oliven

namaste नमस्ते

med urter

BALANCEN

oliven

Olea europaea

Oliven indeholder vitaminer, mineraler og fremfor alt mange sunde enkeltumættede fedtstoffer, der beskytter blodkarrene og afhjælper kredsløbsproblemer.

Oliventræet producerer mest olie af alle og er derfor opkaldt Olea.

OLIVEN

Olea europaea 

er opkaldt efter olea, som betyder olie, fordi man mest af alt forbinder oliven med kilde til olie. Oliven har man dyrket i mindst 4.000 år og den hører oprindeligt hjemme i middelhavsområdet.


Oliven og olivenolie i den daglige kost kan forebygge og afhjælpe kredsløbsproblemer og reducere kolesterolindholdet i blodet. Så selvom olivenolie har et højt indhold af fedt, er det meste enkeltumættet, som har en evne til at forbedre kolesterolsituationen og beskytte blodkarrene frem for at beskadige dem.


Spis oliven mod forstoppelse og mavebesvær. Oliven siges at være modgift mod fiske- og svampeforgiftning. Drik desuden en smule koldpresset jomfruolivenolie, når symptomerne viser sig.


Man har fundet ud af, at der i olivenblade er et stof, som effektivt bekæmper virus og svampesygdomme, bl.a. herpes. Olivera sås tidligere i hudpleje mod herpes, kaldet herpessalve, som fås i dag flere steder som olivensalve.


Der er masser af oliven at vælge mellem. Lige fra de små franske til de store violette græske. De er alle rige på de såkaldte monoumættede fedtsyrer. Mest finder du i de sorte oliven, som er de modne oliven og også dem, hvorfra man presser olivenolie. De umodne grønne bruges aldrig til olie-fremstilling. Både de grønne og sorte oliven konserveres i olie, vand og saltlage eller salt i flere måneder, før de kan spises. Friske oliven er nemlig uspiselige og bitre.


Ud over det sunde fedt, så giver de sorte oliven også kalk, kostfibre og lidt A-vitamin. De grønne indeholder mere A-vitamin og kalcium end de sorte, men til gengæld færre kostfibre.


Har du nogensinde undret dig over, hvorfor nogle oliven er kulsorte, mens andre er grønne, lilla eller brune? Det har nemlig ikke altid noget med sorten at gøre, som mange måske tror.


Forskellen på grønne og sorte oliven

Sandheden er, at alle oliven faktisk starter med at være grønne. Jo mere de modnes, jo mørkere bliver de. Når olivenerne skyder frem på træet, indeholder de ingen olie – kun en blanding af organiske syrer og sukkerstoffer. Derefter sker der en gradvis forvandling, efterhånden som olivenerne vokser og modner. En naturlig kemisk proces omdanner langsomt syrerne og sukkerstofferne til olivenolie, alt imens olivenerne skifter farve fra let lysegrøn til rosa, violet og til sidst næsten sort. Olivenerne kan plukkes på et hvilket som helst tidspunkt i denne proces, og hvert stadie af modningen har sin helt egen smag.


De grønne oliven er altså de mindst modnede oliven – dem som er plukket først. De mørke oliven bliver plukket lidt senere og er altså mere modne end de grønne. Farven på de mørke oliven kan svinge fra brun til lilla og helt over i blå og sorte nuancer. Smagen af de grønne oliven kan være mere markant, da de indeholder meget lidt olie og deres kød er mere fast i biddet. De mørke oliven derimod er fulde af olie, fordi de er mere modne, og kødet er blødt og smagen mildere. Det er også derfor, at olivenolie altid presses af mørke modnede oliven.


Kunstigt farvede oliven

Der findes også helt kulsorte oliven, som ofte er lidt billigere. Det er faktisk grønne oliven, der er farvet sorte ved hjælp af farvestoffet E579. Du kan ofte kende dem fra de naturlige sorte oliven, ved at deres overflade er helt ensfarvet. Er de med olivensten, så er denne også helt sort. Farven på naturlige sorte oliven changerer ofte i farvenuancerne – og kan sagtens være flerfarvet. Hvis du er i tvivl, kan du altid tjekke ingredienslisten på labelen – her skal E579 eller Ferrogluconat nemlig stå angivet.


Produktionen af spiseklare oliven

Oliven kan ikke plukkes direkte fra træerne og spises, da smagen er så bitter, at de er uspiselige. Uanset hvornår i modningen olivenerne er plukket, så skal de igennem en proces, før at de kan spises. Denne proces er dog forholdsvis kompliceret og kan variere alt efter hvilken sort oliven, der skal forarbejdes, samt hvor i verden de kommer fra.

Hvert græsk køkken med respekt for sig selv foretog i gamle dage sin egen oliven-syltning, hvor saltningen samt opskriften af marinaderne varierede fra hjem til hjem. Der er flere instruktioner at finde på nettet, bla. hvor man putter et råt/ukogt æg ned i baljen med oliven og vand og tilfører salt, så ægget til sidst flyder ovenpå - her skulle den ønskede saltkoncentration efter flere traditioner være nået. Men som man ved varierer det meget, hvor salt, de forskellige oliven smager.


Copyright @ All Rights Reserved