slåen

Prunus spinosa

Når frosten kommer, så sker der en magisk forvandling med slåen.

Spiser du et slåenbær, inden det har været udsat for frost,

så smager det surt og trækker alt spyttet ud af munden.

Efter det har fået frost - enten naturligt eller i din fryser - bliver det sødere i smagen. 

SLÅEN

Prunus spinosa

Slåen, også kendt som Prunus spinosa på latin, er en hjemmehørende hækplante som findes voksende frit i naturen i Nordvesteuropa, også imange steder rundt omkring i Danmark. En slåenhæk har stor rodvækst og er derfor især velegnet til at fremstille vilde hække på landet, for eksempel som læhegn mellem grunde eller langs en vej.

Den kompakte busk kan blive op til 5 m høj og blomstrer fra marts til april. De små hvide duftende blomster kommer til syne før bladene. Efter blomstringen komme i maj savtakkede blade, og i sensommeren dukker de blåsorte blommeagtige frugter op.

Slåen er ekstremt resistent overfor sygdomme og skadedyr og gendanner sig hurtigt efter beskæring. .

Slåens bær er meget bitre og snerper munden sammen. Først når de har fået frost, smager de sødt - og da kan du lave saft af dem. De frosne bær kan sagtens holde sig flere år i fryseren. Slåen er brugt i husholdningen som fx saft eller gelé. Slåen indeholder nogle af de stærke antioxidanter som anthocyanin samt antiinflammatoriske flavonoider, tanniner og C-vitamin. Rig på polyfenoler, som man kalder hele gruppen af flavonoider, karotenoider som anthocyaniner, phenolsyre, der anvendes som anti-inflammatorisk, antioxidativ- og sårhelende produkter.

Man kan samle  og anvende alt fra slåen: bark, grene, blade, blomster, frugter og rødder. Frugten indeholder sukker, organiske syrer, garvestoffer, pektiner. Bærrenes kemiske sammensætning ændrer sig meget under påvirkning af frosten, hvis de ligger nogen tid. I de bær, der udsættes for frost ændrer glykosen sig til den mere søde fruktose, og indholdet af organiske syrer og garvestoffer formindskes. Derved kommer bærrene til at smage bedre.

I blomsterne findes æterisk olie, garve- og bitterstoffer m.m. Barken samles gerne om foråret, blomsterne i begyndelsen af blomstringsperioden, de unge blade efter blomstringen, rødder og frugter om efteråret. Blomsterne af slåen bruges i folkemedicinen mod forstoppelse. Man tager to teskefulde til et glas vand og lader det trække i 8 timer. Bærrene tager man derimod mod diarré, som sammensnerpende middel. Man drikker saften af de friske bær. 1 spiseskefuld 3 gange daglig.

Et udtræk af blomster og unge blade af slåen drikkes som middel til at forbedre nyrerne og urinblærens funktioner, og ved forstyrrelser i stofskiftet. Det hjælper også på hudsygdomme (dosis: 50 g til 1 liter vand), drikkes som te. Te af unge blade anbefales som let afføringsmiddel og urindrivende middel for folk, der har et stillesiddende liv.

Mod betændelse i de kvindelige kønsorganer og hvidt udflåd tilbereder man et afkog af 5 g rødder af slåen (eller bark fra grenene) til 1 glas vand og koger det ved svag varme i 15 minutter. Det drikkes i små slurke, uden begrænsning. Mod udflåd plejer man at drikke udtræk, der også anvendes til skylning fortyndet med kogt vand i forholdet 1:1.

Afkog af bark og rødder i forholdet 1:20 giver man ved sygdomme, der medfører høj feber, da afkoget virker sveddrivende og dæmper feberen og hedefornemmelserne.