persille

Petrosilenium spp/crispum (bredbladet/kruset)

ingen dansk sommer uden nye kartofler med et drys persille

udover smukt for øjnene er den grønne dusk lidt af en vitaminbombe,

sprængfyldt med vitaminer, særligt C- og K-vitamin, mineraler som kalium, calcium, jern, samt antioxidanter bl.a. beta-caroten og klorofyl.

PERSILLE Petrosilenium spp/crispum (bredbladet/kruset)

Persille kan kaldes Danmarks uofficielle nationalkrydderi med en aromatisk forholdsvis kraftig duft og smag. Det er den urt, der dyrkes mest af i de nordiske lande.

Der findes to typer bladpersille; kruspersille og bredbladet persille. Den bredbladede persille har en anelse kraftigere smag, pga. højere indhold af essentielle olier.

Al persille virker fremmende på udskillelse af urin, vanddrivende og har et højt indhold klorofyl, C-vitamin, flavonoider og caroten. Det høje jernindhold bliver særligt udnyttet og optaget pga. kombinationen af højt C-vitamin- og calciumindhold.

Persille er ikke alene rig på vitaminer, men alle dele af urten har terapeutiske egenskaber. Roden anvendes i urtemedicin særligt mod fordøjelsesproblemer, mens urten og frøene primært anvendes mod nyre- og urinblæreproblemer. Frisk persille-te er et fremragende middel, når det gælder om at afslappe urinvejene og er selv set til at opløse nyresten. Hak det fint, hæld spilkogende vand over, lad det trække i fem minutter og så giv patienten med nyresten det at drikke.

Persille anvendes hovedsagelig som urindrivende middel og er god mod væskeansamlinger, PMS og appelsinhud. Den anvendes undertiden under barslen og medvirker til at regulere menstruationscyklus. Persille får de små kapillærer til at trække sig sammen og er derfor god mod blodsprængninger, hæmorider og blå mærker.

Hippokrates og Galen nævner persille i deres værker. Grækerne ærede og værdsatte denne urt og brugte den til at krone sejrherrer nær byen Korinth ved de isthmiske lege - opkaldt efter den smalle langtange, der hedder isthmus på græsk - og til at smykke gravpladser, da den også var forbundet med dødsguden. Homer har skrevet, at krigere brugte at fodre heste med persille, men det er tilsyneladende romerne, der først anvender persille i madlavning. De brugte den også i store mængder til ved festlige lejligheder at lave guirlander af for at sikre sig mod forgiftninger og fjerne stærke lugte. Plinius anbefalede desuden at komme et par duske i fiskedammen for at kurere syge fisk.

Ligesom hummus, så er pesto næsten altid at finde i et yogisk køkken. Der findes mange slags pesto, hvor man i princippet kan udskifte den traditionelle basilikum med alle mulige krydderurter lige fra ramsløg, skvalderkål, rucola, løvstikke, koriander til selvfølgelig persille måske blandet med basilikum eller en af de andre. På samme måde kan de traditionelle pinjekerner udskiftes med solsikkerkerner eller nødder fx cashews, der giver en særlig cremet konsistens. Mulighederne er uendelige.

Tabouleh er en ret, man ikke kan undgå at støde på i særligt mellemøsten, Israel og Jordan lavet med masser af bredbladet persille, bulgur, tomater, løg, citronsaft, olivenolie, salt og peber - se tv.