figen

figen

Ficus carica

I Biblen er der flere henvisninger til, at man anvendte figner mod infektioner.

Friske figner er som ren medicin for fordøjelsen

og virker mavesårshæmmende, afførende, bakterie- og parasitbekæmpende.

FIGEN Ficus carica

har været brugt længe i folkemedicinen til bekæmpelse af kræft og nogle kilder anbefaler at drikke figensaft dagligt for at forebygge cancer. Både ekstrakt af figner og forbindelsen benzaldehyd, der findes i figner, har ifølge japanske forsøg kunnet få kræftsvulster på mennesker til at svinde ind. 

 

Man kan afhjælpe fordøjelsesbesvær ved at spise friske figner som mellemmåltid eller umiddelbart inden hovedmåltiderne. Figner virker desuden mavesårshæmmende, afførende, bakterie- og parasitbekæmpende. I Biblen er der flere henvisninger til, at man anvendte figner mod infektioner.


Man mener, at vilde figner stammer fra Afghanistan og Vestasien. Nu dyrkes de i mange lande, selv i Danmark.

 

Figen er en frugt, som vi alle sammen kender og forbinder med julen. Alligevel er det først i de sidste par år, at den er dukket op på hylderne som frisk frugt. Smagen er helt forskellig i friske og tørrede figner. Mens de tørrede frugter er søde, er de friske lidt syrlige. Den friske figen kan være indtil 8 cm stor, som i moden tilstand kan variere fra grøn til mørkeviolet.

 

Hvis friske figner er brune, er de overmodne og bør ikke købes med mindre det klart er angivet, at der er tale om en speciel brun type, der skal have denne farve. Umodne figner indeholder en mælkesaft, der snerper, smager bittert og virker irriterende på huden. Man bør derfor vente med at spise dem til de er blevet modne.


Her i landet kendes kun få typer friske figner, hvor solskinsøen Bornholm kan prale af at have sin helt egen figen. I de lande, hvor de rigtig dyrkes, er der mange forskellige slags – nogle smager af jordbær og andre som rosiner.


Når man i gamle dage for 5.000 år siden skulle tørre figner, gravede man dem ned i det tørre ørkensand. Nu får fignerne lov til at tørre, mens de hænger på træerne, Eller de plukkes og tørrer i solen.


Vær opmærksom på, at man desværre tit svovlbehandler tørrede figner på samme måde som abrikoser.


Indeni findes masser af små nødder. Faktisk er hver nød en frugt. Dette frugtkød varierer også i farven fra lys rød til mørk rød. Skindets tykkelse kan variere fra få millimeter til ca. en centimeter. Er skindet tyndt, kan det spises med.


De tørrede figner glimrer ved et markant lavere kalorieindhold, der tilmed går hånd i hånd med langt flere fordøjelsesfremmende kostfibre. Også på mineralsiden og især på antioxidantsiden indtager fignerne en klar førerposition. Netop antioxidanterne er fignernes helt store trumfkort.

En nyere amerikansk undersøgelse afslører således, at de tørrede figner hører til de allerbedste antioxidantkilder overhovedet og bør opprioriteres i den sunde dagskost. Vær dog stadig opmærksom på det forholdsvis høje energiindhold i de tørrede frugter.


Figen indeholder store mængder frugtsukker og et stort vandindhold gør smagen frisk i forhold til de tørrede figner. Frugtsukkeret giver energi uden at fede. Både tørrede og friske figner har et højt indhold af provitamin A samt flere mineraler: fosfor, jern, calcium, kalium og magnesium..

Men som det ses i skemaet til venstre, er der ikke nær så meget sukker i figner som i dadler og figner er tydeligvis rigere på fibre, ca 50% mere end dadler og indholdet af alkaliske mineraler med fx 4 gange så meget kalcium og næsten dobbelt så meget kalium..