te

namaste नमस्ते

grøn tekst betyder et link

BALANCEN

med urter

te

Camellia sinensis

Te kan nedsætte risikoen for åreforkalkning med op til 60% ved blot at drikke et par kopper te dagligt. Teens positive virkning skyldes især flavonoiderne, som virker som antioxidanter og neutraliserer de frie radikaler. De har også betydning for kredsløbet, styrker hele immunforsvaret og beskytter mod kræft og hjertesygdomme. To kopper te svarer til indholdet af antioxidanter i et halvt kilo løg eller fire æbler.

TE Camellia sinensis
inddeles i tre hovedgrupper: grøn te, sort te og oolong, men de stammen alle fra nøjagtig samme plante, den stedsegrønne tebusk. Plantens blade er tykke og nærmest ovale og som regel er det kun topskuddene, der plukkes.

Den største forskel på disse tre er fremstillingsprocessen. Den sorte te er fermenteret fuldt ud til forskel fra de to andre. Den grønne te er slet ikke fermenteret, mens oolong er halvfermenteret. Fermentering betyder gæring, som er en meget vigtig del af fremstillingen af te - og afgjort en videnskab for sig.

Det er fermenteringen, der giver den enkelte te sin smag, sin aroma og sin farve. Det er en helt naturlig proces, der udføres ud fra en omhyggelig videnskab, hvor både luft, varme og varighed har betydning.
Som i vinens verden afhænger det meget af, hvor i verden teen kommer fra. Klima og jordbund har meget at sige, når man skal se på den enkelte tes smag, aroma og karakteristika. Som grundregel er te fra Indien lidt mere fyldig og indeholder også lidt mere garvesyre. Bortset fra te fra Darjeeling i Nordindien, hvor teernes champagne kommer fra. Her dyrkes noget af verdens allerfineste te, og én af dens fordele er, at den ikke indeholder særlig megen garvesyre.


På Sri Lanka - eller Ceylon, som det stadig hedder i teverdenen - dyrker man en noget kraftigere te, som så til gengæld også har et lidt højere garvesyreindhold. I dette tilfælde er det dog kun med til at fuldende teens smag - og ikke nødvendigvis et negativt element.

Når man taler om aromatiseret te, taler man om sort te, der har fået tilsat olie og/eller blomster/bær/frugtstykker/blade. Her er kvaliteten af både grund-teen men også tilsætningerne vigtig, da der tit anvendes kunstig smag.

Earl Grey fik navnet fra den engelske premierminister, Earl Grey, der i 1830 sendte en ambassadør på en mission i Kina. Ambassadøren reddede en fremtrædende mandarins liv. I taknemmelighed gav mandarinen ambassadøren opskriften på sin elskede te-blanding med hjem til England. Derfor hedder teen i dag Earl Grey. Earl Grey er tilsat bergamot og smages for det meste til med citron og sukker/honning.


Grøn te er det samme som sort te, blot er den ikke fermenteret, dvs. gæret og forarbejdet så meget som den sorte te. Derved bevarer den grønne te de fleste vitaminer og mineraler, der helt naturligt er i et teblad. Det, at fremstillingen af grøn te følger naturen, bevirker også, at tein-stimulansen, som i kaffe hedder koffein - afgives langsomt. Det er sundere, end den koffein en kop kaffe straks afgiver. Så selv om der egentlig er mere tein i grøn te end både i sort te og kaffe, er den altså sundere for kroppen. Grøn te produceres hovedsagelig i Japan, Kina og Taiwan. Ligesom al anden te fra disse områder, indeholder grøn te meget lidt garvesyre. Derimod indeholder den en lang række vitaminer og mineraler og den er blevet beskrevet som en vigtig kilde til antioxidanter i mange bøger og artikler om helse og sundhed.


Al te indeholder ligesom frugt og grønt antioxidanter, som kaldes flavonoider. Flavonoider er nogle af de stærkeste antioxidanter, der findes og det er dem, der får teen til at smage lidt bittert. Flavonoiderne reagerer sammen med calcium i vandet og sætter sig som mørke rande på koppens og tepottens inderside. Sort te indeholder 1-5 % koffein (tein), 7-24 % garvesyrer, spor af olier, teobromin samt teophylin. Koffeinet påvirker et hormon til dannelse af urin og virker på den måde vanddrivende. Teen indeholder stadig ikke nær så meget koffein som kaffe. Te virker blodkarbeskyttende, koagulationshæmmende også kaldet blodfortyndende, varmende, antibiotisk og mavesårshæmmende.

Flere tusinde personer deltog i en nylig offentliggjort hollandsk undersøgelse, hvor det tyder på, at te kan nedsætte risikoen for åreforkalkning med op til 60%, blot ved at drikke et par kopper te dagligt. Teens positive virkning skyldes især flavonoiderne, der virker som antioxidanter og neutraliserer de frie radikaler. De har også betydning for kredsløbet, styrker hele immunforsvaret og beskytter mod kræft og hjertesygdomme. Både sort og grøn te har et højt indhold af antioxidanter og kan derfor forebygge en række sygdomme, for eksempel åreknuder og hjertekarsygdomme. Nogle undersøgelser tyder også på, at visse former for kræft kan forebygges ved at drikke te.

