myrra

myrra

Commiphora abyssinica

ægte naturlig røgelse er harpiks tappet af forskellige træer fra den varmere del af kloden fra den store Burseraceae-slægt, hvor Boswellia-familien nok er den, vi er mest bekendt med. Commiphora-familien, hvorfra myrra stammer, er en del af denne store røgelsestræ-familie, som er oplagt at præsentere her i december...


MYRRA hedder på latin Commiphora abyssinica, der kommer fra Abessinien, som er det gamle navn for Etiopien, hvor træet er en almindelig del af landskabet. Men træet vokser i hele Østafrika særligt Somalia og jeg har set det ned langs kysten på Sinai halvøen og flere steder i Ægypten, hvor jeg konkluderede, at det måtte være et særligt helligt træ, da det var det eneste, der ikke var blevet fældet, da alt tilgængeligt træ ellers bliver brugt som brænde.


De sidste 3 måneder har jeg præsenteret naturlig røgelse og det er oplagt derfor at præsentere myrra her i december. I 4. vers af ’Et barn er født i Betlehem’ synger vi: »Og Østens vise ofred der / guld, røgelse og myrra skær«. Salmetekstens korte beretning om de vise mænd fra Østerland og deres gaver til det nyfødte Jesusbarn bygger på Matthæusevangeliets 2. kapitel, men her er gaverne »guld, røgelse og myrra«. ’Skær’ er noget, Grundtvig har tilføjet, dels for at få verset til at rime – skær rimer nogenlunde på der – dels for at karakterisere myrraen nærmere. Skær er nemlig et tillægsord, der bl.a. betyder ’ren, fin’; vi kender det fra udtrykkene den rene og skære sandhed. Det er altså en ren og fin myrra, en prima myrra, der ofres til Jesusbarnet. Når tillægsordet står efter navneordet i udtrykket myrra skær, skyldes det rimtvangen og Grundtvigs benyttelse af en ældre stilfigur«

skrev Kjeld Kristensen i Politiken, 23. december 2006, og fortsætter:


Men hvad er så myrra? Myrra er et stof, der stammer fra myrratræet, Commiphora abyssinica, som vokser i Østafrika, især Etiopien og Somalia. Fra barken udskiller træet et gulligt gummisekret, som uden på barken tørrer ind til rødbrune sprøde klumper. Produktet har været brugt til lægemidler, velduftende salver og olier, røgelse, hellig olie til salvning samt balsamering. Myrra nævnes flere steder i Bibelen, bl.a. i ’Højsangen’, hvor det optræder som skønhedsmiddel og æggende parfume i de erotisk farvede kærlighedsdigte, som ’Højsangen’ rummer. Man kan forstå, at myrra må have været et kostbart, bredt anvendeligt og næsten helligt stof. Selve ordet myrra er af semitisk oprindelse og derigennem beslægtet med det arabiske ord murr ’bitter’.


Røgelse og myrra er tørret harpiks fra træer, der vokser i det meste af Mellemøsten. Guldet var således kongernes metal og symbolet på, at Jesusbarnet havde status af konge. Guld havde allerede i flere årtusinder været kendt i regionen, hvor egypterne var storforbrugere af det ædle metal, som kongerne netop fik med sig i graven til evigt tegn på deres status.


Røgelse var også et lokalt produkt, som blev benyttet ved religiøse ceremonier i hele Mellemøsten og i Middelhavsregionen. En del røgelse fremstilles af sandeltræ, men den fineste, mest eftertragtede røgelse er i dag som i antikken tørret harpiks særligt fra de op til tre meter høje boswellia-træer, der vokser på den arabiske halvø, især i Oman, men også på Afrikas Horn, i Somalia og Etiopien.


