namaste नमस्ते
grøn tekst betyder et link
hestebønne
Vicia fava
Hestebønner er en særlig sund bred bælgfrugt,
som af samme grund går under navnet broad beans på engelsk.
Bønnerne er fyldt med proteiner, kostfibre, jern og magnesium,
der gør dem til en fantastisk nærende og mættende del af vores fremtidige kost.
HESTEBØNNE
Vicia fava
Hestebønner i forhold til andre bønner det højeste proteinindhold på 32%. Men indholdet af proteiner, vitaminer og andre komponenter i hestebønner varierer en del både sorterne imellem, men desuden afhængig af dyrkningssted og vejret fra år til år. Det har betydning for bønnernes ernæringsværdi og egnethed som ingrediens i forskellige forarbejdede fødevarer.
Hestebønner er altså en super proteinkilde, der varierer i smag, konsistens og indholdsstoffer. Man har lavet en undersøgelse på Århus universitet af en lang række økologisk producerede hestebønnesorter, hvor man bl.a. kikker på variationen i proteinindholdet med fokus på aminosyre-sammensætningen, samt indholdet af vitaminer og mineraler. Det lykkedes mig at få kontakt med folkene bag for at se resultaterne, som alle har adgang til at læse på:
+ et lille skriv fra undersøgelsen om vindsigtning og lektiner på linket: Resultater og publikationer
Desuden er denne læseværdige artikel dukket op, hvor man opdager, at større undersøgelser af hestebønner er finansieret af novo nordisk. Her fremgår det desuden, at man ved at dyrke hestebønner måske kunne undgå brug af kunstgødning. Der er noget, som siger mig, at vi kommer til at se mere til denne fantastiske bønne, som måske så i takt med vores nye viden burde omdøbes til favabønnen.
Bælgfrugter skal i stigende grad indgå som en fast del af vores kost, hvilket de nye kostråd også afspejler. Men desværre er selve produktionen afgørende, særligt når produktet laves til mel som en ingrediens i - uanset om det er ultra forarbejdet 'mad' eller helsekost - det er af største betydning, at vi sikrer ernæringsværdien og i dette tilfælde hestebønner ikke forringes gennem forarbejdning!
Hestebønnen har en lang tradition for dyrkning i landbrug verden over og er én af de ældste kulturplanter man kender til og bruges som linser, ærter og kikærter.
Hestebønner, også kaldet valsk bønne eller fava bønne, er normalt ufarlig og spiselig efter kogning. Hestebønner er en lidt anden type bønne end de fleste, og kan i sjældne tilfælde for nogle få mennesker - typisk fra middelhavet eller Afrika - forårsage den arvelige sygdom kaldet favisme.
Hestebønnen har som alle andre planter sine medicinske egenskaber. Den virker mod malaria. Stoffer i bønnen har en blodfortyndende effekt, som slår de røde blodlegemer ihjel, der gør det svært for malariaen. Desværre har det også en allergifremkaldende effekt på en minoritet, der mangler et enzym, som gør dem følsomme over for både bønnen og især pollen fra blomsterne. Pythagoras led af favisme, opkaldt efter plantens latinske navn, Vicia faba. Han frarådede sine elever hestebønnen, fordi han ikke selv kunne tåle den. Sådan tror vi mennesker så tit, at andre har det på samme måde som os selv. Men vi er heldigvis begyndt at forstå, at vi er meget forskellige, så det som er sundt for de fleste, kan være farligt for nogle få.
Hestebønner indeholder stofferne vicin og convicin og stofferne ødelægges kun delvist ved kogning. Derfor anbefaler fødevarestyrelsen, at forældre og køkkenpersonale i daginstitutioner er særligt opmærksomme på eventuelle symptomer hos denne gruppe børn, hvis der serveres hestebønner eller fødevarer lavet af hestebønnemel. Symptomer på favisme særligt set hos mindre børn: hovedpine, svimmelhed, opkastning, mavesmerter, diarré, feber, blod i urinen, ødelæggelse af de røde blodlegemer og leverpåvirkning.
Hestebønnen er en etårig plante i ærteblomst-familien, der botanisk set faktisk er en vikke. At tilhøre ærteblomstfamilien er helt unik. Medlemmer af ærteblomstfamilien betegnes som bælgplanter, der er forsynet med knoldbakterier på rodnettet. Knoldbakterierne opfanger og fikserer kvælstoffet fra luften og gemmer kvælstoffet i rødderne. Det medfører, at der ikke er det store behov for at tilføre gødning under dyrkningen. Naboplanter beriges med kvælstoffet fra hestebønnen, så hestebønnen kan med fordel bruges som dækafgrøde for at forhindre, at næringsstoffer udvaskes gennem vinteren. Gode naboplanter er fx kartofler, bladbeder, rødbeder og kartofler. Når kartoflerne er spist, kan kål og vinterporre overtage pladsen. At man kan undgå kunstgødning er der i vores verden heldigvis mere og mere fokus på, jf artiklen længere nede.
I modsætningen til bønner kan hestebønner spire under meget lave temperaturer. Frøene kan sås i drivhuset i efteråret eller i det tidlige forår. Det er også muligt at så frøene tidligt i marts direkte på friland. Faktisk kan de overvintre i drivhus og komme på friland i det helt tidligere forår. Skudspidserne af planten er lige så delikate at spise, som friske grønne asparges.