Her i Egypten kaldes frøene for ”habbatul barakah – velsignede frø”. Den sunde frø bliver ikke bare brugt som topping på brødet, men anvendt som et almindeligt krydderi i forskellige retter. Men det forstår man jo godt, når man gennem historien har kaldt Nigella frøene, der kurerer alt undtagen døden...!
NIGELLA Nigella sativa
Nigellafrø (sortkommen) har sundhedsmæssige fordele grundet indholdet af antioxidanter, umættede fedtsyrer, vitaminer og mineraler. Studier indikerer, at de har betændelseshæmmende, antibakterielle og antioxidante egenskaber. De kan støtte en normal blodsukkerbalance, forbedre immunforsvaret og bidrage til sundere hud og hår. Nigellafrø bør dog indtages med måde på grund af små mængder giftige stoffer i frøene
Jomfru i det grønne" er det samme somNigella damascena, som er en blomst, mens navnet Nigella også bruges om krydderiet fra den nært beslægtede plante Nigella sativa, der kaldesSortkommen. Altså: 'Jomfru i det grønne' refererer til blomsten (Nigella damascena), mens 'Sortkommen' (Nigella sativa) refererer til de spiselige frø.
Nigella eller sortkommen virker afbalancerende på flere vigtige funktioner i hele kroppen. De mange stærke indholdsstoffer gør planten til et betydningsfuldt bekendtskab for vores overordnede organsystemer: immunforsvar, nerve- og hormonsystem. Kredsløbet styrkes, hvor studier peger på en blodtrykssænkende effekt, som måske særligt skyldes den fine fedtsyresammensætning? Der er et pænt indhold af magnesium, der er basedannende og har en positiv effekt på muskler- og nervesystem - i det hele taget ser det ud til, at nigella har en overordnet regulerende effekt på kroppen.
Flere studier viser, at sortkommen indeholder antioxidanter, der er leverbeskyttende, smertestillende og inflammationshæmmende.
Du kan lave mad med de sorte nigellafrø, som du nok kender fra naanbrød, men også bruge dem til forskelligt bagværk, salater og i dressinger. Nigellaolie anvendes indvortes til at stimulere fordøjelsen men også udvendigt anbefalet i hudpleje.
De små trekantede sorte frø indeholder over 100 forskellige stoffer, og der forskes stadig meget i deres virkning. Her i Egypten kaldes frøene for ”habbatul barakah – velsignede frø”.
Nyere studier peger på sortkommenoliens virkning på forskellige neurologiske tilstande. Den har især været genstand for forskning på epilepsi, som kan opstå som følger af bl.a. malaria. Der skal selvfølgelig meget mere forskning til, men malaria er ikke kun et fænomen sydpå, også mange, som er flittige gæster fx i Afrika, kan blive ramt af den kroniske sygdom, som bæres rundt af lokale myg.
Der er også studier, der antyder, at der kan være en vis virkning på parkinsonisme, men her skal mange flere studier til for at bekræfte de første forskningsresultater. Der er andre studier, der beskriver en god virkning på forskellige tilstande som angst, depression og generelt psykisk ubehag. Sortkommen og olivenolie kan øge indlæring og hukommelsen.

Ingefær og sortkommenolie som støtteterapi ved leverbetændelse Forekomsten af Hepatitis C er stor i Egypten, og et studie viser, at en blanding af ingefær og sortkommenolie muligvis kan gøre en forskel i evnen til at holde denne virus i skak og i øvrigt forbedre flere af de parametre, der gør leverbetændelsen til et stort problem.
Se biokemiker Torunn Laksafoss’ gennemgang af studiet på sortkommenfrø i kombination med honning, som muligvis kan fjerne mavesårsbakterien Helicobactor pylori. Et nyt studie viser, at knuste sortkommenfrø i kombination med honning kan fjerne Helicobactor pylori. 57% af forsøgspersonerne blev kureret ved hjælp af de to ingredienser. De spiste 1 tsk. med knuste sortkommenfrø (6 gram) sammen med 12 gram honning tre gange dagligt efter et måltid i to uger.
Traditionelt har sortkommenfrø været kendt for sin virkning på luftvejene. I tusindvis af år har de været brugt til bronkitis og hoste, i nyere tid er der også studier på frøene til astma. (Vel at mærke som støtteterapi, ikke som erstatning for lægens medicin).
Planten indeholder A-vitamin, som støtter slimhinderne og har antibakterielle egenskaber. En vis antiallergisk effekt skabes derfor både af den almene slimhindeopbyggende evne, men også af et aktivt stof, nigellone, som er et naturligt antihistamin.
Bitterstofferne i kommenolien kan gøre en forskel ved for lidt mavesyre. For lidt mavesyre mærkes typisk ved, at man bliver tung og træt lige efter måltiderne eller måske får smerter, lige når man har spist (kan dog også være tegn på for meget mavesyre).
Når bitterstofferne lander i mavesækken, sætter de gang i en hel kaskade i resten af fordøjelsen, hvor der dannes flere enzymer og mere galde til at nedbryde maden. Det skaber sammen med de naturlige fibre i frøene en god mulighed for at styrke fordøjelsen, både hvad træg tarm, oppustethed eller forstoppelse angår.
Verden over forskes der i diabetes, som i dag udgør en alvorlig trussel – ikke kun mod vores sundhed, men også alle landes samfundsøkonomi. Sortkommenolie har også været genstand for mange lovende studier, men skal ligesom med alle andre madvarer betragtes som en støtteterapi til anden behandling, fx motion og generelle kostomlægninger.
Et spændende forsøg med sortkommenolie og leddegigt 42 personer blev delt op i to grupper, hvor deltagerne var udvalgt med lodtrækning, så hverken læger eller deltagerne vidste, hvem der fik de aktive stoffer fra sortkommenolie, og hvem der fik snydekapsler (placebo). Personerne, der fik kapslerne med olien, fik to kapsler, i alt 500 mg, i otte uger. Man målte på blodprøver for at se, hvordan immunforsvaret reagerede undervejs i forhold til blodprøverne i begyndelsen af forsøget. Man kunne se en forbedring af nogle af parametrene, men ikke alle, men forskerne turde godt konkludere, at der opstod en forbedring af inflammationen samt i det oxidative stressniveau hos patienter med leddegigt. Derfor foreslår forskerne, at der bliver foretaget flere forsøg, også som en kombinationsbehandling med den lægeordinerede medicin.
Det er sandsynligvis de mangeartede indholdsstoffer, der gør planten til et vigtigt bekendtskab for vores overordnede organsystemer: immunforsvar, nervesystem og hormonsystem. Også kredsløbet får hjælp, og studier peger på en blodtrykssænkende effekt, som måske mest af alt skyldes den fine fedtsyresammensætning. Der er et pænt indhold af magnesium, som kan virke på muskler- og nervesystem, og i det hele taget ser det ud til, at sortkommenfrø har en overordnet regulerende effekt på mange segmenter i kroppen. Forslag: Vær effektiv, og brug sorte kommenfrø i din madlavning, og suppler med frø og olie i kapselform som kur i to til tre måneder.
Thyomoguinon har antioxidante egenskaber og er bl.a. vigtig mod inflammationer og smerter.