rabarber
Rheum rhabarbum

rabarber smager måske som frugt, men er egentlig kategoriseret som en grøntsag.

plantens rødder er meget vigtige i traditionel kinesisk medicin og her dyrket helt tilbage for 4.700 år siden. der findes mange forskellige slags, som har en ting til fælles -

jo mere sol planten får, desto mørkere bliver stilken

RABARBER Rheum Rhabarbarum

virker så naturlig i vores klima, at det er svært at forstå, at den kun har været her siden 1500-tallet. Den blev indført som medicinplante fra Kina via Rusland og sådan forblev den i flere århundreder, indtil man i 1800-tallet så småt begyndte at bruge den i køkkenerne. Navnet rabarber, Rhababarum kommer fra det oldgræske ord for Volga, Rha og barbarum, som betyder de vilde. Kineserne mente, at det var os, der var barbarerne og satte i flere hundreder år et totalt stop for salg af rabarber til omverdenen. Det var som straf for englændernes opiumshandel, hvor man mente, at rabarber var så værdifuldt et lægemiddel, at vi værsgo måtte klare os uden! Kineserne har altid kun brugt den som lægemiddel og sætter specielt dens udrensende effekt meget højt.

En anden art, Rheum palmatum, læge- eller prydrabarberen der er almindelig i vores haver, har i 5.000 år været brugt som plantemedicin i Kina, hvor den er omtalt i medicinske urtebøger - men både den og andre arter bliver også spist som frugt i Asien, identisk med den art, vi dyrker i køkkenhaven, Rheum rhaponticum. Rabarber er en af de ældste kulturplanter ikke kun i Kina men i flere kulturer rundt omkring på jorden.

Den er god til dessert og i chutney. Den har som andre planter ry for at være giftig, hvad bladene også er. Ikke noget at hidse sig op over, men de har et meget højt indhold af oxalsyre, som ikke ligefrem er sundt. Rabarbers ekstremt høje indhold af oxalater kan fremme dannelsen af nyresten hos særligt modtagelige personer. Den syrlige smag skyldes indhold af æble- og oxalsyre. Oxalsyre kan i større mængde give forgiftninger. Fx indeholder 500 g rabarberbladmasse tilberedt som spinat 2,5 g oxalsyre; 10 g oxalsyre til et voksent menneske og 3-4 g til børn virker som gift og er farligt at indtage.

Man var tidligere meget bekymret for både spinats og rabarbers oxalsyreindhold, mest fordi det hæmmer optagelsen af calcium i kroppen, men bekymringen har lagt sig, måske i erkendelse af at ingen af delene er noget basisnæringsmiddel. Cola har samme virkning og udgør et langt større problem, som viser sig med knogleskørhed, der breder sig i nu også den yngre aldersgruppe.

Der findes mere end 70 forskellige rabarber i boghvedefamilien. Almindelig have-rabarber, Rheum x cultorum, er en krydsning mellem flere forskellige rabarbere. Da-hung betyder “den store gule” og hentyder til den gule rod.(1) Læge-rabarber er en flerårig plante, op til 3 meter høj, med en tyk, gul jordstængel med ovale uregelmæssige 5-lappede blade. De friske blade er giftige og kan bruges til fremstilling af et insektmiddel. Den friske rod indeholder oxalsyre og brugtes tidligere til polering af messing. Små hvidgrønne blomster i tætte klaser på en lang, grenet stængel. Den grønplettede, lyserøde bladstilk er spiselig og mildt afførende.(2)

Rabarber indeholder en god del antioxidanter særligt provitamin A i form af anthocyanin, lutein og betacaroten,  C- og K-vitamin, magnesium, mangan, calcium, kalium og fibre. Næringsstofferne sidder heldigvis i stilkene, som jo er den del, man bruger. Tilberedt rabarber mister selvfølgelig en del af næringsstofferne, men bevarer det meste af i hvert fald K-vitamin og calcium. Rabarber får sin røde farve dels fra betacaroten og dels fra anthocyaniner, som er nogle af de stærkeste antioxidanter.
Da rabarber indeholder oxalsyre, siges det, at man ikke skal indtage for store mængder, hvis man har tendens til knogleskørhed, idet oxalsyre binder calcium og dermed får kroppen til af afkalke. MEN: Dels skal man spise meget store mængder af rabarber, før man er ”i fare” og dels indeholder rabarber selv dels calcium men også magnesium og K-vitamin, som hjælper kroppen med at optage calcium.