Røgelsen lagde grunden til adskillige arabiske dynastiers rigdom, og en decideret røgelsesvej gik allerede i det andet årtusinde før Kristus fra Egypten til Indien via Oman og Saudi-Arabien. Træerne vokser vildt, og harpiksen udvindes ved at lægge et dybt snit i barken, hvorefter den mælkehvide, flydende harpiks koagulerer i store dråber af op til to centimeters længde, som kan brækkes af med hånden efter tre uger. Når de tørrede harpiksdråber brændes, udsender de en velduftende røg.


Herodot beretter for eksempel, at der hvert år blev brændt røgelse for tusind talenter til ære for guden Baal i templet i Babylon. Også egypterne var storforbrugere af røgelse ved religiøse ceremonier, og for jøderne var røgelsen et symbol på bønnens opstigning til Jahve, som i Det Gamle Testamente pålægger Moses at afbrænde røgelse hver dag.
Røgelse benyttes endnu i den katolske og den ortodokse liturgi, mens denne sanselige metafor for bøn blev afskaffet i de fleste protestantiske lande efter Reformationen. Kun den anglikanske højkirke benytter stadig røgelse ved særlige anledninger.


Men man skelner mellem røgelse og den tredje gave, myrraen, der også er tørret, velduftende men meget mere rød harpiks fra et træ af samme familie som boswellia-træet, nemlig commiphora, der især voksede på den arabiske halvø. Derfra blev det med karavaner fragtet til Petra i det nuværende Jordan, hvorfra det blev spredt ud til hele Middelhavsområdet. Harpiksen i frankincense er lysere nuancer af grøn, gul og indimellem næsten hvid, mens myrra er mørkere brunrøde nuancer som rav.


Navnet stammer ifølge den græske mytologi fra prinsesse Myrra, datter af Cyperns konge, Kinyras, som hun har et incestuøst forhold til. Da han opdager, at hans elskerinde er hans egen datter, flygter hun og vandrer hvileløst rundt i ni måneder, inden guderne forvandler hende til et myrratræ, der føder sønnen Adonis, den smukkeste mand af alle. Det er hendes tårer, der forvandles til harpiksdråber. Tyrkerne fortæller den gamle by Smyrna, er Myrras by - i dag kendt som Izmir.


Etymologisk stammer ordet fra græsk, men kommer formentlig fra den semitiske stavelse mrr, der betyder bitterhed. Og myrra er netop bitter i smagen, men tillægges også helbredende egenskaber. Myrra er blevet brugt som røgelse, egypterne brugte den især til balsamering af de døde, mens myrra for jøderne var en vigtig ingrediens i salvelsesolie.


I det antikke Grækenland, blev myrra olie brugt til at helbrede sår. Kohl, en sort pulver fremstillet af jorden og brændt myrra røgelse, blev brugt til at gøre sorte eyeliner i det gamle Egypten. At røgelse har været vigtig fremgår af beretningen på relieffer i Hatshepsut´s tempel i Deir el Bahri, der viser skibe der har været på den berømte ekspedition til landet Punt (muligvis det sydlige Etiopien eller Somalia) hvorfra man har hjembragte "røgelses træer". Det var en af de store ting der var udført af Dronningens ekspedition, at hjembringe ægte Myrra træer kunne betyde, at ægypterne selv kunne fremstille Myrra.

Røgelse omtales som "gude-sved" eller "dug fra guderne", På ægyptisk hed røgelse "senetjer", der sproghistorisk går tilbage til grundbetydningen "gudeduft".


Myrra lindrer betændelse i kroppen og bekæmper svampeinfektioner. Det kan hjælpe med at lindre hoste og forkølelse skyldes virale infektioner. Myrra er adstringerende virkning på tandkød og tænder. Det er ofte brugt i naturlig tandpasta, gargles og mundskyllevand. Olien er også effektiv mod mikrobielle infektioner såsom madforgiftning eller infektion. Myrra stimulerer cirkulation og hjælper ilt cirkulerer gennem kroppen. Det virker også til at styrke immunforsvaret.