grapefrugt

grapefrugt

Citrus aurantium

Grapefrugt kan noget ingen andre kan - særligt koncentreret i kernens olie er aktive bitterstoffer, der dræber alle bakterier og er effektiv mod candida og parasitter.
Anvendt af naturlæger verden over, som i Mexico, hvor den lokale kloge kone fik mig til

en hel måned at børste tænder med en dråbe

grapefrugtkerneolie på tandbørsten...

GRAPEFRUGT Citrus aurantium

De fleste botanikere mener, at grapefrugt er en krydsning mellem appelsin og pompelmus, bedre kendt under navnet pomelo. Sidstnævnte stammer fra Asien, men blev introduceret i Caribien omkring 1650. Tidligere blev grapefrugt anset for en mutation af pomelo, men de fleste hælder nu til hybridteorien. Den blev beskrevet i 1750 og kaldt »den forbudne frugt fra Barbados« det græske navn er Citrus paradisi, hvor den menes at stamme fra. Andre tror, at den opstod på Jamaica.


Navnet grapefrugt kommer fra det engelske grape. Her betyder det vindrue, og forklaringen er, at grapefrugten også vokser i store klaser, og det har altså formentlig ført til inspirationen til navnet.


Grapefrugt siges at sænke blodtrykket, sænke kolesterol i blodet og virke forbyggende mod kræft pga. sin antioxiderende virkning. Derfor indgår grapefrugt(juice) i mange forskellige sundheds- og slankekure. 

 

MEN grapefrugt kan være rigtig skidt at spise/drikke, hvis du tager medicin. I mange tilfælde påvirker grapefrugt(juice) nemlig din medicins virkning - oftest på en måde, så du får for kraftig virkning af din medicin.


Alt fra grapefrugttræet bruges. Træet selv er godt til tømmer og grenene til brændsel. Udtræk fra bladene dræber bakterier. Fra blomsterne udvindes en olie, som mange mener virker godt mod søvnløshed. Andre tager olien for at styrke maven og hjertet.


Det hvide lag under skallen er rigtig bittert, fordi stoffet naringin findes i det. Naringin er så stærkt, at en opløsning af 1 gram i 10 liter vand smager bittert. Naringin tilsættes bitre drikke som tonicvand, men bruges også til chokolade og is for at give en bitter smag. Det kan forvandles kemisk til et sødemiddel, der er 1500 gange sødere end sukker og søder light sodavand i stedet for sukker. Efter at naringin er trukket ud, kan resten bruges til at udvinde pektin. Alle resterne bruges til foder til køer.


Grape er en af de bedste frugter at indtage til at sætte dit stofskifte i vejret, så du forbrænder flere kalorier og samtidg er det godt for fordøjelsen pga de mange fibre. Grapefrugt findes i to former – den gule og den røde grapefrugt. Begge indeholder meget C-vitamin (ca. 50 mg i 100 g). Grapefrugt er også en god kilde til A-vitamin, men her er der 40 til 50 gange mere i den røde end i den gule. A-vitamin er nødvendigt for et normalt syn og beskytter også mod betændelse. Der er 135 gange mere kaliumsalt end natriumsalt i grapefrugt, Det er en heldig blanding, fordi de fleste spiser for meget almindeligt salt, der er natriumsalt og ikke indeholder kaliumsalt.


Grapefrugt har mange gode egenskaber og bruges i vid udstrækning, både de friske frugter og som juice. De har været grundlag for en afmagringskur – grapefrugtkuren – der har været populær i over 30 år. 


Alle slags grapefrugter er pakket med A- og C-vitaminer og næringsstoffer, men de røde og pink har et højere niveau af antioxidanter, især betacaroten. Derudover indeholder de også en anden antioxidant, der hedder lycopen, som er ét ud af en gruppe af karotenoider eller pigmenter, som er dem, der giver farve til de farvede grapefrugter (og andre frugter og grøntsager). Kost, der er rig på karotenoider, kan sænke risikoen for hjertesygdomme og visse kræftformer.

Undgår du helst den hvide hinde, der omkranser det saftige frugtkød? Prøv at vænne dig til den bitre smag, for de hvide hinder indeholder masser af antioxidanter, næringsstoffer og opløselige fibre, som kan medvirke til at sænke blodsukker, kolesterol og muligvis endda risikoen for tyktarmskræft.

 

Grapefrugter indeholder nogle ganske særlige stoffer kaldet furanocoumarin, som påvirker, hvordan din lever omsætter og forbrænder visse lægemidler. Tilstedeværelsen af disse forbindelser betyder, at hvis du spiser grapefrugt (eller drikker grapefrugtjuice) og visse typer allergimedicin, kan det ende med, at stoffer optræder i dine blodbaner i niveauer, som er højere end de anbefalede – og det kan betyde forgiftning. Grapefrugt er også en dårlig makker til erektions-fremmende midler som Viagra. Tal evt. med apoteket eller din læge.


Citrusfamilien

er mere omfattende end man lige tror. Citron og lime er fuldstændig uundværlig i et yogi køkken og har fået sin egen præsentation her. Pomelo, abernes yndlingsfrugt her på Bottle, Koh Phangan, er den største af dem alle, efterfulgt af grapefrugten, appelsinen og deres mindre fætre klementinen, som vi ser mange af derhjemme og mandarinen, som desværre er en sjældenhed og i England bergamot, hvis karakteristiske duft i skrællen giver den særlige aroma til deres earl grey-te, mens man her i Thailand og i USA er mere bekendt med tangarin, der findes med både grøn og orange skræl, samt uglien, der lever op til sit navn - de mindste hedder kumquats.