MJØDURT
Spirea ulmaria
Engens dronning er et gammelt navn for mjødurten, der midt på sommeren lyser op med sine hvide skærme overalt langs Kongeåen.
Som navnet antyder, er den sødtduftende mjødurt blevet brugt til at give en sød smag til det hjemmelavede mjød. Også vin og øl har man tilsat mjødurt for at forbedre smagen. Mjødurt i vin kunne endvidere kurere hugormebid og ”give lyst til kvinder”.
I Sverige har man efter sigende lagt mjødurt ud på dansegulvet. De dansende fødder knuste planterne og den søde duft bredte sig i dansesalen. Mere poetisk er dette vers af Sophus Clausen, der lovpriser den skønne Nenny:
Frøken Nenny, ung og prud
Elsked´ mig, da vår sprang ud
Elsked´ mig i somrens ild,
Mjødurtfin og valmuvild.
Mjødurt vokser i fugtig jord og kan findes langs åer, på enge, i grøfter og moser i hele landet – og særligt på Bornholm. Mjødurt kan forveksles med giftige skærmplanter, så lad være med at plukke dem, hvis du er i tvivl. Almindelig mjødurt blomstrer i juni-august med cremehvide blomsterstande og en krydret duft, der kommer af æteriske olier i blomsterstøvet. I gamle dage har man også herhjemme i danmark strøet mjødurt på dansegulvet og den søde duft spredte sig blandt de dansende og har sikkert fortryllet dem.
Mange af de vilde planter og urter, som vi samler i dag, brugte vikingerne i deres daglige kost som grøntsager, krydderier og lægemidler. De fleste har hørt om vikingernes mjød, men ikke alle ved, at de brugte mjødurt som smagsgiver i deres bryg og derfor gav navnet til planten. Mjød er ikke øl, men en slags vin eller cider brygget på honning, der blev drukket til særlige lejligheder og kan ses som en kulturhistorisk drik.
Blomsterne kan give en aromatisk smag i mjødurtsaft og salat. Både blomster og blade kan bruges tørrede til te eller prøv at komme en kvist friske blade i en kande med forfriskende vand. Har man lyst til at træde i vikingernes fodspor, kan man prøve at brygge cider. Jeg har fået lov til at henvise til denne opskrift med hyldeblomst-cider, men mon ikke man også kan brygge mjødurt-cider på samme måde...? (tak til smagpaaaarhus.dk :-)
Planten har været brugt til at kurere mange forskellige sygdomme, ikke mindst fordi den indeholder store mængder af den smertestillende salicylsyre. Mjødurt har ligesom pil på latin salix været brugt mod feber og smerter, indtil man kunne fremstille smertestillende medicin kunstigt. Man kan betegne urten som en naturlig aspirin - prøv fx at drikke mjødurt-te som middel mod hovedpine. Mjødurtens unge blade kan anvendes til salat og som spinat. Arten er en kendt lægeplante, som bl.a. bruges mod mavesår og halsbrand, og i lighed med pil indeholder mjødurten store mængder af den smertestillende salicylsyre.
I 1838 udvandt en italiensk professor salicylsyre, og i 1899 kom de første aspirintabletter på markedet. I folkemedicinen bruges afkog af rødderne på hudafskrabninger, og af blomsterne og den pulveriserede rod fremstilles en te, der er feber- og smertelindrende. Planten er blevet brugt til heling af sår og til benbrudsskader.
Mjødurt er også forbundet med forskellige former for overtro. Hvis man vil bevare freden i familien, så skal man strø mjødurtblomster rundt i huset. Duften af mjødurtblomster virker opmuntrende. Hvis man indsamler blomsterne på selve Sct. Hans-nat, vil planten give dig oplysninger om, hvem der kan have bestjålet dig. Hvis du lægger mjødurten på vandet, og den synker, er det en mand, der er tyv, men hvis den flyder, er det en kvinde.
Hvis du er glad for hyldeblomstdrik, men ikke fik lavet nok saft, mens de blomstrede, så prøv med mjødurtens blomster. Se opskriften her, hvor du blot bytter hyldeblomsterne ud med mjødurt.
De tørrede blomster eller overjordiske blomstrende dele af Almindelig Mjødurt anvendes traditionelt til behandling af forkølelser. Planten har febernedsættende og vanddrivende virkning. Særligt blomsterne indeholder salicylatforbindelser og må ikke anvendes ved overfølsomhed overfor aspirin. Mjødurt var en af de første planter, hvorfra salicylat blev udvundet.
Filipendula betyder derfor hængende tråd. Dette navn er blevet givet til familien af denne plante, fordi knoldet mjødurt knolde hænger på en tråd. Ulmaria means'olm «. Bladet af mjødurt svarer til den af et elm. I Holland kaldes denne lægeplante blandt andet meadowsweet. Andre populære navne er: Dronningen af engene.
