birk

Betula pubescens/pendula

Birkesaft siges at være godt mod lidt af hvert som fx vinterforkølelse, blæresten, nyregrus, skørbug, gulsot, udslet, indvoldsorm, gigt og vand i kroppen. Birkesaft har også ry for at virke blodrensende og afførende. Flere kilder fortæller endda, at birkepollen-allergi kan kureres og helbredet generelt styrkes ved at drikke birkesaft.

BIRK

Betula pubescens/pendula    

kan bruges til at lave medicin af både fra sine blade, bark og saft. Bladene bruges til urinvejslidelser, nyresten, reumatiske lidelser og vattersot. De er blodrensende og bruges ved forskellige hudlidelser. Bladene kan man lave te af og de virker sammentrækkende på væv og slimhinder, specielt slimhinder i mave og tarm og bruges også ved smertefuld menstruation. Afkog af barken kan bruges til kroniske hudlidelser. Olieudtræk fra barken, på latin Oleum betuleum bruges ved hudsygdomme med kløe, hvor huden er rød og udtrækket virker anti-inflammatorisk.

Når birkebladene springer ud, stiger saften i birketræet så kraftigt, at du kan tappe den og drikke den. ... Fra marts til maj måned, hvor bladene springer ud, stiger saften i birketræet så kraftigt, at du kan tappe den og drikke den. Et stort birketræ kan give mellem 15 og 20 liter saft pr døgn i forårsmånederne. Den nøddeagtige saft kan tappes med et rør ind i træets bark, hvor hullet dækkes til igen hver gang efter brug. Birkesaft er en 100 procent naturlig saft med et højt indhold af C-vitamin. I folkemedicinen har birkesaft været brugt mod vinterforkølelse, blæresten, nyregrus, skørbug, gulsot, udslæt, indvoldsorm, gigt og vand i kroppen. Det siges også, at birkesaften kan virke blodrensende, afførende samt sved- og urindrivende.

Birkesaft indeholder alle de næringsstoffer, som birken skal bruge for at vokse, fx fruktose, glukose, frugtsyrer, aminosyrer, C-vitaminer, kalium, kalcium, fosfor, magnesium, mangan, zink, natrium og jern. I gamle dage brugte man også birkesaft til folkemedicin, som vin og hårvand. Saften fra birketræet kan drikkes direkte fra træet. Saften har en fin, lidt sødlig smag, der minder om vand. Birkesaften har en smagsforstærkende effekt, og kan bruges til at fremhæve smagen af de andre ingredienser. 

Tapning af birkesaft er en gammel tradition i Skandinavien, specielt i Sverige og Finland, samt i Rusland. Helt tilbage i 1700-tallet nævnes birkesaft i den danske litteratur som havende ‘en ikke uliflig smag’ og som virkemiddel mod flere sygdomme. Saften indeholder cirka 1–2% sukker og mange mineraler. Via Dansk Hjemmeproduktion har vi fået lov til at låne denne fine vejledning i tapning af birkesaft:

Først udser du dig et træ med en passende tykkelse. Det skal ikke være for gammelt, ej heller for ungt. Et træ med en diameter på minimum 12–14 cm er det ideelle.

Du har brug for:
– 1 stk tappespand med hank og låg
– 1,2 meter plastslange
– 1 stk tappestuds
– 2 stk dyveler til at lukke hullet efter tapningen

For at tappe birkesaft bores et hul i birkestammen cirka 70–80 cm over jordoverfladen. Vælg en jævn flade uden overgroninger eller knaster. Der skal bruges et bor af passende størrelse. Der skal bores lidt opad da tyngdekraften derved hjælper med at lede saften ud af træet. Der bores cirka 8–10 cm ind i træet dog maksimum ind til midten af træet. Derefter renses hullet evt. med varmt vand. De yderste ca. 5 cm af træet består af levende splintved, hvor saften føres op i træets krone gennem ‘rør’ de såkaldte vedkar. Det er disse vedkar man tapper fra. I det midterste ved, kerneveddet, er disse kar lukkede, så der er ingen grund til at bore for langt ind.

Efter at hullet er boret, kan tappestudsen bankes ind i træet med et par lette slag med en hammer. Rillerne gør, at studsen ikke har problemer med at slutte tæt. Samtidig bevirker rillerne i den anden ende, så slangen nemt kan sættes forsvarligt fast. Slangen sættes på studsen og forbindes med spanden.

Man bør tilse safttapningen ved det enkelte træ en til to gange om dagen, da der i godt vejr kan tappes op til 10–12 liter per store træ i døgnet. Som et kuriosum kan det nævnes, at man kan se birketræer står tidligt op, da der oftest kommer mest saft i de tidlige morgentimer for det derefter aftager i løbet af eftermiddagen.

Efter endt tapning bankes en trædyvel ind i hullet. Den bankes så langt ind som muligt og under alle omstændigheder så langt ind, at enden af dyvlen er plan med barken. Derefter vil barken hele såret i træet i løbet af et par år. Dyvler der ikke kan bankes helt ind saves af så snittet er plan med stammen. Man bør kun tappe fra det samme træ en gang hver ca 2. til 3. år, da årlig tapning af det samme træ muligvis kan svække træet. En enkelt tapning over en 2–3 års cyklus vil ikke svække træet. Brug aldrig samme hul igen. Der bores et nyt hul hver gang, der tappes af et træ, da hullet fra tidligere tapninger kan være inficeret med svampebakterier mm.

Hvis saften, der kommer ud, ikke er klar, må den kasseres og tapning fra det pågældende hul bør stoppes. I stedet kan der bores et nyt hul et andet sted på samme træ og fortsætte der. Mælkefarvet saft kan skyldes bakterier i boresmuldet. Husk derfor grundig rengøring inden at tapningen startes. Inden flytning af udstyr til et andet træ bør al udstyr vaskes grundigt. Studser og slanger bør yderligere steriliseres i kogende vand en gang hver 5. – 7.dag. Specielt i lunere vejr. Dunke og spande kan renses med flaske- og ballonrensemiddel.

Tappesæt kan bestilles her

I Danmark findes to vildtvoksende arter af birk, nemlig dunbirk, Pubescens og vortebirk. Dunbirken har som regel ikke hængende grene, og årsskuddene er dunede, mens vortebirken, Pendula har hængende grene. De unge grene hos vortebirk er beklædt med små harpiksvorter, deraf navnet. Dunbirk har en mere glat bark end vortebirk.

Har du også undret dig over de lidt uhyggelige fuglerede-lignende tingester, som kommer til syne i trætoppene om vinteren? De sidder i birketræer, og de har faktisk et navn – heksekoste – og de er ikke hjemsted for skader med hang til birk. Derimod kommer de, når dunbirk bliver angrebet af svampen Taphrina betulina, som får dele af birkens kviste til at vokse vildt i alle mulige retning og danne de rede-agtige gevækster. Heksekoste rammer kun dunbirk, og er der mange heksekoste på et træ, kan det nedsætte træets vækst.