melon

Cucumis melo

meloner er ikke kun lave i kalorier og fedt, men de indeholder også vigtige vitaminer og mineraler og vandindhold - faktisk indeholder en frisk vandmelon, cantaloupe og honningmelon op til 92 procent vand, hvilket gør melon til noget af de mest tørstslukkende af alle

MELONER Cucumis melo
det latinske navn viser, at melon er i samme familie som agurk Cucumis, men i den søde afdeling, da meloner også hedder melo, som fra græsk betyder honning. Meloner menes at stamme fra både i Lilleasien eller Indien, hvor der er de første tegn på en kultur af meloner. Men også fra Afrika, hvor der i dag findes et stort antal vilde meloner. De fleste typer af vild melon har en meget bitter smag. Alligevel må der have været nogle typer, som mennesker har kunnet lide at dyrke, hvorefter mange års dyrkning har fremavlet melontyper uden den bitre smag.

Første gang man overhovedet hører om melon i litteraturen er i et sumerisk heltedigt, hvor helten spiser en melon. I oversættelsen tyder det på, at der er tale om en cassiamelon, der hører under samme gruppe som vor tids honningmelon.

På gamle assyriske relieffer er der afbildet melonlignende frugter og i en gammel assyrisk liste over urter, er melon også nævnt. Dette kan understrege mistanken om, at melonen oprindeligt stammer fra Lilleasien. Der findes dog også eksperter, som hævder, at der findes meloner på nogle ægyptiske vægmalerier fra år 2.400 f.Kr. I Biblen nævnes israelitternes tid i Ægypten som tiden, hvor man kunne spise agurker og meloner.

Det menes, at grækerne dyrkede meloner omkring år 200 f.Kr. På samme tid er der beretninger fra Kina om, at man holdt meget af melonkerner. Det understreges af, at man i 1973 udgravede liget af en kinesisk adelskvinde. Hun var pakket ind i en kinesisk mumie bestående af 7 æsker af voksende størrelse. Det velbevarede lig, der er dateret til år 125 f.Kr., havde melonkerner i hele fordøjelsessystemet.

Vandindholdet er over 90%, hvilket gør melonerne til en god tørstslukker i de varme sommermåneder. Som frisk frugt nydes de som regel ved, at frugten skæres i både på langs af frugten. Det er også blevet moderne at grave små melonkugler ud med en ske eller teske. Der er endda fremstillet en speciel kugleformer til at stikke melonkuglerne ud med. I midten af frugten er der et hulrum fyldt op med frø, der er hægtet på et blødt væv. Ved halvering af frugten kan frø og væv skrabes bort med en ske.

Al frugt skal helst spises på tom mave, ublandet med andre fødeemner. Dette gælder særligt melon, som er den mest basedannende, vandholdige og hurtigst nedbrydelige frugt, med mindre man spiser den med anden mad, værst som dessert efter hovedmåltidet. Her kan man være sikker på at blive oppustet.

Frugterne har alle et rimeligt indhold af A-vitamin og C-vitamin samt kalium.

Melon hjælper huden til at holde sig ung og sund, når den udsættes for UV-stråler. Franske forskere undrede sig over, hvorfor nogle meloner kunne holde sig friske meget længere end andre varianter.

Det viste sig, at cantaloupmelonen indeholder 8 gange så meget af enzymet SOD (Super Oxid Dismutase). Dette enzym beskytter mod frie radikaler, som nedbryder vore celler. SOD, også kaldet, livets enzym, holder kroppen ung og sund længere. Desuden har helt nye undersøgelser vist, at SOD sammen med gliadin fra hvede kan reducere risikoen for solskoldning med op til 10 %. Gliadinen er en såkaldt biopolymer, som er bygget op af små dele, der virker som en overfrakke for SOD, så det vigtige enzym ikke bliver nedbrudt af mavesyren. Vi kan således spise løs af meloner, særlig cantaloup, og hvede og derved hjælpe huden til at danne melanin og skabe en smuk gylden kulør uden solskoldning.

Utallige melontyper er blevet fremavlet. Mange er forsvundet i tidens løb og er blevet erstattet med nye. Klimaet ved Middelhavet passer godt til dyrkningen af meloner. Der dyrkes dog stadig en del netmeloner i drivhus i Danmark. Når sæsonen i Sydeuropa ebber ud, er de danske meloner ved at modne færdig og forlænger derved den samlede sæson for netmelon.

Cantaloupmelon Cucumis melo var. Cantalupensis er rund, mens netmelon er mere oval. Det samme gælder, når man skal skelne mellem galiameloner og andre netmeloner. Galia har nemlig noget cantaloup i sine gener og derfor den samme kugleform. Navnet cantaloup stammer fra området Cantalupo ved Tivoli nær Rom. Paven i Rom indførte i 1500-tallet nogle melonkerner fra Armenien og plantede dem på sine jorder ved Cantalupo. På den tid var der stadig mange ulve på den egn og cantalupo betyder direkte oversat ulvesang det, der på dansk hedder ulvehyl.

Galiamelon har en gulbrun eller grønlig skal med et fint netvæv, der normalt dækker hele overfladen. Galiamelonen er en nyere variant af netmelonen, der er fremavlet i Israel. Frøene købes fra Israel, men melonen dyrkes i mange sydeuropæiske lande. Man kunne fristes til at tro, at galia er en forkortelse af Galilæa.

Honningmelon Cucumis melo har fået sit navn, fordi frugten udsender en svag duft af honning. Egentlig er det latinske navn for alle meloner, melo, der fra græsk netop betyder honning. Frugt kødet har en honningaroma og den flydende klistrede væske omkring frøene i hulrummet i centrum kan godt minde om flydende honning. Honningmelonen har en fætter, ananasmelonen. De ligner hinanden, men ananasmelon udsender en tydelig duft af ananas og har derfor fået dette navn.

Netmelon hentyder til det netagtige mønster, der ofte dækker hele skallen. Nettet dannes, fordi melonerne vokser så hurtigt, at skindet ikke rigtig kan følge med. Nettet er et slags ar. Den almindelige netmelon er i virkeligheden et hav af forskellige sorter, så derfor varierer udseendet meget.

Vandmelon Citrullus lanatus er, som det latinske navn tyder på, slet ikke i familie med de andre meloner, men sin helt egen. Den stammer oprindeligt fra Afrika, men bliver nu dyrket mange andre steder, bl.a. ved Middelhavet. Nord for alperne er det for koldt at dyrke vandmelon - selv i drivhus er det normalt ikke umagen værd. Jorden skal være fugtig og luften tør, og der skal være masser af sol for, at planten trives bedst. For nomaderne i Kalahariørkenen er den vildtvoksende vandmelon stadig livsvigtig. Når vandmelonen er moden, har den en glat grøn skal og et saftigt, rødt kød. Den kan fås både med og uden kerner. Man kan høre om vandmelonen er moden ved at banke let på skallen. En rungende lyd viser, at den er klar til at spise. Vandmelonen er den melon med mest vand i med helt op til 92%.