chikorie

chikorie

Cichorium intybus

Chikorie har fra gammel tid været anvendt som lægeplante. På grund af rodens indhold af inulin, forskes der fortsat i planten nu til dags. Roden har mindst siden 1700-tallet været brugt som kaffe-surrogat eller kaffe-tilsætning. Bladene spises i salaten længere sydpå... 

CHIKORIE Cichorium intybus

Chikorie er en lægeplante der blev benyttet allerede i det gamle Ægypten. Den skønne lyslilla farve røber, at den står under planeten Saturns indflydelse.


Chikorie er udbredt og almindelig i det meste af Danmark, hvor den mange steder farver marker og grøftekanterne smukt lyseblå. Akkurat som mange hundrede andre lægeplanter er chikorie faktisk slet ikke hjemmehørende i Danmark. Den blev indført fra Sydeuropa engang i middelalderen, formentlig med munke, som i forbindelse med klostervæsenet medbragte en lang række værdifulde urter.


Chikorien kan siges at være lidt af en 'døgnflue'. Blomsterne holder kun en halv dag, så visner de og næste dag springer der 20, 40, 60 nye blomster ud på planten. Hen af eftermiddagen er de alle borte, de tåler kun den opadstigende sol, men ikke den nedadgående.


Chikoriens bitterstoffer helbreder mave-tarm problemer; ansporer leverfunktionen og renser urinvejene. Den siges at modvirke tungmetaller i kroppen og den tyngde, som mange mennesker belastes af i deres karma. Ubevægelighed i sjælelivet løses op og vi forbindes med livets strøm igen. Chikorien er bærer af fremtidsviljen og i digtningen er den blevet til “poesiens blålilla blomst”. (Novalis) - elsk din skæbne som Chikorien, der viser os et billede af skæbnevejen fra inkarnation til inkarnation, i sin evige nye blomstersætning.


Under anden verdenskrig kunne man ikke vælte sig i cortados på de smarte caféer, men der var heldigvis et alternativ, nemlig chikorie. Siden gammel tid har man nemlig vidst, at roden af chikorien kan brændes, males i små stykker og derefter opløses i kogende vand. Det giver en lidt bitter, brun drik, som man i mangel af bedre kan forveksle med kaffe. Da kaffebønner før i tiden var meget dyre, valgte mange at fortynde kaffen med chikorie og sukkerroer, og der var ligefrem en industri, der tjente gode penge på at fremstille denne kaffeerstatning. Dette vinder igen mere og mere popularitet, bl.a. under navnet kornkaffe.


Chikorie har siden oldtiden været et mirakelmiddel mod alskens sygdomme. I mange tilfælde har den selvfølgelig ikke virket overhovedet, men i andre tilfælde kan der faktisk have været noget om snakken. Roden indeholder nemlig stoffet esculetin, som kan beskytte leveren mod forgiftning. Endvidere indeholder chikorieroden sukkerstoffet inulin, som virker gavnligt på fordøjelsen. Derudover er bladene af chikorie faktisk ganske velsmagende, og kan bruges i salater, som kål m.m.

Julesalat, som du kender fra grønthandleren, er faktisk en bleg udgave af chikorie, som drives frem uden sollys.


Chikorie har været brugt som salatplante siden oldtiden, først af ægyptere, derefter af grækere og romere, og den blev indført i  middelalderen, men har ikke været almindelig i de danske køkkenhaver, hvorimod den anses for en helt uundværlig salatplante i Italien og Frankrig. Chikoriens lidt bitre smag er netop charmen og det, der gør den spændende til at blande i salatskålen sammen med mildere salat, jf chikoriesalaten på billedet tv. Det allerbedste er dog dens hårdførhed, som betyder, at man ved at dyrke julesalat og andre chikoriesalater kan være delvis selvforsynende med salat det meste af vinteren. Endivie er en gruppe salater, som også tilhører chikorieslægten, og som ligeledes har den lidt bitre smag, hvorfor de ofte bleges. Læs om hvordan man dyrker dem og mere på Havenyt


I landbruget er chikorie en stadigt mere populær efterafgrøde, idet den bl.a. kan forebygge og endog bekæmpe indvoldsorm hos kreaturer, ligesom den lange pælerod trækker en mængde værdifulde mineraler op til jordoverfladen.