stikkelsbær

Ribes uva-crispa

Stikkelsbær kan betragtes som en superfood, fordi de har et særligt højt indhold af næringsstoffer med sundhedsfremmende effekt. De indeholder store mængder af
C-vitamin, jern, fibre, kalium, calcium, flavonoider og anthocyanin,
der er nogen af de stærkeste antioxidanter.

STIKKELSBÆR

Ribes uva-crispa

slægtsnavnet Ribes stammer oprindeligt fra et persisk navn for en syrlig rabarberart. Da araberne i middelalderen indtog Spanien, overførte de navnet til ribs-familien, som stikkelsbær tilhører, på grund af den friske, syrlige smag.

Uva-crispa er artsnavnet, der kan oversættes direkte fra spansk, hvor uva betyder drue og crispa sprød. Det gamle tyske navn "Kruselbere" betyder "kruset bær". Dette hentyder til bærenes overflade eller plantens lidt krusede blade

Stikkelsbær og særligt stikkelsbærbuske findes i mange forskellige nuancer, men primært i 3 farvegrupper: grønne, gule og røde. For eksempel kan de røde bær variere fra sart rosa til dyb bordeaux og næsten lilla/sort, mens de gule spænder fra gyldne og orange til ravfarvede. De grønne er den klassiske sort, ofte kendt for en frisk og syrlig smag. Mens de gule tit er meget søde og aromatiske, når de modner helt. De røde er kendetegnet ved en god, fyldig og ofte lidt vinagtig smag.

Stikkelsbær bruges umodne fra midten af juni til den klassiske syrlige stikkelsbærgrød. Når de modner hen i juli og august, bliver de søde og kan spises direkte fra busken. Bærrene er rige på C-vitaminer og antioxidanter i form af forskellige karotener afhængig af bærrenes farve fra anthocyanin i de blå/sort/lilla bær, flavonoider i de gule, betacaroten i de orange og røde. Stikkelsbær indeholder desuden organiske syrer bl.a. æblesyre og citronsyre og kostfibre - ideelt for immunforsvaret, fordøjelsen og stofskiftet.

Bærrene er en god kilde til flere vigtige mineraler særligt kalium. Stikkelsbær har også et relativt højt indhold af calcium og jern sammenlignet med andre typer frugt.

Bærrene spises friske, da de mister mange af deres sunde egenskaber i syltetøj og kager - så de er bedst at nyde i rå tilstand.

Stikkelsbær har været dyrket i de danske haver i 3-400 år. De fleste "gamle" sorter, vi kender, stammer oprindeligt fra 1800-tallets systematiske engelske forædling, eller er gamle kendte sorter som fx Hönings früheste (omkring 1900).

Her er et overblik over klassiske og gamle stikkelsbærsorter:

Hönings Früheste er en gammel tysk/dansk sort med små til mellemstore, gule bær, kendt for en meget tidlig modning.

Invicta er en klassisk grøn sort, der har været dyrket i mange år,  som giver store, saftige bær med en meget skarp, syrlig smag.

Green Walnut er en gammel, grøn sort, der også findes i ældre danske haver og plantesamlinger.

Hinnonmäki er de gamle finske sorter i både røde og gule nuancer, ekstremt hårdføre, og robuste over for meldug med velsmagende bær.

Achilles er en meget gammel, klassisk sort.