karse

Lepidium sativum

Brøndkarse er en del af slægten Nasturtium, mens almindelig karse (smørrebrødskarse) er en del af karseslægten, Lepidium. Disse bladgrøntsager skal derfor ikke forveksles med den blomstrende karseslægt, tallerkensmækker, Tropaeolum. De tre har dog én ting til fælles – nemlig den fine smag.

KARSE
Lepidium sativum

Der findes mange former for karse, hvor jeg her fokuserer på henholdsvis strand- og brøndkarse samt almindelig 'have eller smørrebrøds'karse, som de fleste kender hjemme fra vindueskarmen.

Men for lige at nævne nogle af de forskellige karser, som vi finder i den danske natur, så er der fx vandkarse, Cardamine amara som ses på billedet til højre, samt engkarse og sumpkarse, der på samme måde som billedet viser, har henrandede bladafsnit, hul stængel men i reglen mere violette blomster med mørkere årer. Engkarse og sumpkarse har gule støvknapper, mens vandkarsens er violette. Vandkarses hvide blomster er tydeligt mindre end eng- og sumpkarses blomster.

Strandkarse kaldes for Nordens wasabi, da den smager nemlig som den japanske peberrod, som du får til din sushi. Nogle synes endda, at den er bedre til sushi end den japanske version, fordi den ikke dominerer dine smagsløg i lige så høj grad. Den vokser langs kyster i den sydlige og østlige del af landet. Det er en meget hårdfør plante, der kan klare sig helt ud til vandet, i fuld sol og med en hel del vind. Den har brug for salt i jorden for at kunne overleve, så du finder den typisk på strande, hvor rådnende tang giver god næring til jorden, eller længere inde på land, hvor jorden er mere næringsrig, men stadig salt. Du kan også finde den langs havneløb og på havneanlæg mellem klipper og stensætninger. Strandkarsens blade og skud kan du plukke fra maj til august. Blomsterne plukker du hen over sommeren, mens frøene er klar sidst på sommeren.

Løgkarse er egentlig en ukrudtsplante, men den er god at kende, fordi den både er smagfuld, let at bruge i køkkenet og altid lige ved hånden i naturen. Løgkarse er hverken løg eller karse, men så snart du har den i munden, er du ikke i tvivl om, hvorfra den har sit navn. Det er en super god spiselig urt, som er let at kende og findes i rå mængder.

Den almindeligt udbredte karse, som dyrkes og spises i det nyspirede stadium med to grønne kimblade, er arten Lepidium sativum, der oprindeligt stammer fra Egypten og Vestasien. Karse indeholder mange sunde ingredienser, såsom vitamin A, B1, B2, B3, B9, C, D og E samt mineralerne jern, kalium, calcium og fosfor. Køkken eller havekarsen er en enårig plante fra korsblomstfamilien, som i Vesten bruges som den måske mest almindelige krydderurt hjemme i det danske køkken. I andre dele af verdnen anses den for at være ukrudt. Spiretiden for karse er 5-7 dage.

Karse har en lidt skarp smag, der minder en snert af peber. Karse kan pifte meget andet end æggemadder op. Karse smager godt på smørrebrød, til yoghurt, røget ost og røget fisk og som drys på salater og avocado. Du kan også drysse karse over varme retter, men noget af smagen går tabt ved opvarmning.

Brøndkarse er endnu stærkere end almindelig karse og indeholder mere jern end spinat, flere C-vitaminer end appelsiner og mere kalcium end mælk. Forskning har vist, at hvis du spiser ca. 85 g frisk brøndkarse hver dag, vil du reducere dna ødelæggelser, som kan føre til kræft, og samtidig øger du angrebne cellers evne til at undgå yderligere skade. 

Brøndkarse er en urt, der er blevet brugt medicinsk i århundreder, og det er ikke mærkeligt, for den lille vandglade plante er proppet med gode stoffer, især mange A-, C- og K-vitaminer, og indeholder meget kalk, magnesium, mangan og fosfor. Og så har brøndkarse et pænt indhold af omega-3-fedtsyrer. Brøndkarse siges at regulere kolesterol. Stoffet gluconasturtiin, der giver planten dens let pebrede smag, viser flere kilder at være kræfthæmmende.

Brøndkarse ligger som nævnt nr. 1 på den amerikanske liste over “powerhouse” produkter.

Så vi må konkludere, at når karsen og det grønne drys indeholder op til 40 gange flere antioxidanter end frugt og grønt og kan ses som power-food, er det bare med at fortsætte med den gode danske tradition ikke blot på det gammeldags smørrebrød, men i det hele taget som både smuk og sund dekoration på maden...