skvalderkål

namaste नमस्ते

BALANCEN

med urter

skvalderkål

Aegopodium podagraria

Man hører og kan læse i flere historiebøger, at skvalderkål blev indført her i landet i middelalderen af munkene, som brugte den som medicinplante. Undersøgelser viser dog, at skvalderkål blev brugt – og endda dyrket – allerede i vikingetiden.

SKVALDERKÅL Aegopodium podagraria

Skvalderkål – ukrudtet for maven

Lige nu, hvor spirene kommer op, er skvalderkålen allermest delikat. Men du kan finde friske skud af ukrudtet helt frem til september. De friske, sprøde skvalderkålsskud smager lidt af gulerod og peber.


Igennem tiden har skvalderkål været brugt mod fordøjelsesbesvær og blærelidelser - og som efternavnet Podagraria antyder, virker skvalderkål udrensende og anbefalesværdigt i forbindelse med podagra.


Skvalderkål kan erstatte krydderurter eller spinat i de fleste retter – og så er de fulde af vitaminer. Skvalderkål er en flerårig urt, der danner en tæppelignende vækst på skovbunden. Den er grøn og kan blive op til 1 meter høj. Bladene er to- eller tredelter og har en lysere grøn farve på undersiden. Bladene er desuden savtakket i randen.


Planten er egentlig anset som ukrudt i Danmark, da den spreder sig og overlever meget let. Når den først er kommet, er den meget svær at komme af med. Faktisk er skvalderkålen enhver haveejers mareridt. Den er mest kendt for at være noget af det mest sejlivede ukrudt, der vokser hvor som helst og breder sig lynhurtig som et tæppe på jorden. Under jorden har planten stærkt forgrenede rødder, der vokser og infiltrerer andre planters rødder i fx staudebedet og i hækken, og forsøger man at luge dem væk, vil de små rodstumper, der bliver overset, hurtigt danne nye planter.


Planten har mange anvendelsesmuligheder og er tidligere blevet brugt på samme måde som spinat. Det er bedst at bruge blade fra de unge eksemplarer og det er populært at bruge dem i salater, tærter eller brød.


Skvalderkåls små grønne blade er fulde af mineralerne jern, kalcium, magnesium og karotin og har et højt indhold af C-vitamin samt god kilde til K- og B-vitamin.


Skvalderkål har gennem tiden været brugt mod fordøjelsesbesvær og blærelidelser. Du tørrer den afskårne plante og bruger 3 teskefulde, som du udtrækker i 2 glas kogende vand i 10 minutter. Si udtrækket og drik det i løbet af dagen.


Skvalderkål er en flerårig staude, der tilhører skærmblomstfamilien. Skvalder betyder ”noget, der vælder op af jorden”, og kål er en gammel betegnelse for noget spiseligt.


De nederste grønne blade er en til to gange tredelte, mens de øverste blade er enkelt tredelte. Bladene er glatte og savtakkede i kanten, og de sidder på en grenet, furet og hul stængel. Blomsterne er små og hvide og sidder som mindre skærme i grupper, der danner store skærme.


Planten har en svag krydret lugt og smag, der minder lidt om persille. Både blade og blomster er spiselige. Skvalderkål er kommet på mode i Ny Nordisk Mad.


I marts-april titter skvalderkålen frem, og det er de små nye bladskud, der er bedst at anvende i maden. Men den kan plukkes hele sommeren. Hvis man med plæneklipperen kører over et stykke jord med skvalderkål, vil der hurtigt igen komme nye friske skud.


Bladene kan bruges rå i salater og som fyld i en pizza. De kan også blandes i frikadellefars, kartoffelmos eller en grønsagssuppe.


Bladene kan stuves i en hvid sovs på samme måde som stuvet spinat eller blandes sammen med grønkål i grønlangkålen.


Eller hvad med at genoplive Nikålssuppen med ni forskellige slags grønt, som det var en tradition at servere Skærtorsdag i gamle dage. Skærtorsdagens måltid bestod af en suppe kogt på årstidens, ofte ret begrænsede, grønt. Man brugte, hvad man kunne finde, såsom skvalderkål, grønkål, brændenælder, ramsløg, bladbeder, mælkebøtte og skovsyre. Hvis det stod slemt til, eller hvis påsken som i år faldt tidligt, kunne man »nøjes« med disse syv forskellige ingredienser for syv har ligesom ni, noget magisk over sig.

Alt blev hakket fint og kogt sammen til en grøn vitaminbombe, der skulle holde sygdommene bort resten af året.


I år med den hvide påske havde det været svært at finde nogen urter overhovedet, men jeg har dog opdaget to bitte små blade fra årets første skvalderkål, der hvis om noget kan ses som en forårsbebuder.


I mange opskrifter kan man sagtens erstatte hakket persille med hakket skvalderkål, eller man kan lave en skvalderkål/brændenældepesto, som er en af de mest populære dips, når vi holder urteworkshop hos Mimi om sommeren på Bornholm og laver en middag med temaet: alt godt fra haven.


Ukrudtssalat

skvalderkål

mælkebøtte/brændenældeblade

brøndkarse

marinade:

1 del olivenolie

1 del appelsinsaft

salt og peber


Salat, skvalderkål og mælkebøtteblade klippes i passende stykker, blandes, pyntes med brøndkarse. Ryst marinaden godt sammen og hæld den over salaten.


Stuvede brændenælder og skvalderkål

1 bdt. friske brændeældeskud

1 bdt. frisk skvalderkål

2½ dl piskefløde

evt. ½ bdt. persille

lidt smør eller olivenolie

havsalt

friskkværnet peber


Topskuddene fra brændenælderne pilles af stænglen. Bladene fra skvalderkålen pilles af stilkene og skylles grundigt i koldt vand. Bladene dryppes af i et dørslag, hvorefter stakken af blade skæres groft ud med en kniv på et skærebræt. Tilsæt evt. et halvt bundt groftskåret persille. Bladene sauteres (varmes i fedtstof uden at brune) i lidt smør eller olivenolie til bladene er blevet bløde. Herefter tilsættes 2½ dl piskefløde lidt havsalt og friskkværnet peber. Det hele koger ind til en cremet konsistens.


Copyright @ All Rights Reserved