De første beviser for brugen af mjødurt dateres tilbage til stenalderen som begyndte omkring 11.000 år før Kristus. Det er fundet i rester fra et bæger i Hebriderne og i en yngre stenalder grav i Perth, Skotland. Meadowsweet var en af de tre hellige urter hos druiderne. Urten blev anvendt i drikkevarer og blev oprindeligt brugt til medicinske formål. De to andre hellige urter var vandmynte og jernurt.
I middelalderen bredte man mjødurt i hjem, kirker og bygninger til at fjerne den mugne lugt. John Gerard, en naturlæge og videnskabsmand, skrev i 1597 om denne duftende urt, "Blade og blomster af mjødurt er meget bedre end andre drys krydderi ... hjertet bliver muntert og glad, og det bringer sanserne glæde ."
Nicholas Culpeper, en engelsk botaniker, der skrev bøger om lægeplanter, der har været anvendt bredt i sin tid, foreslog mjødurt til alle typer maveproblemer fra forstoppelse til diarré. Siden renaissancen er urten blevet anvendt til at behandle reumatiske sygdomme og reducere feber.
Meadowsweet indeholder mange phytonutrienter. Der er æteriske olier, især en masse salicylaldehyd og flere forskellige fenol-glycosider i. Planten indeholder flavonoider, herunder diverse kaemfeol- og quercetin, som vi kenderfra løgplanterne. Den indeholder også garvesyre, antocyanin, mineraler såsom kiselsyre, siliciumdioxid, calcium, jern og svovl. Desuden indeholder mjødurten i dens naturlige form C-vitamin, vanillin, coumariner, fedtsyrer og citronsyre.
Meadowsweet er godt for muskler og led og har anti-inflammatorisk effekt. Desuden renser denne lægeurt blodet, styrker bindevæv og muskler samt virker muskelafslappende. Disse medicinske egenskaber har flere fortalt mjødurt virker for:
Urin- og vanddrivende kombineret med en blodrensende virkning medfører en antiseptisk virkning på urinvejene. Aktive stoffer i denne plante arbejder mod følgende bakterier: dysentricae Shigella, Staphylococcus aureus, E. coli og Proteus vulgaris. Med disse kendte medicinske egenskaber af planten kan mjødurt anvendes til følgende indikationer:
Mjødurt er desuden god mod maveproblemer, da det virker astringerende på slimhinderne generelt og beroliger maveslimhinden. På grund af garvesyre i planten stopper blødningen. Quercetin er et flavonoid, der virker mod kramper. Dens antibakterielle aktivitet er godt for maven. For disse egenskaber, er den medicinske plante, der anvendes med henblik på at blive anvendt i de følgende indikationer:
En adjuvans er et stof, der gør andre stoffer bedre i deres medicinske virkning, som ikke kan have en effekt af helbredelse på egen hånd. Meadowsweet har mange helbredende egenskaber, men kan også som katalysator støtte andre urter i deres helbredende effekt. Indikationer, hvor en plante terapeut kan anvende mjødurt, som adjuvans kunne være:
Brug mjødurt eksternt
De tanniner mjødurt indeholder har en dominerende effekt. Sammen med de anti-inflammatoriske, antibakterielle og smertelindrende virkninger kan meadowsweet tjene som lægeplante mod nogle eksterne sygdomme:
Hvem mjødurt ønsker at bruge som et lægemiddel, anbefales det at tage et rådføre sig med en urte terapeut. Meadowsweet ekstrakter og medicin i form af tinkturer, pulvere og kapsler bør kun træffes på recept af autoriserede personer. En læge eller naturlægemidler praktiserende læge kan informere, som om de mulige bivirkninger og interaktioner med andre medikamenter eller urter. Alle medicinske egenskaber af denne lægeplante, der er nævnt i denne artikel er baseret på videnskabelig forskning og kommer ud af den store Håndbog om Lægeplanter skrevet af Geert Verhelst, en grundbog indenfor helbredende planter. Bogen bruges i urtemedicin og homøopati.
Mjødurt befrier kroppen for overflødige, tyngende væskeansamlinger; dermed har den også en gunstig virkning på reumatiske lidelser, der hyppigt er forbundet med hjerteproblemer og uregelmæssig puls. Endvidere understøtter den nyre- og blærefunktionen samt fremmer udskillelsen af belastende urinsyre.
På Island bruges bladene desuden til garvning og farvning. Mjødurtduften er tung og intens lidt som hyldeblomster, men endnu mere honningsagtig og så alligevel helt anderledes. Indeholder en del stoffer som beskytter maven mod de skadelige virkninger som syre har på slimhinderne i maven, og kan bruges mod infektioner i luftvejene, mavesår, brochitis, hoste, og almindelig forkølelse. Blomster brygges til the, rødderne kan spises som unge, bladene kan spises som unge og drikkes som the.
Mjødurts medicinske egenskaber har været brugt siden oldtiden kendt til at kurere mange forskellige sygdomme, særligt fordi den indeholder store mængder smertestillende salicylsyre. Dens navn spirea kan findes i ordet aspirin og mjødurt var en af de første planter, hvorfra dette smertestillende stof blev udvundet. Det var en af de urter, som druiderne brugte mest!