citrongræs

Cymbopogon citratus

Citrongræs er rig på æteriske olier, der giver en karakteristisk duft og smag af citron. Det indeholder vitamin A, C og B-vitaminer

samt mineraler som jern, magnesium, kalium og zink.

Planten er kendt for sine antioxidative og antibakterielle egenskaber.

CITRONGRÆS

Cymbopogon citratus

Citrongræs bliver ofte anvendt som krydderi i asiatisk mad, hvor jeg særligt har stødt på det i Thailand. Citrongræs smager af citrus og kan anvendes både tørret og frisk. Stilken kan ikke spises, da den er for hård. Dog hakkes og koges stilken ofte med i suppen og fjernes inden servering, på nær i de thailandske 'tom kha' og 'tom yam'.

Citrongræs hører til græsfamilien Poaceae, og er oprindeligt et næsten 2 m højt, flerårig græs, der stammer fra Sydindien og Sri Lanka. Planten indeholder en citrusduftende olie, citronella, der anvendes i sæbe, hudpleje og særligt myggeolie.

Da citrongræs indeholder en række mineraler og vitaminer samt har en særlig afslappende aroma, har det været brugt som lægemiddel gennem århundreder.

I den gamle, indiske medicin Ayurveda bliver olien fra citrongræs brugt som afslappende og revitaliserende olie.

Citrongræs er rig på æteriske olier, hvor der måles 65–85% citral, samt myrcen, citronellal, citronellol, linalool og geraniol. Det indeholder vitamin A, C og B-vitaminer (thiamin, riboflavin, niacin), samt mineralerne jern, magnesium, fosfor, kalium og zink.

Planten er kendt for sine antioxidante og antibakterielle egenskaber, tradtionelt anvendt mod mavepine, feber og influenza pga. svampe- og bakteriehæmmende egenskaber. Antioxidanterne, flavonoider og phenolforbindelser beskytter mod frie radikaler. 

Citrongræs indeholder ikke citronsyre som citronen, men giver en lignende, mild og syrlig smag

Den er allestedsnærværende i thailandsk (tabrai)og vietnamesisk køkken, men  man støder også på den i Indonesien og Malaysia. Af citrongræs udvindes citronellaolie, som er et vigtigt parfumeråstof. Citrongræs har været kendt i Europa i alt fald siden 1600-tallet. Under navnet kamelstrå (Herba Schoenanti) var den officielt nævnt som Pharmacopea Danicafra tilbage i 1772.

Citrongræs kan dyrkes selv her i Danmark, men trives bedst under varmere himmelstrøg, hvor jeg er stødt på den i troperne, blandt andet Sydøstasien, men også i sydEgypten og Nubien, hvor den vokser som ukrudt. Men det er nemt at få sin egen plante, blot ved at sætte et helst tykt citrongræs med kraftig rod-del i vand til den slår rødder, og så plante den i en potte jord. Kig efter et med en frisk grøn farve.

Det er den hvide nederste del af et græs, der smager og dufter af mest.

For at frigøre smag og duft skal du fjerne de yderste blade og give den nederste hvide del et par hårde bank og derefter snitte den meget fint eller hakke den og så anvende den i alverdens retter.

Den grønne del af citrongræs er mere genstridig med en svagere smag. Alligevel skal du ikke kassere den, den kan nemlig tilsættes i supper og gryderetter, hvor den giver smag.

Indien er verdens største eksportør af citrongræs, hvor man ofte lader citrongræs indgå i krydderiblandinger med ingefær, hvidløg og chili. Den milde smag af citron passer nemlig godt sammen med chiliens skarphed, ingefærens særegne aroma og hvidløgets sødmefulde styrke.

Når du køber citrongræs, skal du gå efter dem, der har den tykkeste rod-del. Jo federe forneden, desto bedre. Dem, der er tynde fra top til tå er som regel meget tørre og vil mangle smag.

Citrongræs kan holde sig 12-14 dage i køleskabet i en lukket pose. Det kan også fryses i op til seks måneder, men mister en smule smag i fryseren.