amarant

amarant

Amaranthus caudatus

Amarant er lige så sund som farven hentyder og kan også kaldes en superfood,

ikke kun fordi det er den bedst kendte kilde til den vigtige essentielle aminosyre, lysin, overhovedet!
men amarant indeholder desuden en bred vifte af vitaminer A, B, C, E og selv K, mange vigtige mineraler, fibre og særligt mange antioxidanter i form af de stærke farvestoffer, karotener, der kaldes provitamin eller forstadiet til A-vitamin, men er vandopløseligt, nemmere optageligt for kroppen og derfor mere effektivt end A-vitamin


AMARANT

Amaranthus caudatus

Amarant kommer fra græsk amarantos, der betyder den, der ikke visner og hentyder til de flotte farverige blomsterstande i alle mulige nuancer af lilla, røde og nærmest guld.

 

Selv om der er op til 60 arter, hvoraf flere ofte anses som ukrudt, kender folk rundt omkring i verden amarants værdi som både bladgrønt, korn, og prydplante.


I det gamle Grækenland var amarant, også kaldet krysantemum og karryplante, Artemis’ hellige plante i Efesus. Den skulle have særlige helbredende egenskaber og var et symbol på udødelighed, der blev brugt til bl.a. at dekorere billeder af guder og grave.


Blomsterne af Hopi Red Dye Amaranth blev benyttet af hopiindianerne, som kilde til en dyb rød farve. Der er også et syntetisk farvestof, der har fået navnet amaranth for sin lighed i farver til det naturlige amarant, men desværre er et af de giftigste farvestoffer overhovedet. Dette syntetiske farvestof er også kendt som E123 i Europa, hvor det som det eneste sted i verden stadig tillades. Allerede i 1970 blev farvestoffet, amaranth forbudt i Rusland, da man havde opdaget, det gav fosterskader. E123, amaranth og sødemidlet, cyklamat, E952, blev begge senere forbudt i USA i 1976, men så langt er vi åbenbart ikke kommet i EU! Amaranth var sågar forbudt i Sverige fra 1980 indtil 1995, da de indtrådte i EU!!


Amarant frø indeholder som boghvede og quinoa alle essentielle aminosyrer i det indbyrdes rigtige mængdeforhold, kaldet komplet protein, hvilket er usædvanligt for vegetabilske kilder. De fleste frugter og grøntsager indeholder ellers ikke et komplet sæt af aminosyrer, hvilket medfører, at man har brug for at spise forskellige kilder til protein. Dens frø har samtidig et proteinindhold, der er større end hvede og endda glutenfrit.


Udover protein er amarant en god kilde til kostfibre og mineraler såsom jern, magnesium, fosfor, kobber, og især mangan. Det er blevet hævdet at være gavnlig i forebyggelsen grånende hår, selv om det er af genetiske disposition og eller normalt ikke kan helbredes.


Amaranth greens også kaldet Kinesisk spinat eller fx phak khom på thai er en fælles bladgrøntsag for de fleste tropiske lande, se tv som serveret i Thailand selvfølgelig serveret med hvidløg og chili, rød hvis man er heldig, da den grønne ellers forsvinder helt.


I det moderne Grækenland bruger man masser af grøn amarant, Amaranthus viridis i en populær ret kaldet vleeta. Amaranten er kogt og serveret varm med olivenolie og citron, som set på billedet th. - en god ret at kende, når man som jeg er vegetar og tilbringer helst en hel måned hvert efterår på Kretas sydkyst. Her bor jeg hos min 90årige værtinde, Spirodoula, der et par gange om ugen sender mig ud i forhaven for at plukke nogle friske blade grøn amarant til dagens vleeta.

Amarant er en meget god kilde til vitaminer herunder vitamin A og K, der står for koagulerende og derfor ikke skal tages med blodfortyndende, vitamin B6, C-vitamin, riboflavin, og folacin, samt mineralerne calcium, jern, magnesium, fosfor, kalium, zink, kobber, og mangan. På grund af sit værdifulde næringsindhold dyrker nogle landmænd amarant i dag. Men deres moderat højt indhold af oxalsyre kan hæmme optagelsen af calcium og zink, og betyder, at de bør spises med forsigtighed af mennesker med nyrelidelser, gigt, eller artritis. Genopvarmning bliver frarådet på samme måde som med spinat.