drue

namaste नमस्ते

BALANCEN

med urter

drue

Vitis vinifera

Vinranken fandtes også i tertiærtiden, der sluttede for små 3 millioner siden.

Man ved ikke med sikkerhed, hvorfra i naturen planten stammer,

da mennesket har dyrket den siden forhistorisk tid.

DRUE

Vitis vinifera 

Vindruer er en af de mest antioxidant-rige planter overhovedet og har stort set høje koncentrationer af mange af de vigtigste. Ud over C-vitamin og mangan er druer fyldt med phytokemikalier, der spænder fra almindelige karotenoider som beta-caroten til usædvanlige stilbener som resveratrol - i alt er der over hundrede forskellige antioxidanter i vindruer - afhængig af sort og farve.


En vigtig pointe er at hovedparten af anti-oxidanterne findes i druernes skind og sten, mens kødet kun indeholder en meget lille del. Pigmenteringen af de mørke druer gør dem til de absolut sundeste. Blå druer - men ikke hvide eller grønne - indeholder antioxidanten, quercetin, samme vigtige aktive stof som vi kender fra hvidløg. Blå og ikke grønne druer har af samme grund vist bakterie- og virushæmmende virkning ved laboratorieforsøg.


Apropos drueskind, så bliver jeg i denne forbindelse nødt til at gøre opmærksom på, at vindruer har en større overflade end de fleste frugter og er derfor endnu værre i forhold til mængden af sprøjtegift end nogen andre afgrøde - så det er vigtigt at spise økologiske druer, eller i hvert fald sørge for, at druerne har ligget i blød i vand med æbleeddike i et godt stykke tid, inden de spises...


Drueskind, både grønt og blåt, indeholder antioxidanten, resveratrol, som er et bredspektret stof, som forebygger kræft på en række forskellige måder med bl.a. blokering af østrogen. Resveratrol er i stand til at skelne kræftceller fra normale celler. I modsætning til kemoterapeutiske midler, som påvirker både normale celler og kræftceller, har resveratrol ingen skadelig indvirkning på raske celler, men tværtimod beskytter og forsvarer dem.

 

Resveratrol kan aktivere og deaktivere vigtige enzymer og gener, hormoner og stoffer, som alle er af afgørende betydning for vores helbred. 


Resveratrol kaldes også for et stilbenoid (stilben) som findes i flere plantefamilier, inkluderet vinfamilien (Vitaceae). Resveratrol findes i to former, hvor den ene er giftig - cis -(Z)-resveratrol. Mens trans-(E)-resveratrol har fået speciel interesse siden det, der er i skallen på røde druer virker som et fytoaleksin.

Der er nok flere, der vil værdsætte at høre, at dette stof også findes i rødvin, som man mener er årsag til nogle af de gunstige effekter rødvin kan have på hjerte og blodkar.


Vindruer er blandt de mest effektive frugter til at reducere risikoen for diabetes.

Druer har længe været klassificeret som mad med et lavt glykæmisk indeks (GI), med GI-værdier på mellem 43-53. Nyere undersøgelser har vist, at den lave GI-værdi indebærer en bedre blodsukker balance, bedre insulin regulering og øget insulinfølsomhed.


Vindruer beskytter mod leverskader, der opstår som følge af metabolisk syndrom, der er en samling af lidelser som forhøjet blodtryk, højt kolesteroltal, overvægt og høje insulinværdier.


Vindruer beskytter mod udviklingen af slidgigt og lindrer smerter i knæet, samtidig med at de øger fleksibiliteten. Det viser forsøg fra maj 2014, hvor forskere fra Texas Womans University har undersøgt 72 mænd og kvinders udvikling af slidgigt over en 16 ugers periode. Deltagerne havde alle slidgigt i knæet og blev tilfældigt opdelt, så den ene gruppe skulle spise en diæt med et frysetørret vindruepulver eller et placebo-pulver. Resultaterne viste, at både mænd og - især - kvinder på drue-diæten havde et markant fald i selvrapporteret smerte og et generelt fald i de samlede knæsymptomer. Derudover var der tegn på øget brusk-stofskifte hos mænd på den drue-berigede kost; de havde højere niveauer af en vigtig brusk vækstfaktor (IGF-1) end dem, der fik placebo. Denne beskyttende effekt blev ikke observeret hos kvinderne.


Vinranken fandtes også i tertiærtiden, der sluttede for små 3 millioner siden. Man ved ikke med sikkerhed, hvorfra i naturen planten stammer, da mennesket har dyrket den siden forhistorisk tid. Nogen anser, at alle kendte vinsorter stammer fra en enkelt art, Vitus vinifera, der vokser syd for Sortehavet og det Kaspiske hav til det nordøstlige Afghanistan. Nogen peger på Kaukasus som oprindelsessted, mens andre peger på en vild art ved navn Vitis silvestris fra middelhavsområdet omkring Balkan.


Man antager, at mennesket har startet med at indsamle de vilde bær til spisebrug. På et eller andet tidspunkt har en beholder med druer fået lov til at stå for længe, hvorved de er gået i gang med at gære. Dette må så være spist eller drukket alligevel og man har opdaget, at man kom i en opløftet stemning af den gærede frugt. 

 

4000 år før vor tidsregning blev druer malet i ægyptiske grave. Ved Tutankhamons grav i Ægypten fandt man en krukke, hvor der var påskrevet 'ugæret druesaft' med hieroglyffer. Den stammer fra ca. 1350 f.Kr. Dette er et vidnesbyrd om, at man altså både gærede saften af druerne, men også at man ikke gærede alt.


For 5000 år siden omtales druerne i den første skrift, man kender, nemlig den sumeriske kileskrift. Her kaldes frugterne for gestin. På dette tidspunkt bosatte de første bønder sig i Danmark og grundlagde derved det solide danske landbrugssamfund. Fra denne tid har man fundet aftryk af druer i potteskår. Dengang var klimaet mildere herhjemme, hvorved dyrkning af druer var uden komplikationer.


I Schweiz har man fundet druekerner i udgravede bopladser fra den yngre stenalder ind i bronzealderen. Også i Amerika har man fundet druekerner i indianerbopladser, der går tilbage til ca. 1800 før vor tid.

I Grækenland har man fundet kerner ved udgravninger, dateret til omkring 1700 f.Kr. 


Om oldtidens folk også spiste druer, kan man kun gætte på. Det må man formode, da mennesket jo har brug for sukker. I den civiliserede verden i dag har vi ingen problemer med at skaffe sukker, mens man før i tiden fik det søde fra honning og frugt, især druesukker fra vindruen.


Copyright @ All Rights Reserved