dadel

namaste नमस्ते

BALANCEN

med urter

dadel

Phoenix dactylifera

Ebers papyrus fra omkring år 1550 f Kr. anviser forskellige behandlingsforslag med dadler til en række sygdomme, som fx hoste. Her beskrives også, hvordan en uldtampon med honning, fint revet akacie og dadler placeres i skeden, som datidens tampon.

DADEL Phoenix dactylifera

virker afførende og indeholder meget naturligt aspirin. Dadler er udover en fremragende energikilde, gode kilder til mange forskellige mineraler og sporstoffer. Har man en sød tand eller efter måltidet brug for noget sødt, kan dadler være et sundt bud og udmærket alternativ til dessert eller slik, evt. blandet med mandler og det kan smage som sund konfekt.


Det siges ofte, at gulerødder er gode for synet, fordi de er rige på vitamin A, ligesådan er det med dadler. De har et højt indhold af vitamin A og desuden indholder de zeaxanthin, der beskytter øjnene mod UV-stråler. 


Dadler er rige på fibre, hvilket er det ultimative hjælpemiddel mod hård mave. Fibre uden væske kan dog give maven endnu mere at arbejde med, hvilket kan føre til mavesmerter. Næsten en fjerdedel af en dadel er vand, der betyder, at de er et godt alternativ, hvis du vil have gang i maven.


Kalium er et emne, som spiller en vigtig rolle for hjertet, specielt hvis du har et svagt hjerte eller ligger i risikozonen for sygdomme. Dadler er en af de bedste kaliumkilder


Man er i tvivl om, hvor dadelpalmen egentlig stammer fra i naturen. Den er nemlig en af de allerførste planter, som mennesket begyndte at dyrke. Nogle mener Nordafrika, andre Indien, men det mest sandsynlige sted er omkring udmundingen af floderne, Eufrat og Tigris i landene Iran og Irak.


I det nordlige Irak i Shanidar-hulerne har man nemlig fundet dadelkerner, der er 50.000 år gamle. Disse kerner er indsamlet fra vilde dadler, Phoenix silvestris og vidner om menneskets tidlige interesse for frugten.


De første beretninger om dadelavl stammer fra Mellemøsten omkring år 3.000 f.Kr. og 

sandsynligvis blev dadler allerede dyrket før den tid i Sahara. Fra arkæologiske udgravninger ved Mohenjo i Indien har man fundet dadelsten, der stammer fra ca. år 2.000 f.Kr.


Dadel har spillet en stor rolle for befolkningerne, der har boet i det store ørkenområde, som strækker sig fra Nordafrika over den arabiske halvø til Indien. Det skyldes, at den næringsrige frugt kan vokse på steder, hvor andre næringsrige planter slet ikke kan vokse. Selv i dag er dadlen en basal næringskilde i ørkenområder.


Derfor kan det nok ikke undre nogen, at dadelpalmen er blevet nævnt i flere af de store religioner. Moses lovpriste de gode dadler fra Ægypten og for de gamle ægyptere symboliserede dadlen frugtbarhed. Jeriko er omtalt i det gamle testamente som dadlernes by. Jesus red ind i Jerusalem på palmesøndag og sikrede derved dadlen en plads i det nye testamente. Palmegrene var for jøderne en hyldest og det var netop grene fra dadelpalmer, der dækkede gaderne og som folkemængden viftede med. En symbolsk og stærk provokation mod det romerske herredømme, fordi en jødisk fristat i Tiberias havde egne mønter præget med dadelpalmegrene


I oldtidens Grækenland og senere romerriget var palmebladene et sejrstegn på linje med laurbærblade. Allerede i ca. år 1.000 f.Kr. blev de første dadelpalmer plantet i Grækenland. Men klimaet i Europa har aldrig været varmt nok til dyrkning af dadel.


Kartago, som lå i det nuværende Tunesien, var i oldtiden et vigtigt sted for dadeldyrkning. Dadelpalmen var også trykt på Kartagos mønter.

Senere kom Mohammed til og lancerede religionen islam. Han opfordrede muslimerne til at 'ære din fars søster, dadelpalmen' med andre ord, ens tante!


Det første, muslimerne spiser, når ramadanen er overstået, er en dadel. Selvom det ikke er helt korrekt, så vil omverdenen i dag næsten automatisk forbinde dadelpalmen med den arabiske verden og dermed islam. Det er jo egentlig påfaldende med disse to religioner, kristendommen og islam, der konstant er oppe at toppes, at en muslims 'tante' for den kristne er symbolet på fred.


Dadler kom sandsynligvis til det nordlige Europa omkring 1200-tallet. Fingeræbler, som frugterne blev kaldt, var de næste ca. 600 år noget, som kun de fornemmeste havde råd til at spise. Med erobringen af det store ørkenområde, som kolonilandene delte mellem sig, kunne den almindelige europæer få råd til at spise denne fortræffelige frugt. Det skete omkring 1830 med dadler fra Algeriet.


Dadlen er kendt som et middel mod forkølelse og frugtens skind fremmer fordøjelsen. Og så vil kamelkyndige vide, at beduinerne bruger store friske dadler, som en slags prævention for hunkameler, der går frit. Et kamelpessar så at sige... 


Men også mennesker forstod i tidlige tider at bruge dadler til lignende formål. Den første beskrivelse af præventionstamponer findes i Ebers papyrus, opkaldt efter den tyske ægyptolog, Georg Ebers, som opdagede den i 1875. Ebers papyrus fra omkring år 1550 f Kr. anviser behandlingsforslag til en række sygdomme og symptomer, som fx 21 måder at behandle hoste på. Heri beskrives også, hvordan en uldtampon med honning, fint revet akacie og dadler placeres i skeden. 


Det danske navn, dadel, har frugten haft i uendelig lang tid. Navnet følger det tyske, Dattel og på fransk, dattes samt engelsk, date.


En meget populær lassi på mine yogaferier i Indien er yoghurt blendet med dadel, kokos og banan, og den kan sagtens gøre det ud for selv den bedste dessert. Brug de hyggelige efterårsaftener til at gnaske dadler i stedet for slik og giv kroppen et tilskud fibre, B6-vitamin, magnesium og kalium. Dadler giver også et energiboost - men husk på kun at spise et par stykker, da dadler - selvom de stadig er sundere end slik - indeholder en del kalorier.


Indholdsstoffer på 100 gram:

Vitaminer:

A-vitamin 1.67IE, ß-caroten 20 μg, B1-vitamin, thiamin 0.03mg, B2-vitamin, riboflavin 0.09mg, niacin1.2mg, tryptofans bidrag 0.9mg, B6-vitamin0.13mg, Pantothensyre 0.78mg, Folat 21μg, C-vitamin3mg,

Mineraler:

Natrium, Na6mg, Kalium, K643mg, Calcium, Ca50.9mg, Magnesium, Mg54mg, Phosphor, P56mg, Jern, Fe1mg, Kobber, Cu0.26mg

Zink, Zn5.1mg, Jod, I1.8μg, Mangan, Mn0.4mg, Chrom, Cr80μg, Selen, Se2μg, Nikkel, Ni33μg

Aminosyrer:

Isoleucin45mg, Leucin 86mg, Lysin 54mg, Methionin 26mg, Cystin42mg, Phenylalanin 58mg, Tyrosin 29mg, Threonin 54

mg, Tryptofan 54mg, Valin64mg, Arginin67mg, Histidin29mg, Alanin93mg, Asparaginsyre120mg, Glutaminsyre210mg, Glycin90mg, Prolin120mg, Serin67mg

Copyright @ All Rights Reserved