Fyrre pollen er kilde til et hav af vigtige vitaminer og mineraler og så smager det dejligt! Fyrretræer er meget almindelige i Danmark og kan findes i skovområder, strandarealer såvel som i byen, hvor de optræder i parker eller haver. Forskere har undersøgt de potentielle fordele ved fyrrepollen. og fortæller, at fyrrepollen indeholder alle aminosyrer, fedtsyrer, kulhydrater, mineraler, såsom calcium og magnesium,vitaminer, deriblandt A, B, C og E-vitamin.
FYR
Pinus sylvestris
Fyrretræs pollen er især kendt for sin store ernæringsmæssige værdi men også for at indeholde et testosteronlignende stof og kan bruges til at booste libido og øge muskelmasse. Derudover skulle det virke foryngende, anti inflammatorisk og udrensende.
Afhængig af hvilken slags fyr, så er den rig på mange forskellige næringsstoffer, herunder alle 22 aminosyrer, 14 forskellige slags vitaminer og mere end 30 slags sporstoffer, samt et stort antal aktive proteaser, flavonoider og andre aktive stoffer. Fyrrepollen er rig på protein i form af frie aminosyrer, samt indholdet af C-vitamin er højere end i frisk frugt og grønt, så det kaldes "kongen af naturlige vitaminer".
Smagen er mild med noter af fyrreskov som bestemt er værd at eksperimentere med. Det er en sjov råvare at bruge i bagværk eller pasta da konsistensen minder om meget fint mel.
Pollen fra fyrretræet er kendt i “superfood” verdenen og er særligt anset for værende en af de mest næringsrige fødekilder i naturen! Det er særligt elsket for sine udrensende egenskaber, der er et perfekt supplement til den moderne livstil, hvor vi igennem et liv opsamler mange toxiner både igennem miljø og de ting, vi spiser. Det er nærliggende at tænke, at denne vigtige kilde til udrensning vokser i naturen.
Der findes en del efterhånden snart velkendte kilder til phytoøstrogener, som er østrogenlignende plantehormoner, der er særligt gode at kende i forbindelse med overgangsalderen, da de medvirker til at afbalancere vores kønshormonbalance. Fyrretræs pollen er især kendt for at være en af de eneste naturlige kilder til phytoandrogen (mandligt kønshormon), som er næsten kemisk identisk med testosteron, der optræder naturligt i den menneskelige krop (Saden 197; Saden 1979; Buhner 2007).Det er derfor oplagt at tage for mænd, der ønsker en naturlig forøgelse af testosteron-niveauet i kroppen. Det menes også at stimulere vækst i muskelvævet og bidrage med øget styrke til en kortere helingsperiode. Det er derfor anbefalet at bruge af aktive mennesker, der ønsker en hurtig muskel regeneration.
Det kan købes på nettet, hvor det er særlig brugt af bodybuildere og sportsudøvere.
Et jævnligt tilskud af fyrretræspollen har også vist sig at virke som et såkaldt aphrodisiac, som booster libidoen. Det skulle også have en positiv effekt på generel sundhed af testikel- og prostata. For høje doser har selvfølgelig give bivirkninger, som man skal være opmærksom på. Potentielle bivirkninger er forbundet med et forhøjet hormonniveau. Derfor er det med pollenet, som med så meget andet - 'hvis noget er godt, er meget ikke meget godt'... så brug det med måde!
Pollen fra fyrretræet er pudsigt nok også et godt middel mod allergier og høfeber på grund af det store indhold af bioflavonoidet quercetin, der virker som naturlige antihistaminer på kroppen (Gastaminza et al. 2009).
Selvfølgelig, hvis du har allergi overfor lige præcis fyrretræer eller træer af samme art så bør pollen fra fyrretræet ikke anvendes. Men på trods af, at fyrretræer laver mere pollen end nogen, er det heldigvis meget sjældent at nogen har fyrreallergi...
Tinktur eller alkoholudtræk, gør, at alle de vigtige egenskaber fra pollenet trækker hurtigere ud i blodet, så kroppen nemmere optager det og man opnår den størst mulige effekt. En pollen tinktur er derfor en koncentreret ekstrakt af phyto-androgenet, der optages bedst ved at påføre det under tungen og lade det forblive der i 5 sekunder, hvorefter det sluges. De optimale blandingsforhold er 1:5 det vil sige, 1 gram pollen til 5 ml. alkohol.
Fyrretræet er et af de mest almindelige nåletræer i Danmark, men findes særlig i området med sure, veldrænede jorde, men de fleste fyrretræer er dog meget tolerante og kan vokse i stort set alt slags jord. De kan derfor næsten altid findes nær strand, i skovområder, krat, hegn, haver og parker.
Fyrretræer er nåletræer, dvs at de bibeholder deres grønne nåle hele året. Det kan særligt kendes på sine lange nåle, der sidder i bundter af to på en opretstående stilk. Der findes en række forskellige fyrrearter i Danmark, hvor skovfyr er den mest almindelige. Men alle arter kan mere eller mindre bruges til samme formål. De andre arter er klitfyr (Pinus contorta), bjergfyr (Pinus montana), strandfyr (Pinus pinaster) og sortfyr (Pinus nigra).
