baldrian

Valeriana officinalis

Baldrian har i flere tusind år været brugt mod uro i kroppen og som en hjælp til at falde i søvn. I Danmark er baldrian i dag godkendt af lægemiddelstyrelsen som et naturlægemiddel mod mental stress, uro og søvnbesvær.

BALDRIAN
Valeriana officinalis
er et ideelt middel til patienter med søvnproblemer og hjertebesvær. De virksomme stoffer i baldrianroden virker beroligende og søvndyssende. Man har brugt den i mange tusinde år mod uro, angst og søvnbesvær. På nogle virker den også mod lettere depression. Man kan ikke ligefrem blive afhængig ved brugen af baldrian, men stofferne er ret effektive. Derfor bør man trappe ned i stedet for at stoppe brat med baldrianprodukter.

Her skal nævnes ved overdosering virker baldrian lige modsat, nemlig stimulerende og opkvikkende. Udtræk af roden bruges ved nervøse lidelser som lampefeber, eksamens-nervøsitet, stress, angst, svimmelhed, nervøs hjertebanken, blodtryksstigninger, søvnløshed og træthed.

Den påvirker desuden underbevidstheden og fremmer intuitionen. Da den ikke kun afspænder indvoldsmuskler, men også mindsker den irritable effekt af spændinger på selve nervesystemet, virker den mere beroligende end medicinalindustriens nervemidler som blandt andet librium og valium. Baldrian hverken undertrykker mental aktivitet eller nedsætter koncentrationen, så man må gerne køre bil og gå til eksamen efter at have indtaget baldrian. Baldrian må dog ikke bruges regelmæssigt mere end en måned ad gangen.

Baldrian har en meget stærk aromatisk duft, der virker næsten euforiserende på katte. Hvis man drysser lidt baldrian på jorden, vil kattene rulle sig i det. En alternativ behandler fortalte, at hans erfaring er, at det særligt er klienter som har brug for baldrian, der godt kan lide duften. Mens andre synes, at det lugter af en gammel mands sure tæer. Baldrian findes i pilleform og sammensættes ofte med humle og citronmelisse. Dette kan man også med fordel gøre med urterne alene, fx som urtete. 

Baldrian er en ældgammel lægeplante. Navnet stammer fra latin valere, der betyder at være rask. Baldrian blev anvendt under både 1. og 2. verdenskrig ved behandling af granat chok og stress.

Lægebaldrian (Valeriana officinalis), er en 30-150 centimeter høj urt, der vokser Danmark i skove, grøfter og enge. Planten findes på skyggede eller lysåbne steder med fugtig til våd eller oversvømmet bund. Ofte ses den på enge eller langs vandløb. Planten og især jordstænglen indeholder flere aktive stoffer, blandt andet en æterisk olie, der sammen med valerensyre og isovaleriansyre fremkalder den meget gennemtrængende lugt, som er typisk for baldrian. Desuden indeholder planten valepotriat og flere alkaloider.

Baldrianoliens indhold varierer betydeligt i forhold til sorten, plantens alder og høsttidspunktet: De vigtigste indholdsstoffer i sorten 'Select' er valerenal, bornylacetat, 15-acetoxyvaleranon, valerensyre og kamfer, mens sorten 'Anthose' indeholder udover valerenal,15-acetoxyvaleranon og valerensyre, bornylacetat, α-humulen og kamfer. Jo højere alder hos planten, desto mere stiger indholdet af valerenal, valerensyre og α-humulen. Olien fra 'Select' har kraftig antibiotisk virkning over for skimmelsvampen Aspergillus niger, bakterierne Escherichia coli + Staphylococcus aureus og gærsvampen Saccharomyces cerevisiae, mens 'Anthose' har lav eller ingen virkning mod testmikroorganismerne, herunder Pseudomonas aeruginosa.^[2]