kørvel

Anthriscus 

Kørvel er noget af det sundeste og vokser vildt i det meste af kongeriget. Men vil du ud og sanke, er det yderst vigtigt at skelne mellem den og den giftige skarntyde, der ligner hinanden til forveksling. Det gøres bedst med lugtesansen, da kørvel dufter af lakrids, mens skarntyde lugter af rævepis, eller ihvertfald af noget, man ikke har lyst til at spise...

KØRVEL

Anthriscus cerefolium/sylvestris/caucalis

I Danmark har vi kendt til urten siden bronzealderen. Den er en skærmplante, som kan deles op i tre arter: Havekørvel, vild kørvel og gærdekørvel. Den vilde kørvel kan sankes overalt - fra grøftekanter til skovbryn. Vi kender dem på de bregneformede blade og hvide, spæde blomster. Men vær opmærksom på, at kørvel kan forveksles med flere giftige skærmplanter.

Vild kørvel er i familie med havekørvel, som er en etårig krydderurt med lakrids- eller anissmag. Havekørvel vokser nogle steder også vildt. Planten anvendes som regel rå, da den mister smag ved varmebehandling. Denne kørvels engelske navn er ko-persille (Cow parsley), på tysk Wiesen-Kerbel, på svensk Hundkäx og norsk, Hundekjeks.

Vild kørvel er en høj urt med furet, hul stængel. Planten findes overalt i Danmark på lysåbne eller svagt skyggede voksesteder, hvor jordbunden er veldrænet og næringsrig, fx langs vejkanter, grøfter, skovbryn og strandvolde samt i det åbne, dyrkede land og i haver. Bladene er store, mørke-grønne og 2-3 gange fjersnitdelte med trekantet omrids. Blomsterne er små og hvide og sidder i dobbeltskærme. Frugten er en spaltefrugt med to lancetformede, sortbrune delfrugter.

Her bliver jeg nødt til at nævne spansk kørvel (Myrrhis odorata), som er én af de 15 urter i den bredere kørvelfamilie, den der smager mest af anis. Den vokser overalt i Danmark, dog ikke så ofte i Vest- og Nordjylland. Den trives i fugtig jord, fuld sol eller skygge i skovbrynet, løvskoven eller grøftekanten. Løvskov, by, hegn, grøftekant, græsland. Du kan plukke blade og stængel fra spansk kørvel fra marts til november. Den blomstrer fra maj til juni - frøene kan du sanke midt på sommeren.

Kørvel er særlig elsket af franskmændene, der bruger løs af den.

Det lette strejf af lakridssmag og persille klæder mange retter, men den skal bruges som drys eller i kolde retter, for kørvel kan ikke lide at blive opvarmet gennem længere tid. Gør man det for længe, vil noget af smagen fortage sig.

Et drys hakket kørvel klæder de fleste retter og hele kørvelblade er dejlige i en salat. Bearnaisesaucen får ekstra smag, hvis man tilsætter hakket kørvel sammen med estragon. Kort sagt er der masser af muligheder i den grønne urt. Kørvel er flot som pynt og den kan bruges hakket i en creme fraiche-dressing. En grøn salsa eller en kryddersmør med kørvel er også fint tilbehør og garniture til flere retter. I det franske køkken har man forskellige krydderiblandinger med kørvel, der bruges til for eksempel suppe og simreretter. En af de blandinger, der tit anvendes og blot skal vendes i maden lige inden serveringen, er Herbes Fine, der består af hakket kørvel, persille, estragon, purløg og dild.

Urten indeholder både A-, C-, D- og E-vitamin samt samtlige B-vitaminer. Den indeholder en bred vifte af vigtige mineraler, særlig rig på kalium, kalk, magnesium og jern. Kørvel har næsten alle også essentielle aminosyrer i sig og byder endda på flere gode fedtsyrer, bla. den essentielle fedtsyre omega-3.

I maj og juni er det højsæson, hvor planten blomstrer, men den er hårdfør og kan sagtens holde sig året rundt i de danske haver.

Har man kørvel i haven eller i naturen omkring, kan bladene plukkes lige fra marts til november. Bladene skal opbevares på stænglerne i en lukket pose i køleskabet eller i et glas vand på køkkenbordet. Det er også muligt at fryse dem ned. Her er det en fordel at hakke bladene, og komme dem i små fryseposer, så de kan tages op lidt ad gangen...

Frossen kørvel bevarer de fleste vitaminer og mineraler.

Læs mere om kørvels næringsværdi og se en oversigt over de mange sunde indholdsstoffer HER