havre

havre

Avena sativa

Havre er noget af det sundeste, vi mennesker kan spise som morgenmad. Det viser den gamle historie med skotten og englænderen. Englænderen gør grin med, at skotten spiser havregrød og siger: 'I England bruger vi havren til at fodre vores heste med!' Skotten svarer: 'Det er derfor, I har stærke heste i England og vi har stærke mænd i Skotland.'


HAVRE

Avena sativa

Havre kender vi alle som næringsmiddel, men få ved den også har medicinsk virkning. Den påvirker først og fremmest nervesystemet, virker beroligende, søvn-befordrende og styrkende. Havren er et af de bedste midler til at regenerere nervesystemet og afhjælper lidelser som helvedesild, nervebetændelse og nervesmerter.


Havre indeholder ligeledes psykoaktive forbindelser, der kan bekæmpe nikotintrang og har antidepressive egenskaber, så spiser man uvalsede havregryn regelmæssigt, kan det dæmpe virkningen af stress og nervøse sygdomme. Havren medvirker til at stabilisere blodsukkeret, har østrogenlignende virkning og virker antioxidativt.


Havre og allerhelst havreklid er rigtig effektivt til at nedsætte kolesteroltallet, fordi havren er en af de bedste kilder til inositol, som er vigtig for at opretholde det optimale kolesterolniveau i blodet.


Havre er en kornsort med aks af spredte, hængende korn, som har givet den sit navn fra havr+e; fællesgermansk afledning af den germanske grundform til oldislandsk hafr, der betyder gedebuk.


Den var oprindeligt ukrudt i marker med byg, men man foretrak havren på grund af dens evne til at klare sig – selv i våde, kolde somre. Havren er den mest nøjsomme af de fire oprindelige kornarter. Almindelig havre har været dyrket siden bronzealderen, men plantens præcise oprindelsessted kendes ikke. I modsætning til hvedebyg og rug, der er opstået som kornarter i den frugtbare halvmåne i det østlige Tyrkiet og Irak, menes havre at være opstået som kornart i Europa


Havre er meget næringsrig, og havrens proteinkvalitet er højere end de fleste andre kornsorters på grund af et højt indhold af lysin. Havre er rig på B-vitaminer og forskellige mineraler. Havre er især rig på tiamin (B1-vitamin), vitamin E og vitamin K samt mineraler som jerncalciummagnesiumfosfor, zink, kobber og kisel. Havren indeholder desuden stoffet betaglukan, som blandt andet er forbundet med reduceret insulin-resistensblodtryk og kolesterol. Havre har det højeste fedtindhold af de almindelige kornsorter og harsker derfor let og bliver uspiselig. Havren har et højt indhold af løse fibre, der kan danne slim, og en hård ydre celluloseskal, som fjernes, før den bruges i madlavning.


Havreknas til grøden eller ovenpå yoghurten a la müesli:

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Bland evt. havregrynene med valgfrit krydderi (kanel, kardemomme,, vanilje, lakridspulver) og bland dem derefter sammen med lidt vand.
  • Fordel havregrynene på et stykke bagepapir på en bradepande og rist dem i ca. 15-20 minutter eller indtil de er ‘crispy’ og har fået lidt farve.