ris

Oryza sativa

Ris virker vanddrivende, så hvis du lider af oppustethed og PMS inden menstruation,

spis flere ris. Ris kan indtaget regelmæssigt forebygge ødemer.

Riskorn anvendes mod urinvejssygdomme, da ris virker generelt betændelseshæmmende.

Ved betændelse i huden kan laves et omslag med rismel, der virker mod akne, mæslinger, forbrændinger og uren hud.

RIS Oryza sativa

er en af verdens ældste afgrøder. Arkæologiske optegnelser viser, at ris har været dyrket og spist gennem næsten 7.000 år. De første optegnelser om ris kan dateres tilbage til et risplantningsdekret udstedt af en kinesisk kejser omkring år 2800 f.Kr.

Ris synes at stamme fra regioner i det sydlige Kina og Thailand, men som mad spredte risen sig hurtigt og blev snart en fast del af kosten i det meste af middelhavsområdet,

Asien og Sydamerika.

I dag dyrkes ris på samtlige kontinenter på nær selvfølgelig Antarktis.

Risen nåede Amerika ved et uheld. Et skib fra Madagaskar kom ud af kurs og søgte ly i Charleston, en havneby i South Carolina. Kaptajnen forærede en lille portion ris til en lokal planteavler og det skulle hurtigt vise sig, at South Carolinas flade, rige jord var ideel for risdyrkning. I 1726 udgik 4,500 tons ris fra Charleston havn til eksport. 50 år senere var det en af det amerikanske landbrugs helt store succeser.

Ris er rig på B-vitamin, bl.a. B9 som man bedre kender som folacin og B6 eller pyridoxin, jern, kalium. Brune ris indeholder desuden B1-vitaminet, også kaldet thiamin, der findes i skallen. Thiamin var det første B-vitamin, man fandt frem til - deraf betegnelsen B1-vitamin. Alvorlig mangel på thiamin giver et syndrom, der går under navnet beriberi. Sygdommen opstod netop, da man fandt på den tåbelige idé at fjerne de næringsrige skaller fra risen.

Thiamin er det vitamin, som får urinen til at lugte, og den samme grund til at myggene ikke kan lide det, som er årsagen til at vi supplerer med ekstra B1vitamin, når vi rejser sydpå, hvor der kan være flere myg.

Coverbilledet er fra en af vores meditative udflugter i rismarkerne, hvor vi er ude og spejde efter grønne papegøjer, der, som ses på billedet til venstre, nærmest går i ét med risen, når den er frisk og moden lige inden den skal høstes - de små parakitter oplever tydeligvis rismarkerne som én stor grøn buffet.

Brune ris er dem, vi kender som fuldkornsris, og de er i upoleret form det sundeste valg sammen med røde og sorte ris. De er både gode i forhold til vitaminer og kostfiberindhold, fordi den yderste skal, hvor en stordel af næringen sidder, er bevaret. Kostfiberindholdet er 2,4 gram pr.100 gram, og kulhydratindholdet er 76,6 gram. De indeholder desuden flere proteiner end andre typer ris.

Vilde ris er i virkeligheden ikke ris, men en græsart. De samles typisk på græssletterne i USA. De har en kraftig smag og er sunde, men er ikke et fuldkornprodukt ligesom brune ris. Vilde ris indeholder flere kostfibre og proteiner end de ægte ris, og kulhydratindholdet er en smule lavere.

Basmatiris er en meget aromatisk ristype, som har en nøddeagtig smag. Basmati betyder aromatisk eller god duft, hvor de gror i den lavere del af Himalaya. Men selvom riskornene dufter rigtig dejligt, har basmatiris et lavt næringsindhold, fordi de er afskallede.

Jasminris er populære for deres dejlige smag og behagelige konsistens. Men ligesom basmatiris og andre hvide riskorn, som er polerede, består de primært af stivelse.

Kogeposer med hvide ris er lette at tilberede, men hvide, polerede ris er hurtige kulhydrater, som stort set ikke bidrager med næring. Der er næsten ingen kostfibre eller andre gode næringsstoffer i, og derfor er de det mindst sunde valg.

Sushiris er ligesom grødris og jasminris en ristype, som klistrer og hænger godt sammen. I poleret form er deres næringsindholddog lavt.

Røde ris får deres farve fra engærsvamp, som vokser på dem. Risene indeholder angiveligt det kolesterolsænkende stof statin.

Er meget lig brune ris. Begge er fuldkornsprodukter, rige på B-vitamin og kostfibre. Røde ris er upolerede, og skallen er bevaret. Næringsindholdet er derfor højt .

Betegnelsen ‘parboiled’ dækker ikke over en rissort, men en måde at forbehandle ris på. De er sundere end polerede ris, fordi de er forbehandlet under tryk, så nogle af næringsstofferne er trængt ind i risene og bevaret. Kostfiberindholdet er lidt højere end i polerede ris, men stadig forholdvis lavt.

Grødris koger nemmere ud, hvilket gør dem velegnede til netop grød. Når grødrisene har kogt i et stykke tid, trækker stivelsen ud og gør, at grøden klistrer sammen. Næringsværdien i polerede grødris er lav. De har et lavt kostfiberindhold og indeholder samtidig mange kulhydrater.

Sorte ris kan betragtes som en af de sundeste fødevarer, der eksisterer overhovedet, bl.a. pga. det høje indhold af antioxidanten antocyanin, der i sorte ris er endnu større end i blåbær. Man kan købe sorte ris i asiatiske supermarkeder og på nettet.

Ris har et lavt indhold af natrium og er både gluten- og kolesterolfri. Ris virker vanddrivende, så hvis du lider af oppustethed og PMS, inden menstruation, spis flere ris. Ris kan indtaget regelmæssigt forebygge ødemer. Brug risskaller mod kalk i urinen.

Spis ris hver dag, hvis du lider af kronisk fordøjelsesbesvær, da ris virker fordøjelsesfremmende og risvand er desuden godt mod mavekneb.

Ris begrænser svedproduktionen, sænker blodtrykket og virker fremragende mod halsbrand, især i forbindelse med graviditet. Riskorn anvendes mod urinvejssygdomme, da ris virker generelt betændelseshæmmende. Ved betændelse i huden kan laves et omslag med rismel, der virker mod akne, mæslinger, forbrændinger og uren hud.