bøg

bøg

Fagus sylvatica

Tinkturer og ekstrakter udvundet af bøgen blev i gamle dage brugt mod kronisk bronkitis, forskellige hudproblemer og ved gurgling kendt for at lette smerterne øjeblikkeligt

og klare selv den værste tandpine. I farmakologien bliver bøgen også kaldt kreosot (Creosotum)beskrevet som meget antiseptisk pga de aktive indholdsstoffer.

BØG Fagus sylvatica
er ikke kun en fest for øjnene, når den i foråret maler hele det lille kongedømme forårsgrønt. De lysegrønne blade er en delikatesse, der kan spises, som de er. De kan blandes i salaten, bruges på smørrebrødet eller som det grønne drys af spiselig pynt. Bladene har en antiseptisk virkning og er feberstillende.


Den trekantede frugt, bog kan også spises, dog med lidt forsigtighed. Bog er bogfinkernes yndlingsmad, hvorfra de netop har fået deres navn. Bog er et vigtigt fødeemne for mange af skovens fugle og gnavere, men også for drøvtyggere og vildsvin. Tidligere var bog et vigtigt element i det at drive svin på olden. Olden er en samlebetegnelse for træernes nødder som fx bog, agern og kastanjer, som er spiselige for tamdyr.


Bog er meget næringsrige og indeholder 20% protein og 45% olie, men også let giftige for mennesker på grund af deres høje indhold af fagin og oxalsyre. Dette har man omgået under hungersnød ved at formale nødderne og udtrække giften ved at udvande melet. Ved presning af 100kg nødder kan man udvinde 30kg ugiftig madolie.


Bøgetræet fik i løbet af romantikken status som dansk nationaltræ i modsætning til egen, der opfattedes som enevældens træ og bøgen indgår også derfor i den danske nationalsang. Bøgen kom til at stå for det brede folk og folkestyret, fordi den endnu i slutningen af 1800-tallet udgjorde mere end halvdelen af det danske skovareal.


Tilsidst en lille video fra Hareskoven med meditation under bøgetræerne, der kan fylde én op med lys under de smukke, grønne bøgeblade HER