fennikel

fennikel

Foeniculum Vulgare

Fennikel er en kilde til kostfibre, som gør din krop mæt og holder gang i din fordøjelse. Fennikel har et højt indhold af vitamin C og B-vitaminet, folat. Fennikel er også en kilde til mineralet kalium, som styrker dit blodomløb og kan sænke dit blodtryk, samt kan det bidrage til din indtagelse af mineralet fosfor, der på samme måde styrker dit blodomløb.

FENNIKEL Foeniculum vulgare

vokser vildt overalt i Danmark, ja faktisk i det meste af Europa i vejkanterne helt ned til det sydligste som fx Sougia på Kreta, hvor der altid dufter lidt af lakrids. Fennikel kan spises som grøntsag, hvor knolden kan skæres i tynde fine skiver og give et friskt sprødt pift i salaten, eller tilsættes i de fleste retter med kogte/stegte/bagte grøntsager. Frisk fennikel har en lidt sød lakrids-agtig smag og er en fantastisk tilføjelse til friske salater, smoothies, supper, kartofler og andre vegetabilske retter.


Men fennikelfrøene kan også anvendes både i madlavningen, men også decideret medicinsk, da de sætter gang i hormonerne og bl.a. mælkeproduktionen, fordi de har en østrogenlignende virkning. De kan anbefales til alle kvinder, uafhængig af hvilken tilstand de befinder sig i. Hos nogen vil de fremme en sund afvikling af menstruationen, mens de hos andre vil fremme mælkeproduktionen. Man kalder frøene mælkedrivende, da de især som omslag opløser mælkeknuder og bevarer brystets form under hele ammeperioden.

Fennikelfrø kan tygges efter et måltid for at støtte fordøjelsen og fjerne dårlig ånde. På finere indiske restauranter serveres en blanding med overvejende fennikelfrø tit sammen med regningen. Dette skyldes deres kendte effekt på fordøjelsen, hvor fordøjelsessystemet stimuleres med nogle få frø eller 1-3 dråber æterisk fennikelolie i et glas vand, som samtidig kan kurere både diarré og forstoppelse. 

Fennikel er af de ældste kulturplanter, som er blevet dyrket i mange kulturer og som især af romerne var højt værdsat. De store grumme og rå gladiatorer blandede den i deres mad. Og ham som gik af med sejren, fik en krans af fennikel at bære. Det er en af de urter, som angelsakserne holdt hellig grundet dens evne til at holde onde ånder borte.


Romerne og angelsakserne brugte fennikel som krydderi og senere i middelalderen spiste man ofte fennikelfrø for at holde sulten på afstand gennem fastetiden.

 

Det gamle græske ord for fennikel var maraton, hvilket betyder at blive tynd. Det hentyder til brugen under faste. Det berømte slag ved Marathon mellem grækere og persere i 490 f.Kr. blev udkæmpet på en mark med fennikel.


Fennikel betragtes både som en grøntsag og en krydderurt på grund af dens vidtrækkende ernæringsmæssige og helbredende fordele. Fennikelfrø kan koges som te og virke som medicin mod flere ubalancer. Fennikel er rig på folinsyre, også kendt som B-vitaminet folat, vitamin C, magnesium, cobalt, jern, og essentielle olier, der indeholder stærke anti-bakterielle og anti-fungale egenskaber. Det sidste nye er vigtigheden af indholdet shikemate eller på engelsk shikemic acid, som kan noget særligt for immunforsvaret specielt vigtigt i denne tid...


Fennikel er fremragende ved fordøjelsesbesvær og er almindeligt anvendt som en naturlig syreneutraliserende for at hjælpe med at reducere surheden og inflammation i fordøjelseskanalen og lette korrekt absorption og assimilation af næringsstoffer fra maden. Fennikel har potente anti-flatulent og carminative egenskaber, som betyder, at det er i stand til at forebygge og standse dannelsen af ​​gas i maven og tarmene.


Fennikel er også kendt for at være yderst gavnlig for bihuler, bronkitis, nyrekolik, anæmi, hypertension, makuladegeneration, forstoppelse, oppustethed, diarré og irritabel tyktarm.


Fennikel bruges til at beskytte mod både hjerte-kar-sygdomme og kræft. De indeholder en vigtig anti-inflammatorisk phytonutrient kaldet anethol som blokerer både inflammation og carcinogenese, som er mutationen af ​​regelmæssige celler til cancerceller.


Fennikel er også kendt for at bidrage til at styrke hår, forhindre hårtab, kropsafslappende, og skærpe hukommelsen.


Fennikelfrø kan også gøres til en effektiv medicinsk the ved opblødning af frøene i varmt vand i 10 minutter eller mere.


Frisk fennikeljuice kan kombineres med frisk selleri, agurk, og /eller æblesaft for en helbredende og medicinsk drikke.


Frisk fennikeljuice kan også bruges topisk til hævede eller betændte øjne til at reducere irritation, hævelse, og træthed.