Fyrretræet er meget gavmildt med sin pollen og hvert træ kan producerer mellem 1-3 kg pollen pr sæson. En af grundene til dette er, at den næringsrige pollen er en meget vigtig kilde til næring for alle de planter og dyr, der findes i området.
Pollenet frigives særlig i maj, hvorefter der er en høstperiode på ca. 2-3 uger. Det kan derfor høstes fra maj til juni. De modne pollenblomster frigiver deres pollen, når de tørre. Det er derfor kun muligt at høste pollen på dage hvor det ikke regner.
Det første man skal gøre er, at finde et fyrretræ i sit område. Derefter skal man være sikker på, at der at tale om et træ med såkaldte “hanblomster”. Den kvindelige del af træet producere koglerne. Det er nemlig de reproducerende blomster (rakler), som vi er ude efter. Knopperne kan “testes” ved at daske til dem. Støver de, så er de klar til høst. De modne blomster er brungullige, hvor de umodne knopper er mere grønne. De ikke helt modne pollen knopper kan også høstes og efter et par dage vil de også frigive deres pollen.
Pollenet høstes ved at brække blomsterstandene af og indsamle dem i en pose eller skål. Lad blomsterne tørre i solen eller i ovnen ved 40 grader. Jo mere de tørrer, jo mere pollen vil de frigive. Når blomserne er tørre, kommes de i en sigte eller si, hvor det fine pollen vil falde til bunds og eventuelle insekter og mindre dyr kan sies fra.
Du kan tørre det helt i ovnen ved op til 41,8 grader. Varmer du det yderligere op, vil strukturen ændre sig, da ikke mindst aminosyrerne så denatureres. Men det er vigtigt, at det er 100% tørt, så det ikke senere mugner. Opbevar det tørrede pollen i en lufttæt beholder eller i fryseren.
Fyrepollen har længe været brugt til en række sundhedsrelaterede formål som supplement til daglige kost og kineserne bruger det for at bremse aldring, reducere træthed, at øge testosteron og til behandling af en række tilstande, herunder forkølelse, forstoppelse og prostatasygdom.
En lille undersøgelse med grise fandt, at fyrrepollen i deres kost øgede afføringsvægt og vandindhold. Dette tyder på, at fyrrepollen kan være et godt fibertilskud.
En undersøgelse fra 2012 undersøgte anti-aldringseffekterne af fyrrepollen i dyrkede menneskeceller og i mus. De fleste celler med undtagelse af kræftceller kan ikke dele sig i det uendelige. De kan kun dele et begrænset antal gange. Dette kaldes replikativ senescens. Forskerne fandt ud af, at fyrrepollen forsinkede replikativ ældning i dyrkede menneskeceller. Hos mus fandt forskerne ud af, at fyrrepollen forhindrede hukommelsesfejl i en test af neurologisk aktivitet. De observerede også en stigning i aktiviteten af antioxidantmolekyler og et fald i molekyler forbundet med inflammation.
Antioxidanter er forbindelser, der kan bremse eller stoppe skader på dine celler forårsaget af molekyler kaldet frie radikaler. Da antioxidanter kan hjælpe med at forhindre aldring og tilstande som kræft, er der forsket i fyrrepollens antioxidantegenskaber.
En undersøgelse fandt fyrre pollen ekstrakt havde sammenlignelig antioxidativ aktivitet med en kontrolantioxidantforbindelse. Fyrepollenekstraktet havde også en anti-inflammatorisk effekt, hvilket reducerede niveauet af molekyler forbundet med inflammation i stimulerede celler i en kultur.
En nylig undersøgelse i dyrkede celler og med rotter fandt, at et kulhydrat afledt af fyrrepollen havde antioxidant-aktivitet. Derudover, når de blev udfordret med en giftig forbindelse, observerede forskere, at forbehandling af rotter med det pollenafledte kulhydrat reducerede både synlige leverskader og niveauerne af enzymer forbundet med leverskade.
Testosteron er fundet i pollen fra skovfyr (Pinus sylvestris). Det anslås, at 10 gram af denne pollen indeholder 0,8 mikrogram testosteron. På grund af dette bruges fyrrepollen ofte til at øge testosteronniveauet. Der har dog ikke været nogen undersøgelser af effektiviteten af fyrrepollen til at øge testosteron.
Der har indtil videre været en begrænset mængde forskning om, hvordan fyrrepollen kan påvirke forskellige sundhedsmæssige forhold.
En undersøgelse undersøgte fyrrepollen, og hvordan det påvirkede kronisk gigt hos mus. Forskere fandt ud af, at behandling med fyrrepollenekstrakt dagligt i 49 dage sænkede gigtsymptomer hos musene. Derudover blev molekyler forbundet med inflammation også reduceret. En undersøgelse fra 2013 i dyrkede leverkræftceller viste, at et kulhydrat afledt af fyrrepollen kunne stoppe cellerne under deres delingscyklus. Dette er spændende, da et af kræftcellernes kendetegn er, at de vokser og deler sig på en ukontrolleret måde.
.