quinoa

quinoa

Chenopodium quinoa

Quinoa er på flere måder en superfood, ikke kun fordi det er en komplet protein
med perfekt sammensætning af alle selv de essentielle aminosyrer,
men samtidig pakket med sunde fedtsyrer særligt omega3, vigtige sporstoffer,
mineraler, fibre og en god kilde til B og E-vitamin.


QUINOA

Chenopodium quinoa

Ordet quinoa kommer af plantens navn på andes-indianernes sprog quechua (egenbetegnelse: kichwa), men er indlånt i dansk via spansk, hvorfor stavemåden følger dette sprogs ortografiske regler ('qu' = /k/, 'oa' = /wa/). 


Quinoa er et forholdsvist nyt korn herhjemme og endnu ikke særligt kendt. Det ligner hirse og har været dyrket i Andesbjergene i over 5.000 år i nogle af verdens mest golde, kølige og utilgængelige egne, hvor kun få andre afgrøder kunne overleve. Inkaerne kaldte quinoa for "Moderkornet" hvor det var den næstvigtigste afgrøde efter kartoflen. Ligesom tørrede kartofler og chili var quinoa god til langtidsopbevaring i de forrådskamre, som inkaerne opbyggede i tilfælde af krig eller hungersnød.


Botanisk set er quinoa ikke et korn og heller ikke et græs, men tilhører gåsefodsgruppen i salturtfamilien. I denne familie findes også spinat, sølvbede, rødbede og sukkerroe. Chenopodium betyder gåsefod og artens karakteristika er de tre-fligede blade, der er skarpe som gåsefødder. Den vokser sig 1-3 m høj og har store klaser frø i toppen af stænglen. Klaserne veksler i farverne violet, rød, orange, gul, grøn, lavendel, pink, sort og hvid.


Tidligere brugtes quinoa til soldater, der skulle marchere flere dage. De fik en blanding af quinoa og fedt, der kaldtes "krigsboller". Quinoa har et enestående højt næringsindhold, derfor kaldes den også "the supergrain". Den mest næringsrige del af planten er kimen. I forhold til korn har quinoa en enorm kim, som hvis det havde været hvede kun optager 3% af kornet. Kimen i bl.a. majs, ris og hvede er bare en lille plet, mens kimen i quinoa nærmest omfatter hele frøet. Dens store kim hjælper med til at sikre dens overlevelse i barske og ugunstige forhold. Så quinoa har op til 50% mere protein end andre korn og en god erstatning for kød i vegetarisk madlavning.


Quinoa har en enestående aminosyrebalance og er nærmere den ideelle proteinbalance end noget andet korn, rig på aminosyrerne lysin, methionin og cystein. Specielt dens høje indhold af lysin adskiller den fra andre korn.


Quinoa er glutenfri og indeholder vitaminerne E og B, specielt B6, niacin, thiamin og folat. Kalk- og jernindholdet er signifikant højere i quinoa end i ris, majs, hvede og havre. Quinoa har et højere fedtindhold end mange andre korn og indeholder essentielle fedtsyrer og samtidig mere kalk end mælk. Den har desuden et højt indhold af kalium, magnesium, zink, kobber og mangan. Den er specielt velegnet til gravide, ammende, børn og folk med fysisk, hårdt arbejde og efter sygdom. Quinoa har desuden et højt indhold af litium, der findes i visse lægemidler til personer, som lider af depression eller bipolar lidelse (manio-depressivitet). Desuden tyder ny forskning på, at litium måske kan virke forebyggende på visse former af demens, men dette er endnu ikke helt kortlagt.


Quinoa er mild, let bitter og blød i smagen, nogen kalder den "vegetarisk kaviar", på grund af dens bløde, knasende konsistens. Quinoa er dækket med saponiner, et bittersmagsstof og skal derfor som alt andet vaskes før brug. Saponinerne beskytter frøene mod fugle og insekter. Quinoa kan bruges som tilbehør à la løse ris, i supper, til grød, postejer, gryderetter og salater. Quinoa kan ristes før kogning, det giver en let peanutagtig smag og en lettere pilaf-agtig konsistens. Da quinoa er et blødt korn, kan man sagtens selv kværne det til mel i en kaffekværn eller blender. Det kan bruges alene eller kombineret med andre korn til brød, pandekager, muffins og kager.