der findes mange forskellige slags kål, selv mange forskellige slags grønkål, der findes i alle mulige grønne nuancer, men ikke blot grøn - grønkål findes også i violette, røde og lilla nuancer, grå og næsten helt hvide, hvor nogen vokser som små buske
og andre som op til 3 meter høje palmer
GRØNKÅL
Brassica oleracea
Kål er gudernes gave til kroppen. Det er nærmest naturens eget lægemiddel i fast form. I gamle dage blev kål kaldt for de fattiges medicin. Og det er præcis, hvad kål er! Kål er spækket med plantenæringsstoffer som thiocyanater, indoler, lutein, zeaxanthin, sulfora phan og isothiocyanater. Disse stoffer er meget kraftfulde og kan virke forebyggende på flere forskellige former for sygdomme. Mange forsøg har vist, at kål er virksom som sygdomshæmmer. Det skyldes især det store indhold af antioxidanter og mængden af glukosinolater, som næsten kun findes i kål. Det svovlholdige stof, som også giver kålen dens karakteristiske smag, bruger planten til forsvar mod sygdomme og skadedyr. Og måske har disse stoffer samme virkning i kroppen. Kål indeholder fibre, som din tarmflora vil elske. Disse fibre binder også brugt kolesterol og østrogener. Alle kålsorter er sunde, men indholdet af gavnlige stoffer varierer lidt i de forskellige slags. De vigtigste kål er broccoli, blomkål, rødkål, hvidkål, spidskål, grønkål, palmekål og rosenkål.
Grønkål er den sundeste: Brassica oleracea convar. acephala var. sabellica
som der er mange forskellige slags kål, er der mange forskellige slags grønkål, ikke kun den grønne, krusede kål, som traditionelt dyrkes i danske køkkenhaver. Der findes også sorter med helt rødlilla blade, som kaldes purpurkål, og en anden grønkål kaldet palmekål med mørk blågrønne og buklede blade. Nogle sorter har meget krusede blade, mens fx ‘Red Russian’ har glatte blade med lilla bladstilke.
Grønkål er meget rig på vitaminer og mineraler og da de fleste sorter samtidig er vinterhårdføre, er det en af de vigtigste vintergrøntsager. I Danmark har vi en lang tradition for at spise grønkål. Desværre nok mest som grønlangkål, der er en ret, som vist heldigvis er ved at uddø, men som jeg husker fra mit bandomshjem. Grønkål er en af vores ældste haveplanter, og det er den af de dyrkede kål, der står stamformen nærmest. De første haver i Danmark kaldtes kålgårde, og det var her, vi dyrkede den uundværlige grønkål. På sønderjysk hedder køkkenhave stadig kalgå. Det var almindeligt kendt, at de hjem, der havde en stor kålgård, sjældent fik sygdom til huse. Senere brugte fattigfolk en overgang kålstokke som juletræ. Så kunne juletræet gøre nytte på middagsbordet, når helligdagene var overstået.
Fra at være en vigtig del af selvforsyningshaven dyrkes grønkål i dag hovedsageligt til industrien, hvor den hakkes og formes til små boller, så den er let at bruge til julens grønlangkål. Der sælges kun meget lidt til friskvaremarkedet, hvilket egentligt er synd, da den friske grønkål er den kål, der er rigest på vitaminer, mineraler og vigtige antioxidanter.
Hvis man har mulighed for selv at dyrke grøntsager, og man har dårlige erfaringer med, at det eneste, man kan høste inden frost, er nogle små, smattede, gennemhullede kålhoveder, er det måske på tide at gå over til at få sit kålbehov dækket gennem flere varianter af grønkål. Det må siges at være den kål, der giver den største succes i små haver, hvor konkurrencen med kålsommerfuglenes larver ofte er stor.
Grønkål er særdeles fiberrig, hvilket gavner dit hjerte-kar-system, da fibre kan sænke dit kolesteroltal. Samtidig er grønkål meget rig på vitaminer og mineraler, fx dækker 100 gram grønkål hele 20% af dit daglige behov for knoglestyrkende kalk.
Grønkål er en af naturens næringsrige fødevarer, som indeholder fibre, klorofyl og er fyldt med vitaminer og mineraler. Grønkål er en sund overlever; med krøllede blade står den stolt på marken i efteråret og vintermånederne og trodser helt ned til 20 graders frost.