I både kinesisk, arabisk, russisk og europæisk folkemedicin bruges rabarber til en del forskellige ting. Men det skal her bemærkes, at i kinesisk medicin er det tørret rod, som mest bruges og der bruges endvidere mange forskelllige sorter. Tørret rabarberrod bruges som et kraftigt laxativt middel, bl.a. fordi den stimulerer galdeproduktion og tyktarmens peristaltik. Den skulle også være god som en generel ”tarmtonic”, da den modvirker dannelsen af anaerobe bakterier i tynd- og tyktarmens mikroflora. Derved bidrager den til et sundt miljø i tarmene, hvilket har et væld af positive virkninger. Derudover har rabarber antibakterielle og antivirale egenskaber. Den siges at være god mod rheumatiske lidelser, allergi, kredsløbslidelser såsom forhøjet blodtryk og sågar have anticancer effekt.

Rabarber bruges overvejende i desserter i det danske køkken. Det var især desserter såsom rabarberkompot, rabarbertrifli, rabarberkage og sødsuppe. Og man har også lavet rabarbervin, som er en non-alkoholisk sommerdrik.

I de fleste andre lande betragtes rabarber ligesom i DK som en dessertingrediens. I England kaldtes den således for ”pie plant”; de har jo også en lang og stolt tærtetradition. Men i Chile sælges rabarber, vendt i salt og peber, som gademad. Hvis du har lyst til at prøve noget nyt udi rabarberretter, så lad dig inspirere af følgende: rabarber passer fantastisk sammen med fx hybenroseblade, hvor man kan lave rose-rabarber-sirup, som er meget lækkert ovenpå is. Rabarber kombineres også godt med appelsin fx i sirup eller i chutney. Prøv at bage rødbede sammen med rabarber. Rabarberen skal sødes men må i denne ret gerne bevare meget af sin syrlighed, som supplerer rødbedens sødme helt perfekt. Man kan derfor søde rabarberen med honning eller stevia (der skal meget lidt stevia til). Retten kan fint blandes med frisk koriander lige inden servering.

Aktive indholdsstoffer er særligt 3-5% antrakinoner (for det meste i form af glykosider, bl.a. sennosid og emodin), garvestoffer og plante fenolik.(3)

 
Mave-tarmkanalen: Rheum palmatum er afførende og kan blandes med andre antrakinonholdige urter for en stærkere effekt. Drogen er ikke altid effektiv for patienter med asteni (generel svækkelse), kan muligvis forværre forstoppelsen. Garvestofferne dominerer over antrakinonerne ved lav dosering (omkring 0,6 ml), og kan forårsage forstoppelse. Visse af Rheum palmatum antrakinoner er bakteriehæmmende (anvendes i behandlingen af diarre). Lægerabarber stimulerer produktionen af galdespyt og hæver niveauet af bilirubin og galdesyrer.(3) Lokalt blodstillende (garvestoffer), fremmer koagulering(3), hæver blodets viskositet (i kaniner)(4), 3 g tre til fire gange dagligt er effektiv i behandlingen af blødninger fra mavetarmkanalen (næsten 95% succes efter blot 3 dage, pulver var mest effektivt).(5)

Virus-og bakteriehæmmende: Antrakinoner i Læge-rabarber hæmmer bakterier, vira (bl.a. herpes og influenza vira,(6,7) drogen ødelægger virusskallen(8)). Emodin hæmmer Trichonoma vaginalis(9), hæmmer Helicobactor pylori(10) (forårsager mavesår).

