pil

Salix salicaceae

Længe før vor tidsregning vidste man, at barken fra et særligt træ kunne bruges til at kurere hovedpine og mindske feber og ledsmerter. Men det var først for lidt over 100 år siden, at forskere fandt ud af, hvordan man kunne fremstille smertestillende medicin.

PIL

Salix salicaceae

Der findes i ca. 25 forskellige arter i Danmark og vokser over hele landet, ikke uden grund. Piletræerne er ofte de første træer til, at indvandre på nye åbne arealer, og bliver derfor også kaldet pionertræer. Det kan blive op til 10 meter højt og sjældent ældre end 50 år. Bladene på træet er ellipseformet, med en glat mørkegrøn overside og en grå underside med hår.

En historie fortæller, at i 1758 tyggede en præst på en pilekvist og hans tandsmerter forsvandt. Men man kender til piletræets forunderlige medicinske egenskaber fra helt tilbage til oldtidens Grækenland. Særligt er der to pilearter, som har været anvendt medicinsk, henh. hvid-pil (Salix alba) og pupur-pil (Salix purpurea).

Her på siden er billeder af forskellige piletræer, hvor det er hvid pil både coverbillede samt billedet nedenunder af dets blomstren med gæslinger og endelig her nedenunder af hvid pilens bark.

Salicin er piletræets aktive stof og derfra kommer navnet salicylsyre efter piletræet, som på latin hedder Salix. Hippokrates, der var lægekunstens fader og levede i det 5. århundrede før Kristi fødsel, beskrev omkring 400 lægeplanter og deres anvendelse i sine skrifter. En af de planter, han omtaler, er barken fra hvid-pil, som han knuste til et fint pulver og anvendte som et effektivt middel mod smerte og feber. '

Den smertestillende og anti-inflammatoriske effekt af hvid-pil og purpurpil er siden hen blevet dokumenteret i adskillige videnskabelige undersøgelser.

600 år senere gentager romeren Plinius den Ældre og lægen Galen samme opskrift. Lægen Galen bruger en eddikesur ekstrakt fra piletræet til at behandle blandt andet de gladiatorer, som har været i kamp.

Faktisk tyder meget på, at kendskabet til piletræet som naturmedicin har været kendt siden 2100 år f.Kr.. I hundredvis af år bruger læger knust bark og blade fra piletræet til behandling af feber og som smertestillende medicin. Men den medicinske udvikling står stille. Kirken ønsker ikke, at der for alvor forskes i medicin og behandling, og derfor bruger man helt frem til middelalderen stadig de medicinske opdagelser, som blev gjort i oldtiden. I Danmark i 1200-tallet omtaler den kendte læge, Henrik Harpestræng i sin urtebog, at pilebarken har gode effekter på hovedpine, forkølelse og influenza. Og i 1763 er engelske læger stadig optagede af den virkning, som tørret, pulveriseret bark har, når det tilsættes te og gives til smerte- og feberramte englændere. 

De første skridt til den moderne aspirin tages i 1830, hvor det lykkes kemikere at finde ud af, hvordan man producerer salicin og dermed salicylsyre. En industriproduktion kan sættes i gang, og prisen på smertestillende medicin falder. I mange år bruges salicylsyre med – efter datidens målestok - succes til at behandle feber, smerter og gigt. Men salicylsyre har en alvorlig bivirkning: Salicylsyre kan ødelægge mavens slimhinder og give læsioner på mave-tarmkanalen.

I Tyskland er medicinfabrikken Frederich Bayer & Co. interesserede i at finde et stof, der bedre kan tåles af patienterne, og den unge farmaceut Felix Hoffmann får opgaven. Det lykkes Hoffmann at fremstille acetylsalicylsyre, og efter flere forsøg giver han midlet til sin far, som er stærkt plaget af gigt, men som ikke længere kan tåle de piller, der indeholder salicylsyre, som han har taget i flere år.

Historien fortæller, at faren for første gang i flere år oplevede en smertefri nat med den nye medicin. Umiddelbart var Hoffmanns chef mere optaget af heroin som fremtidens lægemiddel mod smerte, men Hoffmann fik – efter at have taget pillerne selv uden bivirkninger - flere berlinske læger til at teste pillerne på patienterne. De var begejstrede og efter kliniske forsøg blev Aspirin sendt på markedet i 1899.

Aspirin bliver et af de mest populære lægemidler i historien. Der er solgt over en trillion (1.000.000.000.000) piller, og forskere har siden opfindelsen fundet ud af, at aspirin har gavnlige virkninger over for en række sygdomme – udover smertebehandling kan aspirin blandt andet forebygge blodpropper og nogle former for kræft. Omvendt kan aspirin også give mavesår og forgiftninger, hvis man ikke bruger midlet korrekt. I Danmark er acetylsalicylsyre det aktive stof i for eksempel Kodimagnyl.

Pilebark fra især hvid-pil og purpurpil har således stor anvendelse som smertestillende naturmedicin mod fx gigt og andre ikke livstruende inflammatoriske sygdomme. Det er dog ikke kun hvid-pil og purpurpil som har interessante biologiske effekter. Flere videnskabelige undersøgelser af andre pilearter har vist, at mange har antibakteriel og anti-inflammatorisk effekt, hvor aktivstofferne ikke nødvendigvis er salicin-derivater, men helt andre typer af naturstoffer, herunder flavonoider. Flavonoider findes også i hvid-pil og purpurpil og disse naturstoffer kan måske være en af forklaringerne på at den anti-inflammatoriske effekt af disse pilearter ikke udelukkende kan tilskrives salicin. Tilstedeværelsen af andre aktive stoffer i hvid-pil og purpurpil med antibakteriel og anti-inflammatorisk effekt kunne åbne op for andre anvendelser af disse pilearter i fx cremer til sårheling, hudlidelser etc.

Man kan anvende pileekstrakt, hvis man gerne vil fremme roddannelsen på stiklinger af alle mulige slags planter. Man fremstiller det ved at klippe tynde pilegrene i små stykker og overhælder dem med kogende vand. Man lader det hele stå og trække i et til to døgn, hvorefter man sier ekstrakten fra. Man lader stiklingerne stå i ekstrakten en til to døgn og så kan man sætte dem i jorden. 

Man kan klippe pilegrenen i små stykker og sætte direkte i jorden, hvor de nemmere spirer end nogen andre. Dette er i sig selv et bevis på hvor spiredygtig og særlig pil er. Disse grene skal netop sættes i jorden her i marts måned.