honning

det ville være forkert ikke at nævne honning, som er vigtig i yogiens husapotek,

der ellers mest består af krydderurter, frugt og grønt.

indenfor ayurveda, yogaens rødder, ses honning som den bedste medicin,

men anvendes også som en nærende og rensende ingrediens i hudpleje

fx smurt på huden i en ansigtsmaske eller til fjerning af hår (sugaring)

HONNING betyder fra germansk honang "den gyldne"

Honning er en fantastisk kilde til alkaliske mineraler, har kraftig antibiotisk virkning med beroligende og måske endda søvndyssende egenskaber. Blodets indhold af calcium stiger 2½ gange ved indtagelse af blot en teskefuld honning og holder sig på det niveau i 24 timer. NB: giv aldrig små børn under et år honning - der er risiko for botulisme.

At honning er et af naturens vidundermidler er desværre ukendt for de mange, som ser det som endnu et sødemiddel. Der findes faktisk ingen lægemidler, der virker så effektivt mod så mange forskellige sygdomme og som er vigtigere at integrere i den daglige ernæring.

Ayurvedaen anbefaler en spiseskefuld honning på tom mave og med denne enkle handling hjælpe med at forebygge sygdomme, der kunne have ramt mave-tarmkanalen. Desuden vil du også dræbe bakterier og hjælpe med at helbrede sår, der kan være til stede i slimhinderne.

På samme måde bliver honning anvendt udenpå huden fx i honningeplastre, der snart er almindeligt kendt.

Her bruger man særligt manuka honning, som kommer fra et særligt teatree, Melaleuca manuka. Der findes ca 700 forskellige slags eucalyptus og tetræer, der er i familie med hinanden med mange fælles aktive stoffer og hvor de fleste blot må anvendes udvortes. Manukatræet fra New Zealand er en undtagelse, hvor maorierne tygger bladene mod betændelse. Dette tetræ er mere skånsomt mod slimhinderne end de andre, hjælper specielt mod candida og kan i nødstilfælde indtages som 1-3 dråber manukaolie blandet med honning.

Men jeg vil lige tilføje, at ren manuka honning er dyr som gyldne dråber ...sin vægt værd i guld. Sådan husker jeg det ihvertfald stadig, da jeg købte et glas manukahonning, som en fin værtindegave til min veninde, jeg besøgte i London i starten af 00erne. Manuka honning er så god en forretning, at new zealænderne har konstateret der på verdensplan bliver solgt 17.000 tons om året, mens der blot produceres 10.000 tons. 

Således er indholdet i honningen meget forskellig afhængig af, hvor bierne har indsamlet deres nektar. Interessant er en information fra foreningen By-bien, som sætter bistader op i byerne, at deres honning er langt mere smagfuld og aromatisk end den honning, der kommer fra landet. Variationen af blomster i byen er større og det meste af honningen fra marker på landet er raps eller sennep, som ikke rigtig smager af noget. Plantens art bestemmer diverse indholdsstoffer, men også jordbundsforholdene er medbestemmende for honningens smag, farve, effekt, konsistens og lugt. OG endnu mere hvordan honningen er blevet høstet, slynget og behandlet af menneskerne gennem produktionen, inden vi til sidst finder den på hylden...!

Men uanset hvilken honning; hvis den er ægte - hvilket mange på markedet desværre ikke er - virker den anti-bakterielt og bekæmper infektion og virus.

HONNINGTESTEN:

en nem måde at finde ud af om honningen er ægte er at tage en teskefuld honning i et glas koldt vand og røre rundt. Hvis den opløses, er den ikke ægte! Honning opløses kun langsomt.

Honning optages øjeblikkeligt i kroppen uden at skulle via fordøjelseskanalen. Dette medfører, at flest mulige aktive ingredienser optages af organismen. Honning styrker immunforsvaret med sit store indhold, hvor nyere studier har fundet alle 22 aminosyrer, 11 enzymer, 14 fedtsyrer, flere vitaminer bl.a. folinsyre, B6 og C-vitamin, 28 mineraler og sporstoffer - men det varierer meget afhængig af biernes kilde.

Her kan eksempelvis nævnes timianhonning, der netop pga. kilden er særlig god mod ondt i halsen og hoste. En teskefuld honning om dagen kan anbefales til forebyggelse og honning kan anbefales ved næsten alle sygdomme, da den ofte medfører hurtigere helbredelse. En af årsagerne er, at honningen virker hygroskopisk, hvilket vil sige den suger vand til sig. Derfor opsuger den bakteriernes vandindhold, så de ganskeenkelt udtørrer og dør.

Timianhonning kan smage helt medicinsk og er derfor mindre egnet til yoghurten, hvor man her med fordel kan nyde duftende skov- og blomsterhonning, krydret kløverhonning eller mørk lynghonnning for at nævne nogle af de almindelige danske honninger sammen med den måske mest almindelige helt lyse rapshonning eller den aromatiske lindehonning - alle med hver sin helt egen karakteristika.

Honning vil hjælpe dig med at tabe vægt. Selvom du normalt bør prøve at undgå sukker i dine kostvaner, er det modsatte tilfældet med honning. Honning sætter gang i din fedtforbrænding for sukkeret fundet i honning er ikke den samme slags, som findes i slik og junkfood. I stedet for hjælper honning med at fremskynde stofskiftet, og det hjælper med at forbrænde energi hurtigere. Sukkeret i honning er glucose, fructose og saccharose. Glukose er den enkleste af sukkerarterne, som forekommer i blodet, frugt og grøntsagssaft som en hurtig kilde til energi. Det genopretter ilt, der erstattes af mælkesyre, når træthed sættes ind.

Fructose, som også er kendt som levulose eller druesaft, krystalliserer lettere end glucose og opbygger væv. Saccharose er en kombination af glucose og fructose. Dextrin, som er et gummiagtigt stof, findes kun i små mængder i honning, men det er alligevel med til at gøre honning så fordøjelig.

Når bierne suger nektar fra planterne, tilsætter de samtidigt enzymer, som forandrer sukkerarterne i nektaren. Noget af druesukkeret bliver eksempelvis spaltet til druesukkersyre og brintoverilte, som også effektivt dræber bakterier og svampe.

Honning er relativt sur med en pH-værdi på mellem cirka 3 og 4,5, hvor 7 er neutralt. I et så surt miljø kan bakterier og svampe ikke overleve. Honning virker basedannende på samme måde som den sure citron.

Honning må aldrig opvarmes over 70 graders celsius eller komme i køleskab. Ayurvedaen beskriver honning som direkte giftig, hvis den er varmet op i mere end 41,8 grader - og pointerer, at honning altid bør spises uopvarmet! 

Flere kilder fortæller desuden, at honning aldrig skal have forbindelse med metal, da det ikke blot ændrer men måske ligefrem ødelægger enzymerne i honningen.