linser

namaste नमस्ते

BALANCEN

med urter

linser

Lens esculenta

Bælgfrugter, bønner og linser er nogle af de bedste kilder til lysin. Undersøgelser har vist, at regelmæssig indtagelse af lysin kan hjælpe med at forhindre udbrud af forkølelsessår og herpes. Lysin hjælper kroppen til at absorbere calcium og nedsætter samtidig mængden af calcium gået tabt i urinen.

LINSER Lens esculenta

orange, men også grønne linser kan gøre en sund kost endnu sundere. Det skyldes, at de indeholder flere uopløselige kostfibre. Mange fiberstoffer er med til at holde blodsukkerspejlet konstant - ideelt for diabetikere. Fibre som fx cellulose optages ikke på normal vis i tarmene, men fungerer i stedet som substrat for bakterierne i tyktarmen, der dermed vokser i antal og får vores afføring til at veje mere. Det letter tarmindholdets passage gennem systemet og virker mod forstoppelse. Når vi er i balance og spiser naturlig kost, består ca. 60 % af vores afføring af bakterier og deres ekskrementer.


Generelt hører bælgplanter ikke til vores favoritmad, da de giver luft i maven. Men det er netop ikke noget problem, når det gælder linserne i modsætning til retter med bønner, hvor det i øvrigt blot handler om at lære at bruge krydderier rigtigt. I en undersøgelse gav man forsøgspersonerne grønne linser i brød, suppe og kager, og ingen af deltagerne kunne smage linserne. Det tyder på, at linser sagtens kan puttes ind i vores kost, uden at maden bliver kedelig.


Linser er rige på essentielle fedtsyrer, som fx linol og linolensyre, lignaner, SOD (se under melon), Q10 som også kaldes coenzym A, hvilket man nemt kommer til at mangle ved indtagelse af kolesterolnedsættende medicin, samtlige B-vitaminer og en helt særlig kilde til aminosyren, lysin. Lysin er vigtigt for korrekt vækst og det spiller en væsentlig rolle i produktionen af carnitin, der er ansvarligt for at omdanne fedtsyrer til energi og bidrage til at sænke kroppens kolesteroltal. Lysin synes at hjælpe kroppen til at optage kalk, og det spiller en vigtig rolle i dannelsen af kollagen, essentielt for knogler, hud, bindevæv, sener og brusk.


Bælgfrugter, bønner og linser er nogle af de bedste kilder til lysin. Undersøgelser har vist, at regelmæssig indtagelse af lysin kan hjælpe med at forhindre udbrud af forkølelsessår og herpes. Lysin hjælper kroppen til at absorbere calcium og nedsætter samtidig mængden af calcium gået tabt i urinen. Nogle forskere mener derved, at lysin kan afhjælpe knogleskørhed.


Linser har et energiindhold på 1430 kJ/342 kcal pr 100 g og både linser og bønner er gode proteinkilder og samtidig fattige på fedt. De kan bruges i bagværk, supper, postejer, gryderetter og salater. Det er ikke nødvendigt at sætte linser i blød, inden du koger dem og kogetiden er ca. 30-40 min.

Linser er nogle af de første planter registreret i historien. Ægypterne brugte dem som proviant til deres faraos rejse ind i dødsriget og der blev fundet linser i flere kongegrave og pyramider. I Hunzadalen i Himalaya, hvor verdens længstlevende folk bor, spiser man linser i overflod, som får en del æren af folkets fysiske udholdenhed og lange levealder. Linser renser nyrer og binyre og var af romerne kendt for at kurere diarré og virke beroligende på folk med dårlige nerver.


Linser er en bælgfrugt, som menes at stamme fra Mellemøsten, hvor der er fundet rester af uspiste linser, som er 10.000 år gamle. Linser er fedtfattige og rige på kulhydrater og indeholder en bred vifte af aminosyrer, calcium, jern, fosfor og B-vitaminer, Spirende linser har også et højt indhold af vitamin C og 100 g linser indeholder ca. 340 kalorier. Linser kan opbevares i næsten ubegrænset tid, hvor kvaliteten siges ligesom med god

vin at stige med alderen. Ved opbevaring i lufttæt emballage undgås angreb af snudebiller. Linsernes farve kan ændres med tiden, specielt hvis de bliver opbevaret i lys. Linser kan fås hele året rundt i velassorterede supermarkeder og er gode at bruge i supper, gryderetter og salater. Linser er den eneste tørrede bælgfrugt, som ikke skal opblødes før kogning.


Linserne inddeles i forhold til deres størrelse, skalfarve og frøets farve. Der findes 3 almindelig typer, delt op efter størrelse, hvor der er store linser med en bleg grøn skal. Le Puy-linser (TH) er grønne linser fra Le Puy i Auvergne, et naturområde midt i Frankrig. Le Puy-linser er lidt mindre end andre grønne linser. Mellemstore linser med gule, brune eller nogen gange mørk næsten sort skal, som fx chilenske eller kontinental-linser, der har en grøn til brun skal, mens frøet er gult. Små linser har en lys skal, som fx røde linser, der er afskallede, brugt i indisk dhal, på nær i dhal makhani, hvor der pr tradition anvendes grønne linser. Røde linser, også kendt som persiske linser, har en bleg til mørk skal, mens frøet er rødt. Røde linser sælges som afskallede linser og frøet er delt i to. Afskalningen gør, at kogetiden kommer ned på 15-20 minutter.

Linser er nemme at få til at spire, læs mere under spirer og frø.

Copyright @ All Rights Reserved