morbær

morbær

Morus nigra/alba/rubra

Morbær kan betragtes som en superfood, fordi de har et særligt højt indhold af næringsstoffer med sundhedsfremmende effekt. De indeholder store mængder af
C-vitamin, jern, fibre, calcium, flavonoider samt reservatrol og anthocyanin,
der er nogen af de stærkeste antioxidanter.

MORBÆR

Morus nigra/alba/rubra

de forskellige morbær hedder alle Morus og afhængig af farven opkaldes de cirka 10 forskellige arter af morbærtræet i tre kategorier:


Morus nigra stammer fra Mellemøsten og giver sorte, smagfulde og søde bær. Denne art er den mest almindelige i Danmark, da de sorte bær er de mest velsmagende. Dette sorte morbær er den måske bedste kilde til den stærke antioxidant anthocyanin, der også kendes fra aronia, blåbær og brombær.

Bare et tip: de modne bær falder meget nemt af, når man plukker dem, så det kan betale sig at lægge et klæde eller stykke stof under grenen, særligt hvis man ryster den.


Morus alba stammer fra Kina og giver hvide bær. Denne art bliver hovedsageligt dyrket i Asien til silkeindustrien. Silkelarverne lever af de grønne blade og giver den smukkeste silke til gengæld. Silkeindustrien er ikke noget, vi yogier støtter eftersom vi praktiserer ahimsa (=ikke vold) og lever 100% dyrevenligt - også i forhold til silkeorme.

Hvid morbærs blade er traditionelt anvendt som mad og te i Japan og Kina. Morus alba L. - morbær fremstilles ved omhyggelig udvælgelse af topbladene på de hvide morbærtræer. Bladene tørres og ekstraheres, således de ønskværdige plantestoffer bevares. Hvid morbær/Mulberry blad-te (Sang Ye) er blevet drukket af kinesere, japanere og koreanere i århundreder. Den er brugt regelmæssigt i traditionel kinesisk medicin, hvor en tonic anvendes til at helbrede kroppen for forskellige helbredsproblemer. Mulberry blad-te er i den del af verden kendt for at forbedre symptomer på søvnløshed, dårligt syn, hudproblemer, diabetes, højt kolesteroltal og betændelse.


Morus rubra stammer fra Nordamerika og giver smukke, røde bær. Indianerne har brugt bark og rødder fra denne art til behandling af forstoppelse, urinvejslidelser og ringorm. 


Morbær har adskillige sundhedsfordele, primært på grund af deres rige indhold af vitaminer, mineraler, antioxidanter og fibre. De kan styrke immunforsvaret, forbedre fordøjelsen og har en positiv effekt på hjerte-kar-sundheden. Derudover indeholder morbær stoffer, som kan hjælpe med at stabilisere blodsukkerniveauet og de kan understøtte et sundt vægttab ved at forhindre sukker i at blive lagret som fedt. Morbær er fyldt med vigtige vitaminer, herunder C-vitamin og K-vitamin, samt mineraler som jern og calcium.

De mørke er som nævnt en fremragende kilde til antioxidanten anthocyanin, mens alle morbær indeholder masser af resveratrol, antioxidanten som også kendes fra vindruer, der beskytter kroppens celler mod skader fra frie radikaler og mindsker inflammation.


Det høje fiberindhold i morbær fremmer en sund fordøjelse og kan bidrage til at forebygge forstoppelse. Nogle undersøgelser viser, at morbær indeholder bioaktive stoffer, der kan hjælpe med at regulere blodsukkerniveauet og forbedre insulinfølsomheden, hvilket er gavnligt for diabetikere. Antioxidanterne i morbær kan forbedre hjerte-kar-sundheden ved at reducere inflammation og potentielt sænke blodtrykket. Morbær kan understøtte vægttab ved at blokere omdannelsen af komplekse sukkerarter til glucose og ved at bidrage til lavere insulinniveauer, hvilket fremmer fedtforbrænding. Det høje C-vitaminindhold i morbær styrker immunforsvaret og hjælper med at beskytte mod inflammation.


Morbær går under betegnelsen ‘falsk frugt’, og det er altså ikke fordi, bærret ikke kan spises. Det er fordi et morbær reelt set ikke er et bær, men en samling af små, sammenvoksede frugter, som er samlet på en frugtstand. Hvert lille bær indeholder sit eget lille bitte frø. Morbær er aflange og minder lidt om brombær, men det er bestemt ikke det samme. Smagen på morbær er meget delikat og let krydret med en dejlig balance mellem det syrlige og det søde. Bærrene er et perfekt tilskud til den daglige kost.


Morbærtræet er et meget overset træ, der trods de lækre frugter og den smukke form ikke ses i ret mange haver herhjemme. Morbærtræet kan gro i næsten al slags jord, også på næringsfattige og tørre områder, så alle i Danmark kan få stor glæde af et morbærtræ i haven. Træet er langsomt voksende og bliver op til 15 meter højt i Danmark. På grund af den langsommelige vækst, kan morbærtræet blive virkelig gammelt og smukt med krogede grene og kuppelformet krone. Og når vi siger virkelig gammelt, så er det altså op til 300 år!


Morbær er løvfældende træer og vil således stå med et fint efterårsløv, indtil bladene slipper taget og falder til jorden, inden næste års skud springer frem på grenene i foråret. På grund af bærrenes form vil mange tro, at Morbærtræet er i familie med hindbær og brombær, men faktisk er morbærfamilien, Moraceae, en familie af 48 slægter, heraf kan blandt andet nævnes brødfrugt og figen.