Spidskommen blev først brugt som lægemiddel i det gamle Egypten og først senere blev det brugt som krydderi, og snart som det måske vigtigste krydderi af alle i Mellemøsten, kendt som berberspice. I Indien er det den vigtigste ingrediens i curry's & masala's
SPIDSKOMMEN Cuminum cyminum
også kaldet cumin er en slægtning til den kommen, vi her i Danmark benytter til ost, brød og snaps, men har en helt anden duft og smag. Krydderiet anvendes meget i særlig arabisk og mellemøstlig madlavning, hvor spidskommen er det vigtigste krydderi i fx hummus, falafel og baba ganousch, noget man kender, hvis man som vegetar har besøgt eller som jeg har rejst i den del af verden. I Jordan, Israel og måske særligt Ægypten fik jeg næsten nok af dette skønne krydderi, som er et af favoritterne.
Samtidig kender vi det her i indien som hovedingrediens i karry, der egentlig betyder direkte oversat blanding, det der kaldes masala i Indien, som er et blandingskrydderi der udover spidskommen består af gurkemeje, peberkorn, chilipeber, koriander, muskat, kanel, kardemomme, ingefær og bukkehornsfrø. Karry eller curry stammer oprindeligt fra Indien, hvor enhver familie med respekt for sig selv har sin egen masalaopskrift blandet af op til 20-25 forskellige krydderier, tit en særlig masala til kartoflerne og en anden til dhal'en og selvfølgelig altid en ganske særlig én til chai'en, som ofts indeholder særlig meget fenikelfrø og anis og hvis det er kashmiri-chai ekstra meget kardemomme.
Stænglerne er hårløse og furede. De bærer spredte blade, der er uligefinnede eller dobbelt finnede. Småbladene er trådagtige og helrandede. Blomstringen sker på forskelligt tidspunkt alt efter voksestedet og fremspiringstidspunktet. Blomsterne sidder samlet i endestillede, flade skærme. De enkelte blomster er små og enten hvide eller lyserøde.
Frugterne er nøddeagtige stenfrugter med hver én kerne. Frøene minder om Fennikel-frø, men er mindre og mere mørkfarvede.
Da planten bliver dyrket alle vegne, hvor den overhovedet kan trives, kendes dens præcise hjemsted ikke, men da navnet formentlig kan afledes af et sumerisk ord, er det nærliggende at søge dens hjemsted i Mellemøsten. Den formodes at høre hjemme i steppe- eller ørkenagtige plantesamfund med sandet eller gruset jord en smule vinternedbør og langvarig tørke om sommeren.
Ved Shahrood i Semnan provinsen, Iran vokser den sammen med bl.a. Cikorie, Fennikel, Hjulkrone, Røllike, Dild, Eng-Gedeskæg, Glat Lakrids og Lancet-Vejbred, hvor de fleste vokser i den danske natur. Det lærte vi sidste sommer på Bornholm, hvor vi superheldige at tilbringe en eftermiddag med naturvejlederen og urtemanden,Thomas Guldbæk, der har planten, vejbred tattoveret op ad læggen til minde om, at den er en af vores mest effektive sårheleare, som kurerede hans fars skinnebenssår - han pegede alle de nævnte urter ud på vejen gennem skoven ned til kysten bagved Hulle havn.
Spidskommen indeholder mængder af duftende og biologisk aktive stoffer: 1,8-cineol, acetylkolin, aldehyd, alfa-fellandren, alfa-pinen, alfa-terpinen, alfa-terpineol, anisaldehyd, apiin, ascorbinsyre, beta-farnesen, beta-fellandren, beta-karoten, beta-pinen, beta-sitosterol, beta-terpinen, bornylacetat, campesterol, carvol, caryofyllen, caryofyllen-oxid, cis-beta-farnesen, cumen, delta-3-caren, dipenten, elainsyre, eugenol, farnesol, fytosterin, gamma-terpinen, garvesyre, iso-caryofyllen, kamfen, kolin, limonen, linalool, luteolin, mannit, metylchavicol, myrcen, myrtenol, p-cymen, salicylat, stigmasterol, terpinen-4-ol, terpinolen, thymol, vitamin-B1, vitamin-B2, vitamin-B3, xantofyl og æterisk olie.
Spidskommen blev først brugt som lægemiddel i det gamle Egypten og først senere som krydderi. I Danmark er det tidligere brugt som en vigtig del af kærlighedsmidler, da det blev anset for at fremme troskaben mellem to elskende. Frøene bruges enten hele eller helst friskt stødt i blandt andet indisk og mellemøstlig madlavning.
Spidskommen kan, trods navnet, ikke erstattes af almindelig kommen, da det er to vidt forskellige planter med meget forskellige smagsnuancer og egenskaber.