To kopper te svarer til indholdet af antioxidanter i et halvt kilo løg eller fire æbler. Det betyder dog ikke, at te kan erstatte frugt og grønt! For det første er der i hundredvis af gavnlige stoffer i frugt og grønt, og ikke kun antioxidanter. For det andet indeholder te også mindre mængder skadelige stoffer.


I Indien anvises te mod træthed, hjerteproblemer, astma og sågar tungsind. Virkningen mod det triste humør tilskriver inderne det høje indhold af magnesium.

Te indeholder temmelig meget fluor, som i følge nogle kilder yder en vis beskyttelse for tænderne, men i overdreven mængde kan virke forstyrrende for calciumomsætning i både knogler og tænder. For meget te kan derfor give symptomer som både ledsmerter, deformiteter omkring leddene og hvide, gule og brune pletter på tænderne. Te kan desuden fremme dannelsen af nyresten på grund af sit høje indhold af oxalat.


Brug teblade frem for tebreve. Brevene indeholder generelt en dårligere kvalitet og den lille metalklips i brevet kan få nikkeloverfølsomme til at reagere stærkt, hvilket måske kunne tyde på, at det heller ikke er sundt for os andre.

Grøn te har i et kinesisk forskningsprojekt vist sig at kunne mindske risiko for cancer i tyktarm, endetarm og bugspytkirtel hos mænd, der drikker mindst en kop om ugen. Undersøgelser ved Karolinska Instituttet i Stockholm har vist, at en særlig bestanddel fundet i den grønne te hindrer angiogenesis hos mus. Det er en proces, i hvilke blodkarrenes vækst bliver stimuleret. Resultatet foreslår, at denne del kan være anvendelig i bekæmpelsen af ondartede tumorer, som er nødt til at forme nye blodkar for at kunne vokse.

Dr. Yihai Cao og Renhai Cao beretter, at den grønne te og en af dens bestanddele hindrer væksten af nye blodkar ganske betydeligt. Forskerne konkluderer, at indtagelsen af grøn te med to til tre kopper daglig over længere tid hindrer angiogenesis. Denne virkning kan være gavnlig inden for angiogenesis afhængige sygdomme som cancer og øjensygdomme hos diabetikere.

Større mængder af grøn te bør ikke drikkes under graviditet og hos patienter med vanskelig sårheling. Et andet studie har vist, at en til flere kopper sort te om dagen kan mindske muligheden for et hjerteanfald med op til 40%. Hos kaffedrikkere var der ingen synlig virkning.

 

Er du overvægtig, er det også en god idé at vælge grøn te, så får du både de gavnlige antioxidanter, samtidig med stofskiftet stiger en smule. Nyere forskning i Kina har også vist, at hvis man drikker grøn te i forbindelse med antibiotika, så øger det effekten med op til 30%.


Te (sort) indeholder ligesom frugt og grønt antioxidanter, som kaldes flavonoider. Flavonoider er nogle af de stærkeste antioxidanter der findes og det er dem, der får teen til at smage lidt bittert. Flavonoiderne reagerer sammen med kalcium i vandet og sætter sig som mørke rande på koppens og tepottens inderside. Sort te indeholder 1-5% koffein, 7-24% garvesyrer, spor af olier, teobromin samt teophylin. Koffeinet påvirker et hormon til dannelse af urin og virker på den måde vanddrivende. Teen indeholder stadig ikke nær så meget koffein som kaffe. Både sort og grøn te har en farmakologisk virkning, som i første omgang skyldes katekiner. Te virker koagulations-hæmmende også kaldet blodfortyndende, blodkarbeskyttende, antibiotisk og mavesårshæmmende.

(Kristeligt Dagblad 15/12-00).


Teens sundhedsmæssige potentiale er hovedsageligt forbundet med tre bioaktive forbindelser (ikke-essentielle næringsstoffer, der kan påvirke helbredet): 

  • Katekiner - en type polyphenol - en gruppe kemikalier med antioxidantegenskaber. Antioxidanterne (molekyler, som forhindrer celleskader) findes i frugt og grønt som vindruer (og vin), kakao og æbler, men hovedsageligt i de friskplukkede grønne teblade fra teplanten Camellia sinensis. Katekinerne er også ansvarlige for de bitre stoffer i teen. Jo større, bladet får lov til at vokse, desto mere bittert vil det blive. Katekiner, der findes i endnu større mængder i chokolade, virker 20 gange stærkere som antioxidanter end C-vitamin.
  • Koffein - et organisk stof, der findes naturligt i kaffe, te, cola (kolanødder) og i mindre mængder i kakao. Koffein har en stimulerende virkning på centralnervesystemet og har en opkvikkende og vanddrivende effekt. Mens 3 dl te indeholder omkring 60 mg koffein, findes der cirka 200 mg i filterkaffe.
  • L-theanin - en unik aminosyre, som findes udelukkende i teplanten Camellia sinensis. L-theanin menes at have en afslappende og søvnforbedrende effekt. Hvis teen skal indeholde aminosyren L-theanin, skal bladene høstes før fotosyntese finder sted. Efter fotosyntesen omdannes aminosyrerne nemlig til polypfenoler (tanniner). Te, som bliver høstet tidligt om foråret, og er beskyttet mod sollyset, indeholder de fleste aminosyrer.
    videnskab.dk