RØLLIKE

Achillea millefolium
efter Achilleus, som under den trojanske krig blev dødeligt såret i akillessenen af den smukke prins Paris' forgiftede pil. Kærlighedsgudinden Afrodite rådede ham til at benytte denne plante til at dulme sin smerte. Sådan fik rølliken, Achillea, den ypperste helbreder af sår fra blanke våben, sit navn.

Rølliken er den bedste af alle til at stoppe blødninger og et universalmiddel til både akutte og kroniske sår. I mange kulturer har denne helbredende plante længe været anset som hellig. I gammel tid blev den kaldt næseblod og tømmerurt, navne der begge henviser til dens sårhelende egenskaber.

Rødderne udskiller stoffer, der styrker omkringvoksende planters modstandskraft overfor sygdomsangreb, og den øger de medicinske egenskaber hos andre urter.

Denne uanseelige plante besidder stærke kræfter. Blot et enkelt ituskåret blad vil fremskynde formuldningsprocessen i en hel børfuld frisk kompostmateriale. Bladene indeholder mængder af æteriske olier, som lugter ganske kraftigt, og som kan afskrække mange insekter. Nogle fugle anbringer derfor bladene i reden for at mindske flueplagen, og svenske forskere har påvist, at en røllikesnaps hældt ud over kroppen virker som en udmærket myggebalsam.

Røllike er måske Danmarks ældste lægeplante og er bl.a. fundet i Egtvedpigens grav. Indianerne brændte røllike for at drive onde ånder væk. Rølliker findes i alle mulige nuancer af hvid, gylden, gul, lyserød og helt til skrigende pink,  som på billedet til højre...

Man anvender stadig røllikestængler i de kinesiske templer, bl.a. når man skal slå op i forvandlingens bog, I Ching. Heksagrammet vælges ud fra den måde stænglerne falder på. Også i Europa havde rølliken en usædvanlig funktion i forbindelse med en anden slags ceremoni. Europæiske kvinder plejede at kaste røllikestængler på ilden og se ind i flammerne for at få et billede af deres kommende ægtemand.