvis man har besvær med maven, vil en banan om dagen løse problemet. Bananer skal spises modne, gule med eventuelt brune pletter på skralden og helst ikke grønne, hvor frugten ikke er nået at blive sød.

Ligesom havre og andre kornsorter øger banan produktionen af signalstoffet serotonin i hjernen. Det er med til at holde humøret oppe og beskytte dig mod en hektisk hverdag. Derfor bør dagen begynde med et par bananer eller en skålfuld havregrød. Serotonin har stor betydning for humøret og stresstolerancen og får dig til at slappe af.

Bananer er en god kilde til aminosyren, tryptofan, der sammen med B3 omdannes til serotonin. B-vitaminet har også vist sig at fremme hjerneaktiviteten.


Bananer bør undgås ved forkølelse og bronkitis pga. slimdannelsen forøges.

Efter udrensning af tarmen og i forbindelse med faste undgås banan ligeledes pga. det store indhold af stivelse.

.