dild

Anethum graveolens

Dild er en velduftende krydderurt, der er nem at dyrke og som insekterne vil elske dig for. Planten bliver op til en meter og vokser hurtigt og den kan med fordel både sås og høstes flere gange i løbet af sæsonen, bedst i køligere temperaturer enten forår eller efterår.

DILD Anethum graveolens
er en enårig urt af skærmplantefamilien. Dild er i familie med fennikel og persille, og dens blade har store lighedstræk med fennikel. Planten kan blive op til en meter høj.

Dild skal sås flere gange i løbet af sæsonen, hvis du ønsker en kontinuerlig høst. Så gerne dild hver 3. uge eftersom dild blomstrer hurtigt og mister hurtigt smag og duft, hvilket gør den mindre lækker som frisk dild. Dild er nemmest at dyrke i de kølige måneder i det tidlige forår og senere i efteråret, eftersom den så går langsommere i blomst. I de kølige måneder er dilden nemmere at styre samt mere velsmagende med større udbytte. Sørg altid for, at høste dild inden der kommer nattefrost, eftersom dild ikke tåler frost. Det samme gælder for om foråret, hvor man derfor heller ikke skal være for tidligt på den, hvis der stadig er nattefrost.

Dild er en almindelig dyrket krydderurt og medicinplante fx mod irritabel tyktarm, hvor de unge, friske blade anvendes i salater samt som garniture. Senere på sommeren anvendes de modne dildskærme som krydderi velegnede til kryddereddike eller ved bl.a. syltning af agurker.

Skærmdild er mere kraftig i smagen end bladdild. Der er ikke så gamle traditioner i Danmark for anvendelse af bladdild som for anvendelse af skærmdild. Bladdild er i de senere år slået igennem som grønt drys.

Krydderurter og andet grønt drys kan indeholder op til 40 gange flere antioxidanter end frugt og grønt, så hold dig endelig ikke tilbage. De friske blade kan anvendes i kryddersmør og salater og især til kartoffelretter er dildsmagen vældig god. Da dild taber en stor del af smagen ved kogning, bør den ikke koge med i en sauce. Bladdild sælges, ligesom purløg og persille, også afskåret.

Dild stammer oprindelig fra Centralasien og planten er vildtvoksende i Mellemøsten. Planten kendes helt tilbage fra det gamle Ægypten. Herfra bredte den sig til Rom, Grækenland og det øvrige Europa.

Læs mere om dilds næringsværdi og se en oversigt over de mange sunde indholdsstoffer HER