broccoli

Brassica oleracea

Broccoli er en af de sundeste grøntsager overhovedet med berettigelse kaldet en superfood fyldt med vitaminer C, K, A og særligt B9=folat, samt essentielle alkaliske mineraler som calcium og kalium. Dens rige fiberindhold støtter en god fordøjelse og kan bidrage til bedre hjertesundhed.

BROCCOLI

Brassica oleracea var Italica

Ordet "broccoli" stammer fra latin brachium og italiensk brocco, som betyder arm eller gren. Det henviser formentlig til plantens opbygning med hvad der kan minde om en "stamme" og nogle "grene", som er dem man spiser. Italica oversætter flere med, at den stammer fra Italien, hvor den i følge nogle kilder har været kendt i mere end 2.000 år.

Broccoli er sprængfyldt med vitaminer og mineraler, blandt andet C-vitamin, K-vitamin, A-vitamin, B-vitamin, E-vitamin, folat=B9, jern, calcium, fosfor og magnesium. Derudover er broccoli også rig på en gruppe bioaktive plantestoffer, der kaldes glucosinolater, og som indgår i kålens forsvar mod uvelkomne insekter og stoffer, der kan gøre planten syg. Forskning tyder på, at de stoffer, der beskytter planterne, også kan hjælpe med at beskytte os mennesker. Meget interessant! Og meget komplekst. Forskerne interesserer sig blandt andet for glucosinolat-stoffet sulforaphane, der findes i rig mængde i broccoli.

Broccoli er en af de meget populære kål uanset hvor man er i verden, men den er heldigvis en alsidig fætter, der kan spises rå i salater, koges, steges, bages, grilles, dampes og indgå i et utal af retter. Den kan bruges som erstatning for ris, pasta eller kartofler. Broccoli har en mild og let sødlig smag, der gør den nem at kombinere med andre ingredienser. Den kan krydres med et væld af forskellige krydderier, urter og smagsvarianter, alt efter dine præferencer. Prøv fx at tilsætte karry, paprika, chili, citronsaft, tahini eller pesto for at give din ret et ny twist. Fx kan den med fordel spises rå med rødløg, valnødder/pinjekerner og rosiner blandet sammen i en yoghurtdressing. 

Broccoli indeholder ligesom fx blomkål stoffet sulforafan, der er med til at gøre broccoli til en helt speciel grøntsag. Det er et unikt stof, der går ind og aktiverer nogle afgiftende enzymer i kroppen. Det binder uønskede stoffer i kroppen og udskiller dem. Sulforafan findes også i flere kålsorter og andre grønne grøntsager. Koncentrationen i broccoli er dog en af de højeste i forhold til andre grøntsager.

Sulforafan er blandt andet medvirkende til at rense nyresystemet, og afbalancere blodtrykket. Sulforafan, som findes i blomkål, har ligeledes vist sig i flere undersøgelser at være med til at bekæmpe kræftfremkaldende celler i kroppen, og være med til at bevare en normal cellefunktion. Stoffet beskytter dig mod skadelig bakterievækst i mave og tarm, og er med til at bekæmpe de bakterier, der kan gøre dig syg ved madforgiftning.

Ny forskning viser, at ekstrakt af broccolispirer kan mindske leverens produktion af sukker og dermed modvirke type 2-diabetes. Forskningen baner vej for at finde lægemidler mod mange andre sygdomme, mener professor, der kalder arbejdet brillant og grundforskning, når det er bedst.

»Der findes så lidt sulforafan i broccoli, at man skulle spise omkring fem kilo broccoli om dagen for at få nok sulforafan, til at det kan have en effekt på diabetes. Så man skal ikke tro, at man bare kan spise en masse broccoli for at bekæmpe sygdommen,« siger Anders Rosengren. Men broccolispirer indeholder 20 gange så meget sulforafan som broccoli, så det var den eneste måde at sikre, at patienterne fik relevante doser til at nedsætte sukkerproduktionen i deres leverceller.

Forsøg tyder på, at Heliobacter pylori ikke er så begejstret for broccoli. H. pylori-bakterien er den som i visse tilfælde kan give mavesår. I en japansk undersøgelse fik 20 personer, der led af mavesår på grund af infektion med H. pyloribakterien, 100 gram broccoli om dagen i to måneder. 20 andre personer, der også var inficeret med bakterien og dermed også havde mavesår, fik 100 gram af en lignende kål, hvor den primære forskel er, at kun broccolien indeholder stoffet sulforaphane. Efter to måneder viste det sig, at broccoligruppen havde færre H. pylori-bakterier og også markant mindre mavesyre, der ellers er karakteristisk for mavesår. Det tyder altså på, at broccoli måske kan have en positiv indflydelse på mavesår forårsaget af H. pylori-bakterien, men der skal stadig mere forskning til.

Broccoli indeholder både flavonoide og karotenoide stoffer, som menes at kunne være med til at tage sig godt af hjertet. Store undersøgelser viser, at risikoen kan nedsættes med helt op til 20 procent, og jo mere frugt, grønt og nødder man spiser, jo større effekt. Noget tyder på, at grøntsager, der er rige på karotenoider, bl.a. broccoli, rosenkål og gulerødder, er særlig virkningsfulde. Der skal stadig mere forskning til for at kunne sige det med sikkerhed, men hvorfor ikke blande lidt broccoli og gulerødder i frokostsalaten og drysse en lille håndfuld nødder over til et velsmagende måltid med gode vitaminer og plantestoffer, der ud over at mætte måske også vil vise sig at gøre noget godt for dit hjerte.

Har du det som jeg, så tænker du, hvorfor ikke berige salatskålen med broccolispirer og en håndfuld sprøde broccoli-buketter et par gange om ugen. Der er nemlig også andre gode grunde til, at broccoli fortjener en plads på tallerkenen.

Du kan læse mere om næringsstofferne i broccoli HER