tallerkensmækker

Tropaeolum majus

Tallerkensmækkeren er ligeså sund som den er smuk. De stærke næsten selvlysende grønne blade med gule eller orange blomster, der strutter af lys og liv med
flere potente indholdsstoffer, som kan virke som den rene medicin...

Tallerkensmækker - blomsterkarse

Tropaeolum majus

Tallerkensmækker er en aldeles potent lægeplante, og indeholder sennepsolier der gør den anti-viral, slimløsende og desinficerende. Perfekt mod hoste, bronkitis eller også urinvejsinfektioner. De to tyske forskere F. Boas og G. Winter viste, at de antibiotiske stoffer først virker i blodet mod forskellige virus (herunder influenza), derpå går de over i urinen hvor evt sygdomskim i nyrer og blære trænges i baggrunden. Den antibiotiske virkning holder sig i flere timer.

Der er nok ikke andre planter, der har så mange forskellige navne som netop denne: Blomsterkarse, Landløber, Tallerkensmækker og Nasturtium er blot nogle af dem, og tro det eller ej, på dansk har den mere end 100 forskellige navne – og det latinske navn er Tropaeolum majus. 

Planten hører oprindelig hjemme i Peru og Bolivia, og den nævnes allerede som dyrket i Danmark fra midten af 1600-tallet.

Medicinsk kan både blomster, blade og frø bruges, og alle dele høstes under blomstringen. Allerede før europæerne tog den til sig, blev den anvendt som slimløsnende, sårhelende og desinficerende.

Alle dele synes at være antibiotiske, men det vides ikke hvilke stoffer, der bevirker det.

Landløber-te forøger modstandskraft mod bakterieinfektion og stimulerer fjernelse af slim, så den kan bruges såvel mod urinvejsinfektioner som infektioner i luftvejene. Også udvortes har den en desinficerende virkning, og de pulveriserede frugter virker afførende. Planten har et højt indhold af C vitaminer, men man må højst bruge 30 gram af den om dagen.

Te af tallerkensmækker kan bruges til at øge modstandskraften mod bakterieinfektioner og til at fjerne betændelse i næse og bronkier.

Planten har også flere anvendelser i madlavning. I dag er det mest blomsterne, der bruges som pynt i salat, men de hakkede blade giver en stærk smag fx i æggeretter. Frugterne er blevet syltet som erstatning for kapers. Frugterne kan også hakkes og bruges i stedet for peberrod, og de modne frø kan males til et pulver og bruges som erstatning for peber. Blandt de mange forskellige navne, planten har haft gennem tiden er den i slutningen af 1800-tallet blevet kaldet for Stavrebanker, Stavrenakke eller blot Nakke på Langeland, og omkring 1920 blev den også kaldt for vibehætte og omløber.

De fleste sorter slynger sig med lange ranker, men der findes også kompakte, som den smukke ’Empress of India’ med rødgrønne blade og helt røde blomster. De kompakte sorter er fine som kant i køkkenhaven. De trompetformede blomster er velsmagende i en salat med deres karse-/peberagtige smag. Og så er de meget rige på C-vitaminer.

Frøene kan syltes og anvendes som kapers. Dette må ske, mens de endnu er grønne.

.