persillerod

Petroselium crispum

Persillerod dufter og smager som persille, mild i smagen og ikke så sød og krydret som pastinak. Persillerod er sprød og knasende i biddet som en gulerod, der har inspireret til det latinske efternavn, crispum. Persillerod indeholder mindre kulhydrat og mere protein, heriblandt næsten alle aminosyrer.

Persillerod

Petroselium crispum var. tuberosum

Persillerod er en rodfrugt, som har sæson om efteråret og er til at få fat i gennem hele vinteren. Persillerod tilhører skærmblomstfamilien og er en variant af persille. Men som navnet siger, er det roden - en opsvulmet pælerod - som vi spiser. Nye, spæde bladskud kan anvendes som erstatning for persille, og frisk top kan bruges til suppen.

En persillerod ligner en pastinak, men den er lidt mindre og slankere og har en lang rodspids. Man kan se forskel på de to rodfrugter ved at kigge på toppen, hvor bladene har siddet. Persillerod har en høj top, mens pastinak har en nedsunken top. Du kan huske det som at pastinakken er nede med nakken 😉

Persillerødder er lysebrune, ofte med rustbrune pletter på skrællen. Men indeni er de kridhvide. Det rustbrune kan være et angreb af svampe, såkaldt selleriskurv, som også hyppigt ses på knoldselleri. Det rustangrebne område skal fjernes ved skrælning. Men er det muligt, så undgå gerne at skrælle dine persillerødder, da vitaminer og mineraler sidder lige under skrællen. Skyl og rens dem dog grundigt.

Persillerod stammer fra Middelhavsområdet. Den blev oprindelig brugt som lægeurt mod forskellige lidelser. Den fik senere stor udbredelse i Nordtyskland og kom til Danmark omkring 1400-tallet, da hollandske bønder kom til Amager for at dyrke grøntsager til det danske hof. Persillerodsfrø spirer langsomt. Planten kræver ret megen plads og vokser bedst i sandet muldjord, og jorden skal være fugtig under spiringen. Så det er ikke den nemmeste plante at dyrke i køkkenhaven.

Persillerødder kan enten spises rå - ligesom gulerødder - eller tilberedes. De kan dampes, bages, koges, marineres, steges, pureres, glaseres og (selvfølgelig) juices og blendes. Udover at bruge dem i juicer og smoothies, kan de fx anvendes i grøntsagssupper, gryderetter og som tilbehør samt rå i salater, enten revne eller i tern. De kan skæres i stave, og serveres med dip eller hummus. 

Persillerod skal opbevares i køleskab og kan holde sig i cirka tre uger. Persillerødder skåret i staver, skiver eller tern kan fryses, men de skal blancheres først.

Persillerod tilhører skærmblomstfamilien sammen med gulerod, pastinak, persille, selleri, dild, hundepersille og vild gulerod, hvilket er vigtig viden, når sædskifte planlægges. Persillerod danner pælerod det første år og blomstrer året efter. Kolde dage i foråret efter udplantning kan i sjældne tilfælde fremprovokere blomstring i nogle sorter.

Der dyrkes 61 ha persillerod i Danmark (2022), hvoraf godt 70% er økologiske. Ikke fordi det er nemt at producere persillerod økologisk, men fordi der kun finde ganske få og ikke særligt effektive godkendte bekæmpelsesmidler. For blot 10 år siden var arealet på ca. 150 ha og endnu større den gang der fandtes effektive ukrudtsmidler. I flere vesteuropæiske lande er persillerod næsten ukendt. I flere østeuropæiske lande derimod bl.a. Polen, Tjekkiet og Ukraine er persillerod en stor kultur der typisk også sælges med grøn top og
hvor både rod og top anvendes i madlavningen. Af den årsag regnes persillerod også for en bladgrønsag i EU sammenhæng, når der godkendes pesticider og fastsættes grænseværdier.

Persillerødder indeholder A, C og de fleste B-vitaminer, både omega 3 og 6, et bredt udvalg af vigtige mineraler samt næsten alle aminosyrer - læs om indholdstoffer og ernæringsværdi HER