Urinvejene: Hæmmer formeringen af tubulære celler i nyrene(11), fremmer nyrenes funktion i nyresvigt, hæmmer hypertrofi, fremmer filtrerings raten (rotter med diabetisk nyresvigt)(12), sænker nitrogen og kreatinin i urinen(13), udviste terapeutisk effekt på rotter med nyresvigt.(14) Flere forsøg har vist, at drogen er effektiv i behandlingen af kronisk nyresvigt ved at sænke blodets niveau af urinstof og kreatinin og balancere blodets indhold af aminosyrer. Hjælper mod symptomerne og fremmer overlevelsen. Forsøg har vist, at Rheum palmatum kan være mere effektiv end lægemedicin. Kan anvendes sammen med ordineret medicin.(16)

Cancer og inflammation: Antrakinonernes aglykoner hæmmer sarkomer, kræft-svulster og derivater af antrakinonerne hæmmer museleukemi i mus ved at hæmme respirations enzymer i cancerceller.(3,14) Hæmmer prostaglandiner (bl.a. i nyrene).(15)

Andre forsøg: Forsøg har vist, at Rheum palmatum effektivt nedsætter blodets indhold af kolesterol og triglycerider (52 til 92% effektivitet). Drogen er blevet anvendt i behandlingen af hepatitis med lever koma (som lavement), akut pancreatitis, akut dysenteri, kræftknuder, endometriose, inflammation og sår i mundhulen bl.a. tandkødssygdomme.(16)

Afførende, blodstandsende, nedsætter feber, desinficerende, astringerende, inflammationshæmmende, nedsætter urinstof i blodet.(16)

Traditionelle egenskaber: Bitter og kold. Anvendes i behandlingen af forstoppelse, smerte i bughulen og gulsot forårsaget af fugtig varme og manglende menstruation forårsaget af blodstase.(16)

Indikationer
Mave-tarmkanalen: Forstoppelse, dysenteri, enteritis, blødninger fra mave-tarmkanalen, akut hepatitis og pancreatitis.(16)

Andre indikationer: Første fase af kronisk nyresvigt, feber, forhøjet blodlipider, akut galdeblærebetændelse, cancer.(16) Sår og inflammation i mundhulen, tandpine, blodig opkastning, næseblødning, manglende menstruation, blodstase efter fødsel, gulsot, ødemer, urin der føles “varm”. Udvortes bruges drogen mod bylder, hudsygdomme med pus, sår, hævelser.(1)

KILDER:

1. Foster, S., Chongxi, Y., Herbal Emissaries, Vermont Healing Arts Press (1992), s. 134-45 2. Bremness, L., Urter i farver, København Politikens Forlag (1995), s. 210 3. Chang, H M og But, P P Pharmacology and Applications of Chinese Matera Medica, vol 2, World Scientific, Singapore (1987) 4. Lian, Z et al Chin J Integ Trad West Med 6, 294 (1986) i Abstract Chin Med 1, 384 (1987) 5. Jiao, D H et al Zhongchengyao Yanjiu s. 21, (1987) i Abstract chin Med 2, 231 (1988) 6. May, G et al Arzneim-Forsch 28, 1 (1978) i Kampo TCM Update, Chinaherb C. P/L Redfern 2, 7, (1995) 7. Chen, Q H et al J Trad Chin Med 5, 34 (1974), i Kampo TCM Update, Chinaherb C. P/L Redfern 2, 7, (1995) 8. Sydiski, R J et al Antimicrob Agents Chemother, 35, 2463 (1991) 9. Wang, H H J ethnopharmacol 40, 111, (1993) 10. Zhang. L et al Chung Kup chung Hsi I chieh Ho Tsa Chih 12, 515, 521 (1992) 11. Zheng, F Chung-Hsa I Hsue Tsa Chis 73, 343, 380 (1993) 12. Yang, J W og Li. L S Chung.Hsa I Hsueh Tsa Chis 73, 342, 380, (1993) 13. Yokozawa, T el al 14. Luo, J et al Chung Kuo Chung Hsi I Chieh Ho Tsa Chich 13, 70, 98 (1993) 15. Lu, M og Chen, Q H J China Pharm Univ 20, 155 (1989) 16. Bone, K Chinese and Ayurvedic Herbs, MediHerb, Warwick (1995) 17. MediHerb, 31st May 1995 Dose Report, Ikke udgivet